Forført af livet
5.0
Få år før Berlinmurens fald bliver en iskold Stasiagent sat til at overvåge skuespilforfatteren Georg Dreyman og hans skuespillerindekæreste Christa Marie Sieland, men han er ikke forberedt på at mødet med deres passionerede liv får ham til at indse tomheden i sin egen tilværelse og stille spørgsmål ved hans troskab mod DDR.
Das Leben der anderen er blevet overøst med anmelder roser siden dens premiere, og jeg stiller mig gladelig op sammen med den beundrende skare. Donnersmarck har skabt et intenst drama med sin debut film som rammer lige ind i hjertet.
Filmen går op i en smuk helhed, manuskriptet er stramt skrevet og bliver en fantastisk kombination af en politisk thriller og menneskeligt drama. Man røres af personerne og samtidig sidder man limet til stolen af spænding. Musikken matcher perfekt stemningen i filmen og underbygger den på fornemmeste vis. Desuden vises trøstesløsheden ved Østberlin vist i de kolde og deprimerende gråtoner som filmen er holdt i.
Skuespilspræsentationerne er helt og aldeles i top. Ulrich Mühe spiller Stasi agenten med et ansigt af sten og is, og han viser den begyndende optøing med subtilt kropsprog og et par udtryksfulde øjne. Mest mindeværdigt for mig var scenerne med den lille dreng i elevatoren, og hvor han snakker med Christa Marie.
Sebastian Koch som forfatteren finder en smuk blanding af sofistikation, sårbarhed og ulmende rebelskhed, og Martina Gedeck spiller sin Christa Marie med både varme, sensualitet og hjerteskærende skrøbelighed. Hovedrollerne er derudover akompagneret med en lang række af vidunderlige birolle præstationer.
Kontrasten mellem Stasi agentens liv og dem han overvåger bliver vist med deprimerende klarhed i indretningen af deres respektive lejligheder. Hos Stasi agenten er der ingen form for personlighed, det er ligesom et hotelværelse, og den eneste gang man ser ham i en intim situation er hvor han har sex med en prostitueret, men da hun afviser at blive lidt længere ser man ham lynhurtigt vende tilbage til sit kølige kalkurende selv. Hos Dreyman og Sieland er der derimod et konstant rod og man føler sig straks hjemme hos dem, ydermere fornemmer man hele tiden kærligheden og intimiteten hos dem. Til sidst vil jeg gerne fremhæve slutningen som fantastisk, hvor mange nok havde følt sig fristet til at lade Stasi agenten og forfatterens verden mødes, men Donnersmarck får der gjort på en måde der i sidste ende er langt mere tilfredsstillende.
Das leben der anderen er en thriller, men den vil blive husket af mig for dens rørende skildring af individets kamp mod et totalitært styre der kvæler enhver form for egentlig kreativ og emotionel udfoldelse. Stasi agenten har aldrig selv levet og ved mødet med to mennesker der lever livet fuldt ud bliver han forført af det.
Das Leben der anderen er blevet overøst med anmelder roser siden dens premiere, og jeg stiller mig gladelig op sammen med den beundrende skare. Donnersmarck har skabt et intenst drama med sin debut film som rammer lige ind i hjertet.
Filmen går op i en smuk helhed, manuskriptet er stramt skrevet og bliver en fantastisk kombination af en politisk thriller og menneskeligt drama. Man røres af personerne og samtidig sidder man limet til stolen af spænding. Musikken matcher perfekt stemningen i filmen og underbygger den på fornemmeste vis. Desuden vises trøstesløsheden ved Østberlin vist i de kolde og deprimerende gråtoner som filmen er holdt i.
Skuespilspræsentationerne er helt og aldeles i top. Ulrich Mühe spiller Stasi agenten med et ansigt af sten og is, og han viser den begyndende optøing med subtilt kropsprog og et par udtryksfulde øjne. Mest mindeværdigt for mig var scenerne med den lille dreng i elevatoren, og hvor han snakker med Christa Marie.
Sebastian Koch som forfatteren finder en smuk blanding af sofistikation, sårbarhed og ulmende rebelskhed, og Martina Gedeck spiller sin Christa Marie med både varme, sensualitet og hjerteskærende skrøbelighed. Hovedrollerne er derudover akompagneret med en lang række af vidunderlige birolle præstationer.
Kontrasten mellem Stasi agentens liv og dem han overvåger bliver vist med deprimerende klarhed i indretningen af deres respektive lejligheder. Hos Stasi agenten er der ingen form for personlighed, det er ligesom et hotelværelse, og den eneste gang man ser ham i en intim situation er hvor han har sex med en prostitueret, men da hun afviser at blive lidt længere ser man ham lynhurtigt vende tilbage til sit kølige kalkurende selv. Hos Dreyman og Sieland er der derimod et konstant rod og man føler sig straks hjemme hos dem, ydermere fornemmer man hele tiden kærligheden og intimiteten hos dem. Til sidst vil jeg gerne fremhæve slutningen som fantastisk, hvor mange nok havde følt sig fristet til at lade Stasi agenten og forfatterens verden mødes, men Donnersmarck får der gjort på en måde der i sidste ende er langt mere tilfredsstillende.
Das leben der anderen er en thriller, men den vil blive husket af mig for dens rørende skildring af individets kamp mod et totalitært styre der kvæler enhver form for egentlig kreativ og emotionel udfoldelse. Stasi agenten har aldrig selv levet og ved mødet med to mennesker der lever livet fuldt ud bliver han forført af det.
12/03-2007
