Feministisk-socialrealistisk actionkomedie
4.0
Overskriften lyver ikke. Og eksperimentet er faktisk vellykket. Instruktør Coline Serreau er helt sikkert feminist. Men sjældent er en sådan politisk "bias" blevet anvendt mere både vellykket og komisk end netop her! Her er tale om meget veloplagt og gennemarbejdet filmunderholdning, der fyrer en gevaldig satirisk bredside af mod både konservative indvandrermiljøer og mænd i almindelighed.
Man kan med rette indvende, at samtlige mænd (men retfærdigvis også en del konservative (indvandrer)kvinder) enten fremstår som luddovne, småliderlige, ynkelige selvtilstrækkelige egoister og/eller kyniske svin. Dog alle med dén svaghed, at de er til at narre (nogle dog en del lettere end andre), hvis blot man gør sig lidt umage.
En midaldrende sygeplejerske (gift med den mest utro, arrogante og dovne mand, man kan forestille sig) og en ung algiersk-fransk ghetto-pige (der er endt som menneskehandlet gadeluder efter at være stukket af fra sine forældre, der ville tvangsgifte hende) slår pjalterne sammen for at hjælpe den unge pige ud af hendes farlige tilværelse. Moralen er: Man kan ikke holde sig venner med alle (og hvorfor skulle man osse dét, når de fleste af dem er nogle røvhuller)!
Hvis man er parat til at tilgive filmen de uhyrligt stereotype mandeprotrætter, venter der seeren over 100 minutters både opfindsom og ret skarp satirisk action, der cirka midtvejs for alvor tager fart efterhånden som aktørernes respektive problemer er defineret.
Jeg gi'r 4½ stjerne og en meget varm anbefaling.
Det skal til slut lige nævnes, at Serreau p.t. arbejder på en Hollywood-genindspilning af "Chaos!"
Man kan med rette indvende, at samtlige mænd (men retfærdigvis også en del konservative (indvandrer)kvinder) enten fremstår som luddovne, småliderlige, ynkelige selvtilstrækkelige egoister og/eller kyniske svin. Dog alle med dén svaghed, at de er til at narre (nogle dog en del lettere end andre), hvis blot man gør sig lidt umage.
En midaldrende sygeplejerske (gift med den mest utro, arrogante og dovne mand, man kan forestille sig) og en ung algiersk-fransk ghetto-pige (der er endt som menneskehandlet gadeluder efter at være stukket af fra sine forældre, der ville tvangsgifte hende) slår pjalterne sammen for at hjælpe den unge pige ud af hendes farlige tilværelse. Moralen er: Man kan ikke holde sig venner med alle (og hvorfor skulle man osse dét, når de fleste af dem er nogle røvhuller)!
Hvis man er parat til at tilgive filmen de uhyrligt stereotype mandeprotrætter, venter der seeren over 100 minutters både opfindsom og ret skarp satirisk action, der cirka midtvejs for alvor tager fart efterhånden som aktørernes respektive problemer er defineret.
Jeg gi'r 4½ stjerne og en meget varm anbefaling.
Det skal til slut lige nævnes, at Serreau p.t. arbejder på en Hollywood-genindspilning af "Chaos!"
15/03-2007
