Når horrorgenrens aktuelle succes misbruges
1.0
Rest Stop er skåret over den gamlekendte horrorskabelon: Unge mennesker tager en tur ud i ødemarken og møder deres skæbne i form af en eller flere lokale psykopater. Men hvor flere af de senere års indslag i genren er særdeles vellykkede, så er Rest Stop fuldstændig uden kvaliteter, spænding og indre logik.
Allerede fra start viser første problem sig. Elendigt skuespil over hele linjen. Jaimie Alexander som spiller Nicole, der senere viser sig som filmens hovedperson er fuldstændig uden den mindste form for talent. Det første kvarter bruges til at skildre Nicole og kærestens forhold mens de stikker af hjemme fra. På de 15 min når de at grine sammen, skændes, dyrke sex i det fri og hader hinanden efterfølgende. Utroværdigt og man håber nærmest, at de begge vil blive fræst ned med en motorsav fra starten.
Men ak nej, og her ligger et af filmens andre problemer. Kæresten forsvinder pludselig, mens Nicole er på toilet på Restepladsen, hvor "herlighederne" finder sted, og herefter formår filmen på ingen måde at skabe uhygge eller spænding. En "måske" skummel mand dukker op et par gange i en gul pickup uden at foretage sig det store, men det er åbenbart nok til at Nicole skifte vis går totalt i panik, bryder sammen og skriger for sit liv. To sekunder senere er hun dog i total "du kan bare komme an psykopat" humør, og sådan svinger hun hvert femte minut filmen igennem, uden at vi rigtig ser så meget til den såkaldte psykopat. Det er rodet, utroværdigt og elendigt.
Imens vi slæbes afsted med Nicole, som skriger og græder i et væk uden rigtigt at være i fare, så blandes der lige en mærkelig familie (som naturligvis har et mutantbarn) og en betjent ned i den store horrorklichegryde, hvorfra Rest Stop hiver tilfældige ting op i tilfældig rækkefølge. Oven i hatten antydes også et metafysisk tema, hvor Nicole forestiller sig visse ting, som vist nok ikke eksisterende, ligesom betjentens lig (som her har været en del af historien i 20 min) forsvinder, mens Nicole kigger væk i ét sek.
Filmen rummer et enkelt positivt element i form af visse desværre meget korte glip fra psykopatens tilholdssted, som er en gammel rustent bus. Her antydes lettere ubehagelig tortur i Hostel-stilen, men det er meget kortvarigt.
Rest Stop forsøger at ride med på succesbølgen efter de seneste to Texas Chainsaw film, The Hills have Eyes og Wolf Creek, som den måske minder mest om. Hvis du ikke har set disse, så vælg dem til enhver tid først. Hvis du har set dem, så en af dem igen. Et gensyn med Leatherface, et par mutanter eller psycho-Mike from down er under alle omstændigheder kvalitetsmæssigt lysår foran denne omgang rod.
Allerede fra start viser første problem sig. Elendigt skuespil over hele linjen. Jaimie Alexander som spiller Nicole, der senere viser sig som filmens hovedperson er fuldstændig uden den mindste form for talent. Det første kvarter bruges til at skildre Nicole og kærestens forhold mens de stikker af hjemme fra. På de 15 min når de at grine sammen, skændes, dyrke sex i det fri og hader hinanden efterfølgende. Utroværdigt og man håber nærmest, at de begge vil blive fræst ned med en motorsav fra starten.
Men ak nej, og her ligger et af filmens andre problemer. Kæresten forsvinder pludselig, mens Nicole er på toilet på Restepladsen, hvor "herlighederne" finder sted, og herefter formår filmen på ingen måde at skabe uhygge eller spænding. En "måske" skummel mand dukker op et par gange i en gul pickup uden at foretage sig det store, men det er åbenbart nok til at Nicole skifte vis går totalt i panik, bryder sammen og skriger for sit liv. To sekunder senere er hun dog i total "du kan bare komme an psykopat" humør, og sådan svinger hun hvert femte minut filmen igennem, uden at vi rigtig ser så meget til den såkaldte psykopat. Det er rodet, utroværdigt og elendigt.
Imens vi slæbes afsted med Nicole, som skriger og græder i et væk uden rigtigt at være i fare, så blandes der lige en mærkelig familie (som naturligvis har et mutantbarn) og en betjent ned i den store horrorklichegryde, hvorfra Rest Stop hiver tilfældige ting op i tilfældig rækkefølge. Oven i hatten antydes også et metafysisk tema, hvor Nicole forestiller sig visse ting, som vist nok ikke eksisterende, ligesom betjentens lig (som her har været en del af historien i 20 min) forsvinder, mens Nicole kigger væk i ét sek.
Filmen rummer et enkelt positivt element i form af visse desværre meget korte glip fra psykopatens tilholdssted, som er en gammel rustent bus. Her antydes lettere ubehagelig tortur i Hostel-stilen, men det er meget kortvarigt.
Rest Stop forsøger at ride med på succesbølgen efter de seneste to Texas Chainsaw film, The Hills have Eyes og Wolf Creek, som den måske minder mest om. Hvis du ikke har set disse, så vælg dem til enhver tid først. Hvis du har set dem, så en af dem igen. Et gensyn med Leatherface, et par mutanter eller psycho-Mike from down er under alle omstændigheder kvalitetsmæssigt lysår foran denne omgang rod.
17/03-2007
