Utraditionel jagt på den store kærlighed

3.0
Kenneth Kainz' filmdebut er en meget original oplevelse, som på en gang er morsom, sørgelig og barsk.

Kriss er psykisk syg og indlagt på den lukkede afdeling. Det eneste indhold i hans liv er, at se den danske filmklassiker "Rene hjerter", som med sin eneste kamerat Willy. En dag går det op for Kriss, at stjernen i Rene hjerter - den smukke Linda - findes ude i virkeligheden i skikkelse af skuespilleren Ulla Vilstrup.

Kenneth Kain blander på forunderligvis to film sammen i én, da vi som publikum både ser Rene Hjerter om Kriss' kærlighedsjagt og Rene Hjerter om den skønne Linda, som en film i filmen. Vi kan se, hvorledes hele Kriss' verdensbillede er formet ud fra filmklassiskeren. Han løser hvert et problem både på den lukkede og ude i den virkelige verden ved at finde svarene i scener fra sin elskede film.

Ellers er filmen også en blanding af sjove og virkelig barske scener. Man griner, at den efterlyste Kriss fx går ind på en tankstation og spørger helt oprigtigt: "Har I mad?". Til gengæld gyser man, når hans ven Willy banker en betjent ned med en jernstang og efterfølgende bliver skudt. Det er som om filmen ikke helt ved, hvilket ben den skal stå på.

Selve historien er interessant for så vidt, at man får et indblik i en sindsforvirret hjerne. Filmen viser, hvor uforskyldt og ubevidst irrationel handlen med hjerte på det rette sted kan få fatale konsekvenser både for vedkommende selv og alle andre. Kriss efterlader et blodigt og kaosfyldt spor efter sig, selvom hans eneste dagsorden er at finde hans elskede Linda.

Filmen er ikke langt fra vellykket. Historien er meget simpelt, men virker alligevel lidt rodet, da den ikke helt kan finde sit ståsted. Anders Matthesen viser, at han sagtens kan spille rigtig skuespil. Han er dog stadig bedst i scenerne, hvor der skal grines.

Alt i alt en underlig lille og kort film, som bestemt er værd at se. Men samtidig en film, som ikke vil gå over i historien.
Rene hjerter