Rush Hour
2.0
ægtende arme og knævrende kæft
Jackie Chan er endnu engang charmerende arkrobat i larmende actionfilm
Jackie Chan deler i sin nyeste film "Rush Hour" opmærksomheden med den speedsnakkende sorte komiker Chris Tucker. Det er der selvfølgelig indtil flere pointer i, vel først og fremmest spændingen i at sætte en fåmælt, høflig kineser sammen med en næbet, småmanisk afroamerikaner. Samabejdet mellem dem er i starten til stor irritation for begge, men efterhånden som de lærer hinanden at kende, bliver de både venner og et alle tiders makkerpar. Længere er den historie i virkeligheden ikke, men Rush Hour udgiver sig heldigvis heller ikke for at være mere end en gammeldags actionkomedie med rappe replikker og spektakulære stunts. Jackie Chan, som endnu engang viser sin fysiske formåen, spiller detektiven Lee. Han kaldes til USA for at hjælpe den kinesiske konsul. Konsulens datter er blevet kidnappet af en grum kinesisk bande og netop Lee er skræddersyet til opgaven. Han har i mange år været den temmelig nuttede datters bodyguard og vi skal da også se hende udføre prepupertære cirkelspark. Politimanden James (Chris Tucker) kommer ind i billedet, fordi han har dummet sig på sit arbejde i Los Angeles Police Department. Da han er en højrøvet og irriterende laps, ser hans chef sit snit til at få James midlertidigt overført til FBI. James tror lykken har tilsmilet ham, indtil han finder ud af, at hans nye arbejde banalt nok består i at holde Lee væk fra konsulen, så FBI lettere kan gennemføre deres arbejde. Som to udskudte finder Lee og James sammen, og som det umage par de er, griber de efterforskningen an på en selvbevidst måde.
Filmen er hverken særlig troværdig eller spidsfindigt lavet, men man må endnu engang tage hatten af for Jackie Chan og hans akrobatiske gummilegeme. Han kaster med stor elegance sin lille krop omkring, så ingen i flere maters omkreds kan vide sig sikker og det har efterhånden gjort ham til en ren institution. Man kan spekulere på, om det er fordi alderen begynder at trykke, at Chris Tucker og hans store kæft er nær ved at dominere billedet. Filmen bygger sin handling op omkring de forventede stuntnumre, og det hele krydres med stand-up-humor og et par ret umotiverede dansetrin. Man får på fornemmelsen, at instruktør Brett Ratner anser de tos fjollerier for vigtigere end handlingens gang, og derfor bliver filmen til tider træg og uinteressant. Som set før afsluttes Jackie Chan-film med et lille potpouri af fraklip fra optagelserne og symtomatisk er det, at fraklippene faktisk er de sjoveste i filmen.
Jackie Chan er endnu engang charmerende arkrobat i larmende actionfilm
Jackie Chan deler i sin nyeste film "Rush Hour" opmærksomheden med den speedsnakkende sorte komiker Chris Tucker. Det er der selvfølgelig indtil flere pointer i, vel først og fremmest spændingen i at sætte en fåmælt, høflig kineser sammen med en næbet, småmanisk afroamerikaner. Samabejdet mellem dem er i starten til stor irritation for begge, men efterhånden som de lærer hinanden at kende, bliver de både venner og et alle tiders makkerpar. Længere er den historie i virkeligheden ikke, men Rush Hour udgiver sig heldigvis heller ikke for at være mere end en gammeldags actionkomedie med rappe replikker og spektakulære stunts. Jackie Chan, som endnu engang viser sin fysiske formåen, spiller detektiven Lee. Han kaldes til USA for at hjælpe den kinesiske konsul. Konsulens datter er blevet kidnappet af en grum kinesisk bande og netop Lee er skræddersyet til opgaven. Han har i mange år været den temmelig nuttede datters bodyguard og vi skal da også se hende udføre prepupertære cirkelspark. Politimanden James (Chris Tucker) kommer ind i billedet, fordi han har dummet sig på sit arbejde i Los Angeles Police Department. Da han er en højrøvet og irriterende laps, ser hans chef sit snit til at få James midlertidigt overført til FBI. James tror lykken har tilsmilet ham, indtil han finder ud af, at hans nye arbejde banalt nok består i at holde Lee væk fra konsulen, så FBI lettere kan gennemføre deres arbejde. Som to udskudte finder Lee og James sammen, og som det umage par de er, griber de efterforskningen an på en selvbevidst måde.
Filmen er hverken særlig troværdig eller spidsfindigt lavet, men man må endnu engang tage hatten af for Jackie Chan og hans akrobatiske gummilegeme. Han kaster med stor elegance sin lille krop omkring, så ingen i flere maters omkreds kan vide sig sikker og det har efterhånden gjort ham til en ren institution. Man kan spekulere på, om det er fordi alderen begynder at trykke, at Chris Tucker og hans store kæft er nær ved at dominere billedet. Filmen bygger sin handling op omkring de forventede stuntnumre, og det hele krydres med stand-up-humor og et par ret umotiverede dansetrin. Man får på fornemmelsen, at instruktør Brett Ratner anser de tos fjollerier for vigtigere end handlingens gang, og derfor bliver filmen til tider træg og uinteressant. Som set før afsluttes Jackie Chan-film med et lille potpouri af fraklip fra optagelserne og symtomatisk er det, at fraklippene faktisk er de sjoveste i filmen.
19/11-2018
