Glædesløs Portræt Af Arbejderklassen
4.0
Den skotskfødte instruktør Mackenzie tegner og udstiller med filmen ”Young Adam” et trist og deprimerende, men i tonen realistisk billede af en arbejderklasse, der i deres glædes- og også ofte indholdsløse tilværelse, og uden at være i stand til at tage ansvar for egne handlinger, langsomt fordærves og forfalder. Det er selvfølgelig et barskt postulat og det kan diskuteres om det holder, selv om det er tankevækkende.
Nogen særlig opmuntrende og optimistisk film er det nu heller ikke, faktisk tværtimod så bydes der godt og vel ikke på nogen former for lyspunkter i personbeskrivelsen og i filmens bedrøvelige socialrealistiske billedside.
Historien om Joe (McGregor), der arbejder på en fragtbåd for en lille familie, hvis livsindhold består af dette, hvor man en dag trækker en død kvinde op af vandet, kan virke som en thriller på papiret. Det er den ikke, selv om Joe kender til denne kvinde. Det er et allegorisk drama, hvor Joe nærmest depressivt knalder sig ansvarsløst igennem tilværelsen, blandt andet skipperens kone, for at få tilfredsstillet et her nu og behov, der skal men ikke kan erstatte livets dekadente tomhed, hvor den døde kvinde tragisk står som det endelige bevis for et menneske ude af stand til at ville eller turde tage et ansvar. Et eksistentielt moralsk forfald så at sige.
Det kan lyde tungt at komme igennem, men fortælles alligevel tilpas fængslende og vedkommende, uden at man kommer helt op at ringe, til at filmen har været tiden værd og lidt til. Det er en god lille film, hvor stærkt skuespil bærer den nærmest påfaldende langsommelige fortælling fremad. Den kan hermed anbefales.
Nogen særlig opmuntrende og optimistisk film er det nu heller ikke, faktisk tværtimod så bydes der godt og vel ikke på nogen former for lyspunkter i personbeskrivelsen og i filmens bedrøvelige socialrealistiske billedside.
Historien om Joe (McGregor), der arbejder på en fragtbåd for en lille familie, hvis livsindhold består af dette, hvor man en dag trækker en død kvinde op af vandet, kan virke som en thriller på papiret. Det er den ikke, selv om Joe kender til denne kvinde. Det er et allegorisk drama, hvor Joe nærmest depressivt knalder sig ansvarsløst igennem tilværelsen, blandt andet skipperens kone, for at få tilfredsstillet et her nu og behov, der skal men ikke kan erstatte livets dekadente tomhed, hvor den døde kvinde tragisk står som det endelige bevis for et menneske ude af stand til at ville eller turde tage et ansvar. Et eksistentielt moralsk forfald så at sige.
Det kan lyde tungt at komme igennem, men fortælles alligevel tilpas fængslende og vedkommende, uden at man kommer helt op at ringe, til at filmen har været tiden værd og lidt til. Det er en god lille film, hvor stærkt skuespil bærer den nærmest påfaldende langsommelige fortælling fremad. Den kan hermed anbefales.
19/03-2007