fed mand i stramt tøj
3.0
Overraskende morsom og forholdsvis sober crazy-komedie, hvor independent-instruktøren Jared Hess følger op på sin segmentbaserede og lettere overvurderede Napoleon Dynamite, der takket være en heftig reklameeksponering på musikkanalen Mtv opnåede en øjeblikkelig kultstatus. Med Nacho Libre leverer han en mere sammenhængende, om end bundforudsigelig historie, hvorigennem Hess har kunnet udtrykke sin store og barnlige fascination for den notoriske mexicanske wrestling-stil.
I hovedrollen som den troende munk, der er splittet mellem sin religiøse overbevisning og trangen til at vise sit værd i arenaen, ses den voluminøse og famøse komiker Jack Black, der igennem de sidste år er kørt ensidigt fast i sit eget uinnoverende komiske spor, og Black er gået fra at være en af de mest lovende amerikanske komikere (efter hans sublime gennembrudsrolle i Frears’ High Fidelity) til at være lidt af en uintentionel joke. Heldigvis har Hess i Nacho Libre kunnet undertrykke Blacks narcissistiske trang til at overspille, og filmen hæver sig langt over gimmick-joken ’fed mand i tights’. Humoren er naturligvis langt under bæltestedet, men Hess har formået at inkorporere en charmerende finesse blandt de fladpandede og oftest fysiske vitser, og Nacho Libre fremtvinger faktisk op til flere genuine grin hos det velvillige publikum. Produktionsmæssigt er der heller intet at udsætte på filmen, hvor Hess’ store inspiration hos de originale excentrikers mester, Wes Anderson, tydeligvis skinner igennem ved både billede- og lydsiden, uden at Hess dog nogensinde når sit forbillede til sokkeholderne.
Nacho Libre er en sød og hurtig overstået bagatel, der så absolut ikke rykker nogen form for komiske grænser, men den underholder glimrende på sine egne uprætentiøse præmisser.
I hovedrollen som den troende munk, der er splittet mellem sin religiøse overbevisning og trangen til at vise sit værd i arenaen, ses den voluminøse og famøse komiker Jack Black, der igennem de sidste år er kørt ensidigt fast i sit eget uinnoverende komiske spor, og Black er gået fra at være en af de mest lovende amerikanske komikere (efter hans sublime gennembrudsrolle i Frears’ High Fidelity) til at være lidt af en uintentionel joke. Heldigvis har Hess i Nacho Libre kunnet undertrykke Blacks narcissistiske trang til at overspille, og filmen hæver sig langt over gimmick-joken ’fed mand i tights’. Humoren er naturligvis langt under bæltestedet, men Hess har formået at inkorporere en charmerende finesse blandt de fladpandede og oftest fysiske vitser, og Nacho Libre fremtvinger faktisk op til flere genuine grin hos det velvillige publikum. Produktionsmæssigt er der heller intet at udsætte på filmen, hvor Hess’ store inspiration hos de originale excentrikers mester, Wes Anderson, tydeligvis skinner igennem ved både billede- og lydsiden, uden at Hess dog nogensinde når sit forbillede til sokkeholderne.
Nacho Libre er en sød og hurtig overstået bagatel, der så absolut ikke rykker nogen form for komiske grænser, men den underholder glimrende på sine egne uprætentiøse præmisser.
19/03-2007