What women need

”What Women Want” er et stykke ligegyldigt underholdnings-puf, der ikke formår at få det bedste ud af det interessante præmis. Men filmen fuldførte sin opgave, der bestod i flimre lidt på skærmen, mens jeg forsøgte at falde til ro ovenpå en arbejdsdag.

Nick (Mel Gibson) er en mandschauvinistisk reklamemand, der udelukkende betragter kvinder som seksuelle objekter. Han tillader dog ikke sin egen teenagedatter, Alex (Ashley Johnson), at gå i seng med sin kæreste. Chefen for Nicks firma siger en dag, at kvinder er den nye målgruppe, og ved et tilfælde der involverer neglelak, strømpebukser, hårfjerner og elektrisk stød i et badekar, får Nick pludselig evnen til at læse kvinders tanker.

Han udnytter det selvfølgelig først til at komme i kanen med servitricen Lola (Marisa Tomei), da han opdager , at hun tænker seksuelle tanker om ham. Men historiens morale er selvfølgelig, at han lærer at respektere kvinder med disse nye evner.

Hovedplottet i denne romantiske komedie er om ham og rivalen Darcy (Helen Hunt), hvis ideer han først stjæler. Men efterhånden får han dårlig samvittighed, og han bliver et bedre og mere forstående menneske.

Det, der generer mig mest ved filmen, er, at filmens skildring af kvinder kun forstærker alle stereotype forestillinger. Kvinder og deres tanker fremstilles ikke som komplekse og diverse, som kvinder jo i virkeligheden er. Den romantiske happy end til sidst virker også enormt kunstig og forceret, og det samme gør Nicks forvandling.

Selvfølgelig er der i denne romantiske komedie ikke tale om en dyb og interessant udforskning af præmisset med tankelæsning og kønsforhold. Men alligevel generer det, at potentialet i præmisset ikke er udnyttet nok.

Der er et par hæderlige grin i filmen hist og her. Ikke mindst i Marisa Tomeis rolle. Det må også nævnes som et plus, at jeg ikke faldt i søvn, mens jeg så den. Men ellers er der ikke meget at komme efter.