Højtflyvende Parodi
3.0
Jeg har ofte fundet at komedier i den såkaldte spoof-genre, hvor det komiske består i at gøre grin med diverse mere eller mindre kendte film, kunne virke letkøbt og uoriginal. Ikke desto mindre kan det indimellem være tiltrængt, at der laves parodier på Hollywood’s lidt for kommercielle popcorn-dyrkelse af selvfede film som ”Top Gun”.
Jeg må desværre sande at størstedelen af disse parodier er langt værre end de film de gør grin med. De fleste af dem er ikke andet end billigt og hurtigt produceret bras, der blot skal krasse penge ind og faktisk ikke er værd at spilde tiden på. ”Hot Shots!”, der gør grin med netop ”Top Gun”, er så ærligt en af de bedre, selv om den langtfra er et mesterværk i morsomheder.
Historien om piloten Topper Harley (Sheen), der både må kæmpe sig ud af sin fars uheldige skygge, mod fjenden og for at score kvinden Ramada (Golino) fra rivalen Kent (Elwes), er næsten indlysende noget usammenhængende pjat. Det er i hvert fald rodet og luftigt fortalt. Men det er måske en del af stilen og det gør egentlig ikke så meget, så længe det bare er skægt. Det er det nu ikke hele tiden. Vi får serveret en masse absurde, fjollede og fornøjelige situationer, men vi får også smidt en masse ligegyldigheder i hovedet i en uendelig række af påfund, hvor ingen ideer har ladet til at være elendige nok til ikke at kunne bruges.
I hovedrollen er den ofte firkantet Sheen overraskende charmerende og giver sin rolle et fint glimt i øjet, uden egentlig at gøre ret meget ud af det hele. Golino er sød som pigen i midten og Elwes renskuret som konkurrenten. Sjovest er gamle Bridges ikke desto mindre i rollen som admiralen, der er et levende mirakel.
Efterfølges af ”Hot Shots! Part Deux”.
Jeg må desværre sande at størstedelen af disse parodier er langt værre end de film de gør grin med. De fleste af dem er ikke andet end billigt og hurtigt produceret bras, der blot skal krasse penge ind og faktisk ikke er værd at spilde tiden på. ”Hot Shots!”, der gør grin med netop ”Top Gun”, er så ærligt en af de bedre, selv om den langtfra er et mesterværk i morsomheder.
Historien om piloten Topper Harley (Sheen), der både må kæmpe sig ud af sin fars uheldige skygge, mod fjenden og for at score kvinden Ramada (Golino) fra rivalen Kent (Elwes), er næsten indlysende noget usammenhængende pjat. Det er i hvert fald rodet og luftigt fortalt. Men det er måske en del af stilen og det gør egentlig ikke så meget, så længe det bare er skægt. Det er det nu ikke hele tiden. Vi får serveret en masse absurde, fjollede og fornøjelige situationer, men vi får også smidt en masse ligegyldigheder i hovedet i en uendelig række af påfund, hvor ingen ideer har ladet til at være elendige nok til ikke at kunne bruges.
I hovedrollen er den ofte firkantet Sheen overraskende charmerende og giver sin rolle et fint glimt i øjet, uden egentlig at gøre ret meget ud af det hele. Golino er sød som pigen i midten og Elwes renskuret som konkurrenten. Sjovest er gamle Bridges ikke desto mindre i rollen som admiralen, der er et levende mirakel.
Efterfølges af ”Hot Shots! Part Deux”.
21/03-2007
