Ultra cool og betagende smukt voldsinferno
5.0
Zack Znyders filmatisering af Frank Millers 300 er et visuelt sansebombardement fra den mest voldsomme skuffe. Kombinationen af sandalfilm og tegneserievold ala Sin City gør 300 til en oplevelse hvis mage jeg ikke kender til i filmhistorien. Den er ultra cool med badass skrevet med fede typer hen over hele lærredet. Samtidigt er den så smuk, at man taber kæben flere gange undervejs.
Historien om de heroiske 300 spatanere, som holder stand mod den mange gange større persiske hær er fra første sekund en bombastisk oplevelse, hvor det visuelle animerede udtryk indgår i perfekt symbiose med den storladne musik. Det bliver fra start gjort klart, at det handler om store og ubarmhjertige krigere - ikke mindst filmens egentlige hovedperson Kong Leonidas - for hvem døden på slagmarken er den højeste ære. Det handler om at udvise mod og forsvare ens elskede og Spartas ære for alt i verden. Det bliver i samtlige 117 min talt med store flotte ord, som var det filmens altafgørende klimaks. Storfilmsfornemmelsen sniger sig ikke ind på en, nej den hamres fuldstændig eksplicit fast med syvtommersøm.
Historien om ære, mandsmod og kamp for sin elskede er spændende , men ikke synderlig original. Det er dog næsten også det eneste punkt, hvorpå 300 IKKE skriver filmhistorie. At blande gammeldags filmstof om mænd iklædt sandaler og sværd med tegneserieæstestik, vold og en moderne næsten Rammstein-inspireret lydside lyder umiddelbart, som en plan der er dømt til at mislykkes. Men det hele går i Znyders kyndige hænder op i en højere enhed, og man rives fuldstændig med af kombinationen af disse. Ligeledes er blandingen af rigtige skuespillere og animation lykkedes til UG++, ligesom det var tilfældet med en anden Frank Miller filmatisering, nemlig Sin City.
300 er ekstremt blodig og voldelig. Kampscenerne er mange og udgør højdepunkt på højdepunkt. Blodet sprøjter i litervis, hoveder, arme og ben hugges af i hundredevis og flyver igennem luften i smuk slowmotion, mens kameraet i bedste Matrix stil svæver rundt om voldshandlingerne. Disse scener er ulig noget tidligere set. Realismen er kilometervis borte men det hele er så ultra cool eksikveret, at man sidder og jubler i biografsædet med det største smørede grin om munden.
300 er dog ikke kun smuk og overvældende i sine adskillige kampscener. Den er smuk fra start til slut. Samtlige locations dvs. animerede baggrunde er lige til at sætte op på væggen.
At filmen udspringer af Frank Millers tegneserieunivers ses ikke kun i 300s visuelle udtryk. Det kommer også til udtryk i figurerne og dialogen. Kong Leonidas kan roligt melde sig ind i klubben for seriøse badass, hvor han kan hygge sig med Marv fra Sin City. Både hans attitude og hans monologer oser så langt væk af ultra hårdkogt machobadass, at man frydes, hver gang han er på skærmen. Gerard Butler gør det formidabelt. Samtlige figurer i filmen gør ham langt hen af vejen følgeskab, og det er et særdeles underholdende persongalleri man præsenteres for imellem de mange nedslagtninger.
Skal man komme med enkelte små kritikpunkter (det behøver man bestemt ikke), så kan man påpege, at historien er meget lineær og uden de store overraskelser. Ligeledes er det måske et problem, at filmens fuldstændig overdrevent underholdende midterste del, hvor de vildeste kampe bare ruller hen over skærmen i en lind strøm giver forhåbninger om en kæmpeslag i filmens afslutning, som så udebliver. Dermed ikke sagt, at filmens slutning er tam, for den er bestemt alt andet end det.
Alt i alt skal 300 klart ses pga. af sit revolutionerende visuelle udtryk og sin super coole badass attitude filmen igennem. Den er spetakulær fra start til slut med læssevis af eksplicit udførte nedslagtninger af alt , hvad der kan krybe og gå på skærmen. Nogle vil givetvis få for meget af det hele ret hurtigt i filmen, men hvis man normalt kan lide visuelt lir og tænder på den ultrabarske attitude i Sin City, så er 300 et absolut must, som uden tvivl vil være med i puljen til udvægelse af årets film, når 2007 lakker mod enden.
Ved gensyn mister filmen lidt af sin magi, og det bliver tydeliggjort (mere end ved første gennemsyn i biografen), at filmen er en stor bombastisk oppustet skal uden særlig meget indeni. 300 er dog stadig et unikt underholdningsorgie, som dog må nøjes med 5. stjerner fremfor de 5 jeg tildelte den i første omgang.
Historien om de heroiske 300 spatanere, som holder stand mod den mange gange større persiske hær er fra første sekund en bombastisk oplevelse, hvor det visuelle animerede udtryk indgår i perfekt symbiose med den storladne musik. Det bliver fra start gjort klart, at det handler om store og ubarmhjertige krigere - ikke mindst filmens egentlige hovedperson Kong Leonidas - for hvem døden på slagmarken er den højeste ære. Det handler om at udvise mod og forsvare ens elskede og Spartas ære for alt i verden. Det bliver i samtlige 117 min talt med store flotte ord, som var det filmens altafgørende klimaks. Storfilmsfornemmelsen sniger sig ikke ind på en, nej den hamres fuldstændig eksplicit fast med syvtommersøm.
Historien om ære, mandsmod og kamp for sin elskede er spændende , men ikke synderlig original. Det er dog næsten også det eneste punkt, hvorpå 300 IKKE skriver filmhistorie. At blande gammeldags filmstof om mænd iklædt sandaler og sværd med tegneserieæstestik, vold og en moderne næsten Rammstein-inspireret lydside lyder umiddelbart, som en plan der er dømt til at mislykkes. Men det hele går i Znyders kyndige hænder op i en højere enhed, og man rives fuldstændig med af kombinationen af disse. Ligeledes er blandingen af rigtige skuespillere og animation lykkedes til UG++, ligesom det var tilfældet med en anden Frank Miller filmatisering, nemlig Sin City.
300 er ekstremt blodig og voldelig. Kampscenerne er mange og udgør højdepunkt på højdepunkt. Blodet sprøjter i litervis, hoveder, arme og ben hugges af i hundredevis og flyver igennem luften i smuk slowmotion, mens kameraet i bedste Matrix stil svæver rundt om voldshandlingerne. Disse scener er ulig noget tidligere set. Realismen er kilometervis borte men det hele er så ultra cool eksikveret, at man sidder og jubler i biografsædet med det største smørede grin om munden.
300 er dog ikke kun smuk og overvældende i sine adskillige kampscener. Den er smuk fra start til slut. Samtlige locations dvs. animerede baggrunde er lige til at sætte op på væggen.
At filmen udspringer af Frank Millers tegneserieunivers ses ikke kun i 300s visuelle udtryk. Det kommer også til udtryk i figurerne og dialogen. Kong Leonidas kan roligt melde sig ind i klubben for seriøse badass, hvor han kan hygge sig med Marv fra Sin City. Både hans attitude og hans monologer oser så langt væk af ultra hårdkogt machobadass, at man frydes, hver gang han er på skærmen. Gerard Butler gør det formidabelt. Samtlige figurer i filmen gør ham langt hen af vejen følgeskab, og det er et særdeles underholdende persongalleri man præsenteres for imellem de mange nedslagtninger.
Skal man komme med enkelte små kritikpunkter (det behøver man bestemt ikke), så kan man påpege, at historien er meget lineær og uden de store overraskelser. Ligeledes er det måske et problem, at filmens fuldstændig overdrevent underholdende midterste del, hvor de vildeste kampe bare ruller hen over skærmen i en lind strøm giver forhåbninger om en kæmpeslag i filmens afslutning, som så udebliver. Dermed ikke sagt, at filmens slutning er tam, for den er bestemt alt andet end det.
Alt i alt skal 300 klart ses pga. af sit revolutionerende visuelle udtryk og sin super coole badass attitude filmen igennem. Den er spetakulær fra start til slut med læssevis af eksplicit udførte nedslagtninger af alt , hvad der kan krybe og gå på skærmen. Nogle vil givetvis få for meget af det hele ret hurtigt i filmen, men hvis man normalt kan lide visuelt lir og tænder på den ultrabarske attitude i Sin City, så er 300 et absolut must, som uden tvivl vil være med i puljen til udvægelse af årets film, når 2007 lakker mod enden.
Ved gensyn mister filmen lidt af sin magi, og det bliver tydeliggjort (mere end ved første gennemsyn i biografen), at filmen er en stor bombastisk oppustet skal uden særlig meget indeni. 300 er dog stadig et unikt underholdningsorgie, som dog må nøjes med 5. stjerner fremfor de 5 jeg tildelte den i første omgang.
24/03-2007
