Jet Li i højere luftlag

En af mine kung-fu fanatiske venner sagde engang, at hans holdning til kung-fu film var ligesom pornofilm: handlingen er noget man har lyst til at spole forbi, blot for at komme videre til næste 'actionscene'. Måske er det derfor jeg ofte har et lidt anstrengt til martial arts filmgenren. Plottet er ofte tyndt som tandtråd, kampene er påklistrede og umotiverede, og skuespillet er uværdigt filmmediet.

Fearless er heldigvis en undtagelse. Den læner sig pænt op af de ambitiøse Crouching Tiger, Hidden Dragon og Hero (dog uden at være helt på samme niveau). Men plottet formår at være både interessant og gribende. Jet Li er dog en endimensionel skuespiller, og evner ikke helt at give karakteren den tyngde som der kræves. Men hans primære evner udnyttes radikalt indenfor de blændende flotte og mange kampscener, hvis koncentration primært ligger i filmens første halvdel. Derfor bliver Fearless mere end en omgang hjernedødt kung-fu porno. Det bliver en rigtig god historie, fortalt med rent øje-guf.