This Is SPARTA!
6.0
Endnu en Frank Millers tegneserier er blevet omsat til film og ligesom med Sin City er det et sandt visuelt sanseangreb!
Historien omhandler Kong Leonidas og hans 300 bedste krigere der dragede ud for at forsvare det græske rige mod den mægtige persiske hær, ledet af den hovmodige Xerxes. Oddsene er dårlige for vores spartanske krigere, men de har mere end et kort i baghånden...
Som sagt er 300 en visuel oplevelse ud over det sædvanlige.
Alle baggrunde er lavet på blå og grøn skærm, hvilket giver filmen et meget stilet og til tider åndsbetagende look.
Men det der virkelig rykker ved 300 er de mange stiliserede, men dog alligevel blodige og brutale kampe der dominerer det meste af filmen. Arme, ben og hoveder i slow-motion flyver igennem luften, og ens indre drengerøv får virkelig lov til at lufte sig. Jeg sad i hvert med et på en gang beundrende og smørret grin under kampscenere. Der er virkelig noget at hente på actionfronten, og det hele når aldrig at blive kedeligt pga. den relativt korte spilletid (klogt, klogt træk fra filmskabernes side).
Zack Snyder udtalte også under optagelserne at han ikke satsede på at gøre filmen historisk korrekt, men derimod satsede på at gøre filmen så underholdende og stilet som muligt, og man må sige at han holdte ord. Hvert et billede og næsten hver scene er et billedligt storværk i sig selv.
Musikken er ligeså adrenalinpumpende som kampscenerne der ledsager den. Hård rock buldrer igennem de blodige scener og man skal være noget af en billedblind kyniker for ikke at lade sig 100% rive med af filmen.
Skuespillerne gør hvad de skal, dialogen er det eneste der generer mig, da den er meget opblæst og så fuld af testetoron at det halve kunne være nok. Men hey, det er vel også hvad man skal forvente og man er klar til at tilgive denne skønhesfejl. Hvor Sin City-figuerne altid sagde de mest blærede ting når de åbnede munden, sad jeg for det meste og grinede lidt skjult når Kong Leonidas stod og skreg SPARTA! Men Dialogen har til tider også sine øjeblikke som f.eks. "I have a terrible cramb in my leg, which makes it impossible for me to kneel" en replik jeg morede mig rigtigt meget over, hvilket bringer minder om Sin Citys egen fighting machine Marv. Men som sagt: Det hører med til denne slags film og passer meget godt ind i filmens attitude, om man så kan lide det eller ej er en smagssag.
Har jeg overværet et mesterværk? Nej, men jeg har oplevet en af de mest stiliserede og underholdende film jeg nogensinde har set. 6 stjerner til Snyder, Miller og co.
Historien omhandler Kong Leonidas og hans 300 bedste krigere der dragede ud for at forsvare det græske rige mod den mægtige persiske hær, ledet af den hovmodige Xerxes. Oddsene er dårlige for vores spartanske krigere, men de har mere end et kort i baghånden...
Som sagt er 300 en visuel oplevelse ud over det sædvanlige.
Alle baggrunde er lavet på blå og grøn skærm, hvilket giver filmen et meget stilet og til tider åndsbetagende look.
Men det der virkelig rykker ved 300 er de mange stiliserede, men dog alligevel blodige og brutale kampe der dominerer det meste af filmen. Arme, ben og hoveder i slow-motion flyver igennem luften, og ens indre drengerøv får virkelig lov til at lufte sig. Jeg sad i hvert med et på en gang beundrende og smørret grin under kampscenere. Der er virkelig noget at hente på actionfronten, og det hele når aldrig at blive kedeligt pga. den relativt korte spilletid (klogt, klogt træk fra filmskabernes side).
Zack Snyder udtalte også under optagelserne at han ikke satsede på at gøre filmen historisk korrekt, men derimod satsede på at gøre filmen så underholdende og stilet som muligt, og man må sige at han holdte ord. Hvert et billede og næsten hver scene er et billedligt storværk i sig selv.
Musikken er ligeså adrenalinpumpende som kampscenerne der ledsager den. Hård rock buldrer igennem de blodige scener og man skal være noget af en billedblind kyniker for ikke at lade sig 100% rive med af filmen.
Skuespillerne gør hvad de skal, dialogen er det eneste der generer mig, da den er meget opblæst og så fuld af testetoron at det halve kunne være nok. Men hey, det er vel også hvad man skal forvente og man er klar til at tilgive denne skønhesfejl. Hvor Sin City-figuerne altid sagde de mest blærede ting når de åbnede munden, sad jeg for det meste og grinede lidt skjult når Kong Leonidas stod og skreg SPARTA! Men Dialogen har til tider også sine øjeblikke som f.eks. "I have a terrible cramb in my leg, which makes it impossible for me to kneel" en replik jeg morede mig rigtigt meget over, hvilket bringer minder om Sin Citys egen fighting machine Marv. Men som sagt: Det hører med til denne slags film og passer meget godt ind i filmens attitude, om man så kan lide det eller ej er en smagssag.
Har jeg overværet et mesterværk? Nej, men jeg har oplevet en af de mest stiliserede og underholdende film jeg nogensinde har set. 6 stjerner til Snyder, Miller og co.
30/03-2007
