Søvndyssende slagteri

Nok er blevet sagt om handlingen i denne pompøse testosteron-bombe, selvom jeg stadig leder efter en sekundær betydning. Please, sig at den handler om andet end en flok heroiske kriger der trodsede en uovervindelig magt. Er der ikke noget underliggende, eller en frækt lille kommentar til et eller andet uden for filmens univers? Jeg kan desværre ikke finde det.

Så i bund og grund er der ikke andet end filmens prængende og højrøvede form at gøre godt med, og her er der rigeligt at slubre i sig. Men efterhånden som blodudgydelserne overgår hinanden, og kropsdelene flyver, så begynder kedsomheden også at indsnige sig.

Som et modtræk til den gabende fornemmelse byder 300 på ufrivillig komik. En flok skuespillere der tydeligvis har brugt mere tid i fitness-centret end at øve sig i replikker. Karikerede skabninger der overspiller i vanvittig grad, selvom det naturligvis er et stillistisk bevidst træk i filmens syntetiske univers.

Jeg plejer nok at være fortaler for at film handler om billeder. Det er filmmediets styrke at fortælle visuelt, og jo mere kraftfuldt jo bedre. Derfor efterlader 300 et indtryk. Ikke i kraft af sit gumpetunge plot, eller flokken af tyknakkede skuespillere, men i kraft af sin visuelle 'her-kommer-jeg' attitude.

Men i bund og grund må jeg nok erkende at 300 mest af alt ligner en b-film, med et usædvanligt stort budget.