Ej en dans på roser
3.0
”Happy Feet” er en Hollywood-sammensmeltning af ”Vild med Dans” og ”March of the Penguins” med et miljøbevidst Grimme Ælling-plot.
”Happy Feet” er noget mere seriøs i tonen end de typiske animationsfilm om dyr, der udgives for tiden. ”Happy Feet” forsøger sig mindre med gags, og mere med musik og visuel dramatisk underholdning. Animationsstilen er også meget mere realistisk og imponerende. Men filmen fangede aldrig min interesse med sine søde babypingviner, diverse synge- og danseoptrin, sine komiske bi-figurer med sjove accenter, flotte animationsactionssekvenser med rutchebaneturer igennem isbjerge og snelandskaber, eller med det store plot hvor outsideren igen accepteres af den store flok, der til gengæld reddes af hans modige handlinger. Filmen virkede på mig som en af filmens mange pop-sange. Behagelig, harmløs, kedelig.
Mumble (stemme af Elijah Wood) er en kejserpingvin, der bliver født med den store fejl i pingvin-samfundet, at han ikke kan synge. Alle i dette samfund bruger nemlig sang til at udtrykke, hvem de er, og dermed til at finde en mage. Mumble kan derfor ikke få pige-pingvinen Gloria (stemme af Brittany Murphy), da han i stedet for at synge danser stepdans for at udtrykke sig selv. Samtidig er der det store problem, at der bliver færre og færre fisk i havet. Mumble hører om nogle fremmede væsener, og han beslutter sig for at finde ud af sammenhængen imellem de to ting.
Ud over at være fyldt med sange ala American Idol og danseoptrin, så har filmen selvfølgelig også en masse sjove karakterer. Desværre er de alle nogle etniske stereotyper, der alle har Robin Williams stemme. Og det lyder som Robin Williams, der taler med en sjov stemme, snarere end latino-festtyper eller neger-guruer. Filmen er vild med sine dansende og syngende pingviner, og stemningen vil sikkert smitte af på nogen blandt publikum, men jeg blev ikke revet med.
Til gengæld var det interessant, at pingvinerne og deres miljø fremstilles lidt mere realistisk end i de typiske animationsfilm. Her er der konstant farer i form af rovdyr og mennesker, og livet for Mumble er ikke altid en dans på roser. Men filmen er først og fremmest en underholdningsfilm, og dens underholdningsværdi var blot jævn.
”Happy Feet” er noget mere seriøs i tonen end de typiske animationsfilm om dyr, der udgives for tiden. ”Happy Feet” forsøger sig mindre med gags, og mere med musik og visuel dramatisk underholdning. Animationsstilen er også meget mere realistisk og imponerende. Men filmen fangede aldrig min interesse med sine søde babypingviner, diverse synge- og danseoptrin, sine komiske bi-figurer med sjove accenter, flotte animationsactionssekvenser med rutchebaneturer igennem isbjerge og snelandskaber, eller med det store plot hvor outsideren igen accepteres af den store flok, der til gengæld reddes af hans modige handlinger. Filmen virkede på mig som en af filmens mange pop-sange. Behagelig, harmløs, kedelig.
Mumble (stemme af Elijah Wood) er en kejserpingvin, der bliver født med den store fejl i pingvin-samfundet, at han ikke kan synge. Alle i dette samfund bruger nemlig sang til at udtrykke, hvem de er, og dermed til at finde en mage. Mumble kan derfor ikke få pige-pingvinen Gloria (stemme af Brittany Murphy), da han i stedet for at synge danser stepdans for at udtrykke sig selv. Samtidig er der det store problem, at der bliver færre og færre fisk i havet. Mumble hører om nogle fremmede væsener, og han beslutter sig for at finde ud af sammenhængen imellem de to ting.
Ud over at være fyldt med sange ala American Idol og danseoptrin, så har filmen selvfølgelig også en masse sjove karakterer. Desværre er de alle nogle etniske stereotyper, der alle har Robin Williams stemme. Og det lyder som Robin Williams, der taler med en sjov stemme, snarere end latino-festtyper eller neger-guruer. Filmen er vild med sine dansende og syngende pingviner, og stemningen vil sikkert smitte af på nogen blandt publikum, men jeg blev ikke revet med.
Til gengæld var det interessant, at pingvinerne og deres miljø fremstilles lidt mere realistisk end i de typiske animationsfilm. Her er der konstant farer i form af rovdyr og mennesker, og livet for Mumble er ikke altid en dans på roser. Men filmen er først og fremmest en underholdningsfilm, og dens underholdningsværdi var blot jævn.
03/04-2007
