Hvor trilogien faldt sammen...

Hvor var det dog en fornøjelse at se 'The Matrix' (1'eren vel og mærke), da den i sin tid ramte biograferne. Nærmest revolutionerende brugte den special-effects, som i den grad var til at forbløffes over. Og så havde den jo lige denne komplicerede historie, der også i denne film fungerede ubeklageligt. Det hele var forfriskende nyt.
Jeg skal ikke komme så meget ind på 2'eren, som jeg synes var en skuffelse. Slet ikke at den var dårlig, for det var den bestemt ikke. Men det var som om, at special-effectsene havde taget over, samtidig med at historien blev stadig mere indviklet - desværre også en smule forvrøvlet, efter min mening.
Men hvis historien ikke var forvrøvlet i 2'eren, så er den det i hvert fald i 3'eren, hvor alting ryger mere og mere op i hat og blå briller. Jo, der er stadig seje action-scener, og jo, special-effects bruges stadig, og det er da sikkert også meget underholdende alt sammen. Men jeg er bare ærgerlig over, hvordan denne trilogi pludselig brast, hvor den ellers havde startet så flot.

Nu kommer jeg til at lyde mere negativ, end jeg egentligt er, for hvis man har set de to første film skal den tredje da også ses. Ingen tvivl om det. Selvom den slet ikke når 1'erens nyskabende idéer, og for den sags skyld heller ikke 2'erens, til tider lidt åndssvage, men alligevel spektakulære kampe, vil mange sci-fi-elskere tage 'The Matrix Revolutions' kærligt til sig.