Storslået, men lidt for lang
4.0
'Titanic' er historien om skibet, der ikke kunne synke, men gjorde det alligevel, det er historien om den fantastiske og uundværlige kærlighed og historien om uligheden i vores samfund fortalt af mesterinstruktøren James Cameron, der tidligere har bragt os storfilm som 'Terminator' og 'Aliens'.
Og 'Titanic' er i den grad en flot film med et budget, der indikerer, at det hele ikke kun er for sjov. Specielt skibet i titelrollen er utroligt flot lavet. Efter sigende har man brugt en ny teknologi for at lave dette skib, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg ikke forstår mig særligt godt på området.
Filmen rummer dog mere end bare flotte skibe. Kate Winslet og Leonardo Dicaprio (der øjensynligt er modnet siden optagelserne) spiller utroligt flot; Dicaprio som den fattige tegner, som ikke uheldigt (eller jo uheldigt) vinder biletterne til Titanic i et kortspil, og Winslet som rigmandsdatteren, hvis families formue så småt er ved at slippe op. Derfor er hun - tvunget af sin moder - nød til at gifte sig med en snobbet rigmand, som hun ikke elsker, kun for at opretholde hendes families status som rige. Disse ægteskabsplaner spoleres selvfølgelig af Jack (Dicaprio), der hurtigt forelsker sig i den fortabte unge dame, Rose (Winslet).
Det er på denne side af historien, vi skal finde 'Titanic''s styrker. Forelskelsen, kærligheden, uligheden, og alt det jeg tidligere har nævnt.
Der hvor filmens problem ligger er i den kedelige og langtrukne historie, hvor nogle mænd undersøger vraget af skibet, og derefter finder en aldrende Rose, der så beretter om tragedien. Dette kunne jeg bestemt godt have undværet, og det er jo et problem, når netop denne historie fungerer som et slags omdrejningspunkt for resten af filmen. Ærgerligt, tænker jeg.
Når det så er sagt forbliver 'Titanic' et af de største must i filmens historie, hvad enten man tror, man vil falde i søvn halvvejs eller man tror, man vil græde hele vejen i gennem. Hvis man kan bærer over med den før omtalte og mislykkede del, vil man hører blandt dem, der græder. Hvis man derimod ikke kan tolerere de lange pauser, vil man hører blandt dem, der sover. Jeg sov ikke.
Og 'Titanic' er i den grad en flot film med et budget, der indikerer, at det hele ikke kun er for sjov. Specielt skibet i titelrollen er utroligt flot lavet. Efter sigende har man brugt en ny teknologi for at lave dette skib, men det vil jeg ikke komme nærmere ind på, da jeg ikke forstår mig særligt godt på området.
Filmen rummer dog mere end bare flotte skibe. Kate Winslet og Leonardo Dicaprio (der øjensynligt er modnet siden optagelserne) spiller utroligt flot; Dicaprio som den fattige tegner, som ikke uheldigt (eller jo uheldigt) vinder biletterne til Titanic i et kortspil, og Winslet som rigmandsdatteren, hvis families formue så småt er ved at slippe op. Derfor er hun - tvunget af sin moder - nød til at gifte sig med en snobbet rigmand, som hun ikke elsker, kun for at opretholde hendes families status som rige. Disse ægteskabsplaner spoleres selvfølgelig af Jack (Dicaprio), der hurtigt forelsker sig i den fortabte unge dame, Rose (Winslet).
Det er på denne side af historien, vi skal finde 'Titanic''s styrker. Forelskelsen, kærligheden, uligheden, og alt det jeg tidligere har nævnt.
Der hvor filmens problem ligger er i den kedelige og langtrukne historie, hvor nogle mænd undersøger vraget af skibet, og derefter finder en aldrende Rose, der så beretter om tragedien. Dette kunne jeg bestemt godt have undværet, og det er jo et problem, når netop denne historie fungerer som et slags omdrejningspunkt for resten af filmen. Ærgerligt, tænker jeg.
Når det så er sagt forbliver 'Titanic' et af de største must i filmens historie, hvad enten man tror, man vil falde i søvn halvvejs eller man tror, man vil græde hele vejen i gennem. Hvis man kan bærer over med den før omtalte og mislykkede del, vil man hører blandt dem, der græder. Hvis man derimod ikke kan tolerere de lange pauser, vil man hører blandt dem, der sover. Jeg sov ikke.
04/04-2007
