Blodrus i trecifret topfart
4.0
Der er storartet underholdning og smæk for hver en øre i den hårdtpumpede "300".
Tegneserieskaberen Frank Miller har igen ladet sin streg blive til film, og nok engang er han på sikker jord med en film, der er sitrende energisk, visuelt frydefuld og ligeså fikseret på at smide alle realismens hæmninger og hengive sig til vold og stil som den forrige succes, "Sin City". "300", som denne hedder, vender blikket mod oldtidens myter om Spartas ærefulde emperie og sammenstødet mellem dens toptrænede, men stærkt undermandede hær på sølle tre hundrede mand og den enorme persiske invaderingsmagt. Og udfaldet er... Ja, alt andet end kedeligt!
Millers kunstneriske såvel som voldsomme idéer er denne gang sat i scene og bragt til lærred af instruktøren Zack Snyder, der, trods han langt fra er et ligeså udbredt navn som Robert Rodriquez (der stod for "Sin City"), ligger en rent ud sagt forblændende visuel skønheden for dagen af klare solstråler, smukke horisonter og blod der sjasker og sprøjter i seerens ophobede øjne. Man tror dårlig nok sit eget syn, når "300" slynger det ene forblødende og farverige billede fra sig efter det andet i en ustoppelig vrimmel.
Mens filmen effektivt og vellykket forsøger at gøre en kunst ud af hvert et spydstik - gerne til en knasende, våd og skærende lyd af en klinge der gennemspidder en krop - brager lydsiden derudaf, enten til sobre og højdramatiske melodier eller en super fed elektrisk guitar. Måske lyder det forkert i manges øre, at man benytter hårdkogt rockmusik i forbindelse med krigsoptøjer på en slagmark flere hundrede år før kristig fødsel. Men det fungerer glimrende som supplement til de uskånsomme kampe, der svømmer i blod og lemmer, mens bødler fra begge hære mejer hinanden ned i topunderholdningens navn.
Fejlfri er filmen dog langt fra. Snyders instruktion virker i perioder kun svagt overbevisende og synes i sidste ende at mangle modet til at lade hans drengerøvsinstinkter gå linen ud. Dele af historikken kammer for meget over i "Glory" og "Honor" til min smag, specielt i de sidste 5-10 minutter svækkes fokusset til ligegyldig moralprædiken om de spartanske krigeres storhed. Derfor er der fire stjerner og en pil op til "300", der dog efterlade en lettere rystet over at være blevet tromlet ned med tre hundrede i timen og over at have oplevet et billedbombardement af så overvældende slags.
Tegneserieskaberen Frank Miller har igen ladet sin streg blive til film, og nok engang er han på sikker jord med en film, der er sitrende energisk, visuelt frydefuld og ligeså fikseret på at smide alle realismens hæmninger og hengive sig til vold og stil som den forrige succes, "Sin City". "300", som denne hedder, vender blikket mod oldtidens myter om Spartas ærefulde emperie og sammenstødet mellem dens toptrænede, men stærkt undermandede hær på sølle tre hundrede mand og den enorme persiske invaderingsmagt. Og udfaldet er... Ja, alt andet end kedeligt!
Millers kunstneriske såvel som voldsomme idéer er denne gang sat i scene og bragt til lærred af instruktøren Zack Snyder, der, trods han langt fra er et ligeså udbredt navn som Robert Rodriquez (der stod for "Sin City"), ligger en rent ud sagt forblændende visuel skønheden for dagen af klare solstråler, smukke horisonter og blod der sjasker og sprøjter i seerens ophobede øjne. Man tror dårlig nok sit eget syn, når "300" slynger det ene forblødende og farverige billede fra sig efter det andet i en ustoppelig vrimmel.
Mens filmen effektivt og vellykket forsøger at gøre en kunst ud af hvert et spydstik - gerne til en knasende, våd og skærende lyd af en klinge der gennemspidder en krop - brager lydsiden derudaf, enten til sobre og højdramatiske melodier eller en super fed elektrisk guitar. Måske lyder det forkert i manges øre, at man benytter hårdkogt rockmusik i forbindelse med krigsoptøjer på en slagmark flere hundrede år før kristig fødsel. Men det fungerer glimrende som supplement til de uskånsomme kampe, der svømmer i blod og lemmer, mens bødler fra begge hære mejer hinanden ned i topunderholdningens navn.
Fejlfri er filmen dog langt fra. Snyders instruktion virker i perioder kun svagt overbevisende og synes i sidste ende at mangle modet til at lade hans drengerøvsinstinkter gå linen ud. Dele af historikken kammer for meget over i "Glory" og "Honor" til min smag, specielt i de sidste 5-10 minutter svækkes fokusset til ligegyldig moralprædiken om de spartanske krigeres storhed. Derfor er der fire stjerner og en pil op til "300", der dog efterlade en lettere rystet over at være blevet tromlet ned med tre hundrede i timen og over at have oplevet et billedbombardement af så overvældende slags.
04/04-2007
