Tyktflydende patos i slowmotion
5.0
John Woos actionbrag The Killer svælger så meget i patos fra første til sidste sekund, at man skulle tro, at det var her, at alle klicher om venskab og kærlighed frem for alt tog sit udgangspunkt.
Selvom det er lige ved at være for meget med slowmotionbilleder af sammenbidte mænd og grædende kvinder, følelsesladede flashbacks og sætninger ala "alle fortjener en ven som dig", så passer det på en eller anden underlig måde nogenlunde ind i Woos actionunivers. For et actionunivers er det bestemt. Aldrig er slowmotionbilleder af gennemhulede mænd, der svæver gennem luften med blodet væltende ud blevet brugt så flittigt, og ildkampene her er vel kun overgået i Woos egen Hard-boiled, hvor endnu flere må lade livet. Den tekniske udførsel er til UG++, og filmens finale er noget af den mest veludførte og smukkeste actiongenren kan byde på.
Filmens historien om den moralske hitman, som søger hævn og frihed samtidigt, er på sin vis gribende, selvom Woo med fordel kunne have smurt knapt så tykt på med patospenslen.
Chow Yun-Fat gør det glimrende som plaget actionstar, mens filmens øvrige skuespiller ikke udmærker sig sønderligt. Værst er Sally Yeh, som den "smukke" Jenny - vores helts alt og et - der både er irriterende at se og høre på. Håbede inderligt, at hun ville blive skudt hver eneste gang hun var i billedet....
Filmens actionsekvenser er til 6/6 og som nævnt må specielt filmens finale stå hen som noget af det yperste genren nogensinde har præsteret. Brugen af slowmotion og et særdeles bevægeligt kamera er helt eminent. Til gengæld trækker filmens overdrevende svælgen i følelsesporno en del ned, så filmen lander på et lille 5tal. Hvorvidt filmen egentlig har fortjent 4 store stjerner eller 5 små er jeg i tvivl, men i første omgang får The Killer benefit of the doubt.
Jeg har ikke set de mellemliggende Just Heroes, Bullet in the head og Once a thief, men fornuftigt nok har Woo valgt at skrue en hel del ned for den overdrevne patos-del i den fremragende Hard-boiled, som lige ligger niveauet over denne også glimrende actionfilm.
Selvom det er lige ved at være for meget med slowmotionbilleder af sammenbidte mænd og grædende kvinder, følelsesladede flashbacks og sætninger ala "alle fortjener en ven som dig", så passer det på en eller anden underlig måde nogenlunde ind i Woos actionunivers. For et actionunivers er det bestemt. Aldrig er slowmotionbilleder af gennemhulede mænd, der svæver gennem luften med blodet væltende ud blevet brugt så flittigt, og ildkampene her er vel kun overgået i Woos egen Hard-boiled, hvor endnu flere må lade livet. Den tekniske udførsel er til UG++, og filmens finale er noget af den mest veludførte og smukkeste actiongenren kan byde på.
Filmens historien om den moralske hitman, som søger hævn og frihed samtidigt, er på sin vis gribende, selvom Woo med fordel kunne have smurt knapt så tykt på med patospenslen.
Chow Yun-Fat gør det glimrende som plaget actionstar, mens filmens øvrige skuespiller ikke udmærker sig sønderligt. Værst er Sally Yeh, som den "smukke" Jenny - vores helts alt og et - der både er irriterende at se og høre på. Håbede inderligt, at hun ville blive skudt hver eneste gang hun var i billedet....
Filmens actionsekvenser er til 6/6 og som nævnt må specielt filmens finale stå hen som noget af det yperste genren nogensinde har præsteret. Brugen af slowmotion og et særdeles bevægeligt kamera er helt eminent. Til gengæld trækker filmens overdrevende svælgen i følelsesporno en del ned, så filmen lander på et lille 5tal. Hvorvidt filmen egentlig har fortjent 4 store stjerner eller 5 små er jeg i tvivl, men i første omgang får The Killer benefit of the doubt.
Jeg har ikke set de mellemliggende Just Heroes, Bullet in the head og Once a thief, men fornuftigt nok har Woo valgt at skrue en hel del ned for den overdrevne patos-del i den fremragende Hard-boiled, som lige ligger niveauet over denne også glimrende actionfilm.
05/04-2007
