Livets amatører
4.0
En uafhængig instruktørs livtag med tidsånden
"Amateur" er en af den slags film, der næsten passer for godt til ens verdensbillede. Lille og uprætentiøs småsnakker den sig vej igennem diverse religiøse og eksistentielle problemstillinger, for tilsidst at slå meningen i jorden ved at slå hovedpersonen ihjel. Filmen lukker og slukker, overbevist om sin egen selvtilstrækkelighed, hvor intellektuelle skævvridninger føjer spot til skade. Livet er absurd - hvor er det komisk, ikke sandt!?
Instruktøren Hal Hartley er berømt for sine vittigt snoede dialoger, og "Amateur" er bestemt ikke ueffen i den retning. Man ler - ofte uden grund - af personernes forsøg på at nå hinanden gennem misforståelserne. Den sofistikerede ironi er filmens energipunkt, dens force og svaghed, eftersom handlingen komme til at lide under brændstoffets lave oktantal. Filmens idé er tydeligvis ikke eposet, men nok 'la Comèdie Humaine' - den menneskelige komedie, for nu at bruge den franske forfatter Honoré de Balzac's betegnelse. Selv kalder Hartley det for en actionfilm.
En actionfilm for kloge hoveder
Hovedingredienserne består af tre personer med hver deres længsel: Thomas er ramt af hukommelses tab, og ønsker sin tabte identitet tilbage; Isabelle har forladt sin tilværelse som nonne, for at finde sit kald blandt menneskene; og Sofia ser helst, at hendes karriere som pornomodel snart får en afslutning - gerne med et klækkeligt økonomisk afkast. En ambitiøs triade med Thomas i midten, og kvinderne fordelt på hver side.
Filmen åbner det sted, hvor Thomas (Martin Donovan) har mistet sin fortid. Omtumlet og ilde tilredt møder han Isabelle (Isabelle Huppert) på en kaffebar, hvor hun netop er ifærd med at skrive en af sine pikante noveller til et mandeblad - hendes søgen efter kaldet har ført hende til længslernes hav, den lumre erotik. Med en blanding af søsterlig næstekærlighed og seksuel nysgerrighed, giver hun sig til at pleje Thomas, og i deres fælles søgen dukker navnet Sofia pludselig op som en skæbnesvanger påmindelse fra Thomas' fortid.
Sofia (Elina Löwensohn), viser det sig, er Thomas tidligere kæreste, men gensynet er alt andet end hjerteligt. Det var nemlig hende, der med et skub forårsagede denne djævels fald ud af vinduet. En rigtig skidt karl var Thomas, omend hukommelsestabet har forvandlet ham til noget nær en engel. Sofia tøver med at tro på forvandlingen, og beslutter sig for at indkapsle Thomas' fortid, da de tre helt bogstaveligt må flygte fra fortidens synder, jagtet af en utilfreds våbenhandler, som Thomas har forsøgt at afpresse.
Jagten er forsåvidt dramatisk nok, men action bliver det aldrig til. Som pressematerialet meddeler, så er "Hartleys film nemlig meget mere intelligente", og dermed burde den sag jo være afgjort. Flugten ender i klosteret hos Isabelles tidligere søstre, hvor symbolikken saligt begynder at dryppe fra lærredet, da Thomas slås ihjel af politiet i klosterporten, og han - må man tænke sig - farer til himmels, for at møde sin skaber. Forvandlingen er fuldendt, og Isabelle kan afslutte sin søgen i sikker forvisning om, at have introduceret en falden djævel for himlen.
Hvem er jeg?
Da Thomas er skudt, læner en betjent sig over liget, og bemærker: "Det er ikke ham."En rammende betegnelse for en person, der gennem hele filmen fremstår identitetsløs, som en ikke-person. Moralen er næppe etisk i sit religiøse slutpunkt, for Hartley har forinden gjort desillusionen hørbar i den ironiske dialog, som indrammer - og tildels udmagrer - handlingens fremdrift. Fanget mellem lastens hule og himmerigets port, er "Amateur" et udstillingsvindue for menneskers længsel efter identitet.
Sammenlagt virker resultatet vellykket, omend vel meget lagt til rette for metafysiske æggehoveder. Den giver et glimrende billede af en independent-instruktørs livtag med de store spørgsmål, grundlagt på budgetter, der gør grin med Hollywoods gigantiske produktioner. Lidt flere ressourcer, og "Amateur" ville kunne have nået det store publikum - eller det ville måske være at kaste perler for svin?
"Amateur" er en af den slags film, der næsten passer for godt til ens verdensbillede. Lille og uprætentiøs småsnakker den sig vej igennem diverse religiøse og eksistentielle problemstillinger, for tilsidst at slå meningen i jorden ved at slå hovedpersonen ihjel. Filmen lukker og slukker, overbevist om sin egen selvtilstrækkelighed, hvor intellektuelle skævvridninger føjer spot til skade. Livet er absurd - hvor er det komisk, ikke sandt!?
Instruktøren Hal Hartley er berømt for sine vittigt snoede dialoger, og "Amateur" er bestemt ikke ueffen i den retning. Man ler - ofte uden grund - af personernes forsøg på at nå hinanden gennem misforståelserne. Den sofistikerede ironi er filmens energipunkt, dens force og svaghed, eftersom handlingen komme til at lide under brændstoffets lave oktantal. Filmens idé er tydeligvis ikke eposet, men nok 'la Comèdie Humaine' - den menneskelige komedie, for nu at bruge den franske forfatter Honoré de Balzac's betegnelse. Selv kalder Hartley det for en actionfilm.
En actionfilm for kloge hoveder
Hovedingredienserne består af tre personer med hver deres længsel: Thomas er ramt af hukommelses tab, og ønsker sin tabte identitet tilbage; Isabelle har forladt sin tilværelse som nonne, for at finde sit kald blandt menneskene; og Sofia ser helst, at hendes karriere som pornomodel snart får en afslutning - gerne med et klækkeligt økonomisk afkast. En ambitiøs triade med Thomas i midten, og kvinderne fordelt på hver side.
Filmen åbner det sted, hvor Thomas (Martin Donovan) har mistet sin fortid. Omtumlet og ilde tilredt møder han Isabelle (Isabelle Huppert) på en kaffebar, hvor hun netop er ifærd med at skrive en af sine pikante noveller til et mandeblad - hendes søgen efter kaldet har ført hende til længslernes hav, den lumre erotik. Med en blanding af søsterlig næstekærlighed og seksuel nysgerrighed, giver hun sig til at pleje Thomas, og i deres fælles søgen dukker navnet Sofia pludselig op som en skæbnesvanger påmindelse fra Thomas' fortid.
Sofia (Elina Löwensohn), viser det sig, er Thomas tidligere kæreste, men gensynet er alt andet end hjerteligt. Det var nemlig hende, der med et skub forårsagede denne djævels fald ud af vinduet. En rigtig skidt karl var Thomas, omend hukommelsestabet har forvandlet ham til noget nær en engel. Sofia tøver med at tro på forvandlingen, og beslutter sig for at indkapsle Thomas' fortid, da de tre helt bogstaveligt må flygte fra fortidens synder, jagtet af en utilfreds våbenhandler, som Thomas har forsøgt at afpresse.
Jagten er forsåvidt dramatisk nok, men action bliver det aldrig til. Som pressematerialet meddeler, så er "Hartleys film nemlig meget mere intelligente", og dermed burde den sag jo være afgjort. Flugten ender i klosteret hos Isabelles tidligere søstre, hvor symbolikken saligt begynder at dryppe fra lærredet, da Thomas slås ihjel af politiet i klosterporten, og han - må man tænke sig - farer til himmels, for at møde sin skaber. Forvandlingen er fuldendt, og Isabelle kan afslutte sin søgen i sikker forvisning om, at have introduceret en falden djævel for himlen.
Hvem er jeg?
Da Thomas er skudt, læner en betjent sig over liget, og bemærker: "Det er ikke ham."En rammende betegnelse for en person, der gennem hele filmen fremstår identitetsløs, som en ikke-person. Moralen er næppe etisk i sit religiøse slutpunkt, for Hartley har forinden gjort desillusionen hørbar i den ironiske dialog, som indrammer - og tildels udmagrer - handlingens fremdrift. Fanget mellem lastens hule og himmerigets port, er "Amateur" et udstillingsvindue for menneskers længsel efter identitet.
Sammenlagt virker resultatet vellykket, omend vel meget lagt til rette for metafysiske æggehoveder. Den giver et glimrende billede af en independent-instruktørs livtag med de store spørgsmål, grundlagt på budgetter, der gør grin med Hollywoods gigantiske produktioner. Lidt flere ressourcer, og "Amateur" ville kunne have nået det store publikum - eller det ville måske være at kaste perler for svin?
19/11-2018
