Tragisk typisk

4.0
Sød og uhyre skræmmende fortælling på en og samme tid. Sofia Coppolas instruktørdebut The Virgin Suicides går fra spændt pubertetsnysgerrighed til dyb fortabelse af sind, tid og sted. Teenagealderens pludselige opdagelse af hankønnet påvirker de unge skønheder, alt imens den i forvejen ikke alt for krystalklare overflade begynder at krakelere. Undervurderingen af pubertetens følelser, samt seksuelle lyster og signaler, og ikke mindst de sygeligt overbeskyttende forældres regler æder pigerne op indefra og ender ud i det katastrofale. Den enkelte detalje udvikler sig til en utålelig helhed, og livet bliver givet i bytte for at slippe fra dette tærende vanvidshelvede.

Velspillet over hele linjen, hvor altid charmerende Kirstin Dunst særligt er at fremhæve…

The Virgin Suicides