Billeder og lyde, men ingen tanker og følelser
4.0
Den er utrolig flot filmet. Spændende nærbilleder. Smukt lys. Det er sjældent man ser en film der blot koncentrerer sig om at skildre virkeligheden som den er, uden at forsøge at manipulere med, eller lefle for, publikum.
Man får et godt indtryk af det enkle og tidløse liv i klosteret, så langt borte fra den moderne civilisation, som man kan komme. Det sætter også vores eget liv, fuld af larm, glimmer, og stress, i perspektiv. Jeg tænker at vi alle sammen burde leve mere enkelt og dybt. Civilisationen er gået over gevind.
Men jeg synes at filmen er for lang. Den sætter tilskuerens tålmodighed på en prøve. Det skulle nok ikke have været en helaftensfilm.
Den er også for minimalistisk efter min smag. Man kommer ikke rigtigt ind på livet af munkene. Den skildrer det ydre liv i klosteret, men det indre liv kan nu engang ikke komme til udtryk i billeder og lyde. Hver enkelt munk stillede sig op og kiggede tavst ind i kameraet. Så kunne man ellers se hvor meget man kunne læse ud af deres blik og mimik. Det var alt hvad man fik at vide om dem.
Der var også en blind munk. Han fik som en undtagelse lov til at tale. Han fortalte om sin enkle men dybe livsvisdom. Straks hævede filmen sig op over det minimalistiske, og blev meget mere interessant. Men det varede desværre kun to minutter. De øvrige 162 minutter måtte man som tilskuer nøjes med at kigge. Som en flue på væggen.
Man får et godt indtryk af det enkle og tidløse liv i klosteret, så langt borte fra den moderne civilisation, som man kan komme. Det sætter også vores eget liv, fuld af larm, glimmer, og stress, i perspektiv. Jeg tænker at vi alle sammen burde leve mere enkelt og dybt. Civilisationen er gået over gevind.
Men jeg synes at filmen er for lang. Den sætter tilskuerens tålmodighed på en prøve. Det skulle nok ikke have været en helaftensfilm.
Den er også for minimalistisk efter min smag. Man kommer ikke rigtigt ind på livet af munkene. Den skildrer det ydre liv i klosteret, men det indre liv kan nu engang ikke komme til udtryk i billeder og lyde. Hver enkelt munk stillede sig op og kiggede tavst ind i kameraet. Så kunne man ellers se hvor meget man kunne læse ud af deres blik og mimik. Det var alt hvad man fik at vide om dem.
Der var også en blind munk. Han fik som en undtagelse lov til at tale. Han fortalte om sin enkle men dybe livsvisdom. Straks hævede filmen sig op over det minimalistiske, og blev meget mere interessant. Men det varede desværre kun to minutter. De øvrige 162 minutter måtte man som tilskuer nøjes med at kigge. Som en flue på væggen.
08/04-2007
