Romantik uden bid

3.0
Som en total Jane Austen puritan, der voksede op med miniserien fra 1995 og med bogen, var det med meget blandede følelser jeg slukkede for dvd'en efter at have set den nye fortolkning af Jane Austen's mest elskede klassiker.

Som film er Pride and Prejudice en ganske udmærket film - vis ikke ligefrem god. Som filmatisering af en bog er den temmelig dårlig.

Som en der er vant til et langsomt tempo i Pride and Prejudice hvor man får alle detaljerne med, var det åbenlyst mest generende at hastigheden var skruet alt for højt op. F.eks blev det knapt nok gjort klart at Elizabeth rent faktisk var forelsket i Wickham, som var foruroligende lidt med i historien, der dermed mistede sin skurk. Ydermere var der knap nok plads til at følge udviklingen af Darcy og Lizzies følelser.

Filmen er lækkert filmet, og giver måske et bedre indtryk af atmosfæren den gang, selvom jeg dog synes at de har gjorde familien Bennets hus lidt for farm agtigt.

Skuespilpræstationerne er også glimrende. Knightley gør det godt som Lizzie, selvom jeg dog synes at hun lavede hende lidt for "moderne kvinde" - den foregår trods alt i starten af 1800-tallet. Hun havde for meget temperament og for lidt vid, men hun spiller hendes version af Lizzie meget overbevisende.

Darcy - ja hvad skal man sige, Matthew MacFadyen har meget store sko at udfylde for sjældent har en skuespiller ramt så meget plet med sin portrætering af en littterær figur som Colin Firth havde i miniserien. MacFadyen er ikke en dårlig skuespiller, men han virker alt for apatisk til så temperamentsfuld en mand som Darcy. Der hvor han gør det bedst er det meget korte visit han aflægger hos Lizzie, men han får ikke tid nok til at gøre sin Darcy interessant nok.

Ydermere medvirker der en lang række biroller, Rosamund Pike er sødmefuld som Jane, mens de to yngste søstre er simpelthen FOR dumme. Moren er ganske glimrende, mens Donald Sutherland er lidt for dorsk i sin rolle. Den der skuffede mest var overraskende Judi Dench som gjorde sin rolle alt for alvorlig.

Den væsentligste fejl i filmen er at den fuldstændig mangler Jane Austens vid og hendes ironiske portræt af menneskerne og livet den gang. Filmen tager sig selv alt for alvorlig - Jane Austen skrev med en blanding af alvor og ironi, som filmen slet ikke har formået at indfange.

Umiddelbart vil jeg kun anbefale den til dem der ikke har læst bogen eller set miniserien. Filmen har afgjort sine kvaliteter, en hel del af dem, men den gør ikke Jane Austens historie retfærdighed.
Stolthed og fordom