Skaldet mand, der gnubber sig op af et træ...

2.0
De første 40 minutter af filmen var sådan set nogle rigtig gode og betagende minutter. Men så derefter begyndte det hele at falde fra hinanden. Aronofsky virker til at have så meget på hjerte at det ender med at gå op i et yderst diffust symbolsprog, der virker mere forvirrende end fascinerende. Og hvis man ser lidt bort fra symbolerne virker filmen bare banal og filmens buddistiske idéer om genfødsel kommer til at virke lidt for let solgt.

Det kommer ydermere til at virke ufrivillig komisk med munken i filmen, der nærmest virker som en parodi på buddisdiske munke - En skaldet mand, der gnubber sig op af et træ... Men filmen er til gengæld virkelig flot lavet, bortset fra, at der er lige lovligt mange close-ups ved scenerne med videnskabsmanden og hans kone. Det gør det lidt kvalmt. Men musikken i filmen er ellers også ganske betagende.

Men at filmen er visuelt flot og musikken er betagende opvejer ikke det andet. Men det er uden tvivl en film jeg vil huske - Som Aronofsky's anden film 'Requiem for a dream'. Men jeg vil ikke huske den for noget godt (undtagen det det visuelle og musikken i den). Alt i alt ikke anbefalelsesværdig!
The Fountain