Før og efter krigen
5.0
'The Deer Hunter' er historien om krigen og dens forfærdelige følger. Om dens påvirkning på mennesket. Dens ødelæggende effekt på soldaterne. Og om deres effekt på andre.
Hvorfor den af mange også kategoriseres som en krigsfilm.
Men hvordan kan en film, der kun indeholder (et skud fra hoften) ca. 30 minutters krig figurere under krigs-genren?
'The Deer Hunter' handler mere end nogen anden film (jeg har set) om netop krigen. Der ligger ikke nogen Hollywood-snask gemt i Ciminos film, og det er befriende. Befriende, at der er nogle (i dette tilfælde Cimino), der tør at komme med en kløgtig kritik af USA's 'krigs-politik'.
Desværre for Michael Cimino (og os) var der ikke et øje, der gad at se hans ligeledes USA-kritiske 'Heavens Gate', hvorfor han gik bankarot.
At man i en film bruger omkring en time på at beskrive hovedpersonernes liv, er mildest talt højst usædvanligt. Vi følger Steven (John Savage), Nick (Christopher Walken), Micheal (Robert De Niro) og deres venner i alt, hvad de foretager sig. Når de spiller billard og drikker sig fulde på den lokale pub, når de er på jagt oppe i de smukke bjerglandskaber, ja, selv når de fjumser rundt til et bryllup, der i øvrigt snupper omkring en halv time af filmen, skal vi partout opleve dem. Alt dette kun til et formål; vi skal føle hvordan, de har det – i dette tilfælde hvor godt, de har det. Hvordan de lever det liv, de altid har drømt om sammen med dem, de altid har drømt om at leve med.
Og pludselig står vi der. Midt i krigens ubehageligheder sammen med de tre venner Michael, Nick og Steven, der nu kæmper for deres land (USA) i helvedet.
Spørgsmålet er bare, hvorfor vi står her? Hvorfor blev vennerne ikke bare i det fredelige Pennsylvania, hvor de havde alt, hvad der behøves? Det kan være svært at have begreb om, men svaret er så sandelig at finde i ’The Deer Hunter’.
Efter nogle intense, hårde og dramatiske krigs-scener vender Michael igen snuden hjemad - til Pennsylvania. Men han kan ikke finde sig til rette i det han engang elskede så højt. Han kan ikke flytte tankerne væk fra de grufulde oplevelser, han har haft.
Det samme gælder i den grad hans venner, hvis liv efter krigen, jeg ikke vil afsløre.
Skuespillet i ’The Deer Hunter’ fås ganske enkelt ikke bedre. Specielt Robert De Niro i noget nær sin glansrolle og Christopher Walken præsterer skuespil langt ud over det sædvanlige. De afspejler begge utroligt flot, hvilke væmmelige spor krigen kan sætte på et menneske; hvordan den kan ødelægge et menneske.
’The Deer Hunter’ er en sørgelig og utroligt deprimerende klassiker, der som sagt disker op med en velkvalificeret kritik af USA på krigsfronten. Og selvom nogle uden tvivl vil kløjes i den utroligt langsomme udvikling i historien, må filmelskere kunne se kvaliteterne i netop denne fortælle-form.
’The Deer Hunter’ er og bliver et uforglemmeligt værk fra en uforglemmelig kunstner, mange desværre har glemt.
Hvorfor den af mange også kategoriseres som en krigsfilm.
Men hvordan kan en film, der kun indeholder (et skud fra hoften) ca. 30 minutters krig figurere under krigs-genren?
'The Deer Hunter' handler mere end nogen anden film (jeg har set) om netop krigen. Der ligger ikke nogen Hollywood-snask gemt i Ciminos film, og det er befriende. Befriende, at der er nogle (i dette tilfælde Cimino), der tør at komme med en kløgtig kritik af USA's 'krigs-politik'.
Desværre for Michael Cimino (og os) var der ikke et øje, der gad at se hans ligeledes USA-kritiske 'Heavens Gate', hvorfor han gik bankarot.
At man i en film bruger omkring en time på at beskrive hovedpersonernes liv, er mildest talt højst usædvanligt. Vi følger Steven (John Savage), Nick (Christopher Walken), Micheal (Robert De Niro) og deres venner i alt, hvad de foretager sig. Når de spiller billard og drikker sig fulde på den lokale pub, når de er på jagt oppe i de smukke bjerglandskaber, ja, selv når de fjumser rundt til et bryllup, der i øvrigt snupper omkring en halv time af filmen, skal vi partout opleve dem. Alt dette kun til et formål; vi skal føle hvordan, de har det – i dette tilfælde hvor godt, de har det. Hvordan de lever det liv, de altid har drømt om sammen med dem, de altid har drømt om at leve med.
Og pludselig står vi der. Midt i krigens ubehageligheder sammen med de tre venner Michael, Nick og Steven, der nu kæmper for deres land (USA) i helvedet.
Spørgsmålet er bare, hvorfor vi står her? Hvorfor blev vennerne ikke bare i det fredelige Pennsylvania, hvor de havde alt, hvad der behøves? Det kan være svært at have begreb om, men svaret er så sandelig at finde i ’The Deer Hunter’.
Efter nogle intense, hårde og dramatiske krigs-scener vender Michael igen snuden hjemad - til Pennsylvania. Men han kan ikke finde sig til rette i det han engang elskede så højt. Han kan ikke flytte tankerne væk fra de grufulde oplevelser, han har haft.
Det samme gælder i den grad hans venner, hvis liv efter krigen, jeg ikke vil afsløre.
Skuespillet i ’The Deer Hunter’ fås ganske enkelt ikke bedre. Specielt Robert De Niro i noget nær sin glansrolle og Christopher Walken præsterer skuespil langt ud over det sædvanlige. De afspejler begge utroligt flot, hvilke væmmelige spor krigen kan sætte på et menneske; hvordan den kan ødelægge et menneske.
’The Deer Hunter’ er en sørgelig og utroligt deprimerende klassiker, der som sagt disker op med en velkvalificeret kritik af USA på krigsfronten. Og selvom nogle uden tvivl vil kløjes i den utroligt langsomme udvikling i historien, må filmelskere kunne se kvaliteterne i netop denne fortælle-form.
’The Deer Hunter’ er og bliver et uforglemmeligt værk fra en uforglemmelig kunstner, mange desværre har glemt.
12/04-2007
