Dødssynder i bælgmørk by
6.0
I en mørk og forfalden by, hvor menneskehedens svage og ondsindede sider står stærkest, stifter vi bekendtskab med to gennemslagskraftige detektiver, den ene ung og arrogant, Mills (Brad Pitt), den anden garvet og træt af tilværelsen i den uhumske storby, Sommerset (Morgan Freeman). Et umage par, der bliver placeret midt i en lejemorders makabre jungle af julelege, hvor han med udgangspunkt i de syv dødssynder, vælger hans ofre med omhu, hvorefter disse lades straffe for deres synder - med inspiration fra deres synder (f.eks. bliver en grådig mand tvunget til at æde sig til døds).
Vores to detektiver bliver kastet hovedkulds ind i dette følelseskolde, slagteri, hvor afstrafferen viser sig mere kundskabsrig end som så.
'Se7en' bruger hele det visuelle klaviatur til at skabe en helt sublim stemning, der ikke forlader thrilleren et sekund, hvad enten vi befinder os i midtpunktet af seriemorderens legeplads, hvor hans levn på gerningsstederne hober sig op på billederne, eller når vi i bagende sol er ude i en forholdsvis harmløs ødemark. Med andre ord formår David Fincher at bibevare den dystre essens, der sikkert snører sig rundt om hvert eneste billede eller lyd 'Se7en' smukt smider op på skærmen. Det er en betagende smuk, særpræget kant filmen besidder, der ikke ses på samme høje niveau andetsteds.
(Mindre spoiler i kommende afsnit)
Morgan Freeman er filmens højdepunkt på skuespillersiden som den – inden for politi- og detektivfaget – rutinerede herre, der ugift og uden børn, har solgt sig selv til sit i forvejen krævende og udmarvende job. Freeman spiller med køligt overskud i en af hans bedste roller overhovedet.
Hans højre hånd (og i visse tilfælde klods om benet), Mills, spilles af den i mine øjne undervurderede Brad Pitt, der i mange filmkenderes øjne ikke er meget andet end en playboy, hvis skuespillerevner er fraværende. Det er de ikke, hvilket han til fulde demonstrerer i rollen som den unge detektiv, hvor han leverer en flot præstation fyldt med følelser, arrigskab og usikkerhed.
Sidst, men ikke mindst, præsterer altid fremragende Kevin Spacey en elegant præstation, i hans fortolkning af en mand med et mildest talt forvrænget sind.
(Spoilers slut)
Med sin altid dystre stemning, stil og lydside, sin fantastiske scenomatografi, uhyggeligt talentfulde instruktion og skuespilspræstationer i særklasse, kan ’Se7en’ prale af at være blandt de bedste thrillere, ja, sågar blandt de bedste film nogensinde lavet. Hver en lille detalje eller bagatel kan virke strålende flot og veludført i Finchers uforglemmelige mesterværk, hvor man som publikum ikke kan andet end at se begejstret til, mens en regulær filmisk opvisning indprenter sin uovertrufne og dystre stil i selv det mindste filmhjerte.
Vores to detektiver bliver kastet hovedkulds ind i dette følelseskolde, slagteri, hvor afstrafferen viser sig mere kundskabsrig end som så.
'Se7en' bruger hele det visuelle klaviatur til at skabe en helt sublim stemning, der ikke forlader thrilleren et sekund, hvad enten vi befinder os i midtpunktet af seriemorderens legeplads, hvor hans levn på gerningsstederne hober sig op på billederne, eller når vi i bagende sol er ude i en forholdsvis harmløs ødemark. Med andre ord formår David Fincher at bibevare den dystre essens, der sikkert snører sig rundt om hvert eneste billede eller lyd 'Se7en' smukt smider op på skærmen. Det er en betagende smuk, særpræget kant filmen besidder, der ikke ses på samme høje niveau andetsteds.
(Mindre spoiler i kommende afsnit)
Morgan Freeman er filmens højdepunkt på skuespillersiden som den – inden for politi- og detektivfaget – rutinerede herre, der ugift og uden børn, har solgt sig selv til sit i forvejen krævende og udmarvende job. Freeman spiller med køligt overskud i en af hans bedste roller overhovedet.
Hans højre hånd (og i visse tilfælde klods om benet), Mills, spilles af den i mine øjne undervurderede Brad Pitt, der i mange filmkenderes øjne ikke er meget andet end en playboy, hvis skuespillerevner er fraværende. Det er de ikke, hvilket han til fulde demonstrerer i rollen som den unge detektiv, hvor han leverer en flot præstation fyldt med følelser, arrigskab og usikkerhed.
Sidst, men ikke mindst, præsterer altid fremragende Kevin Spacey en elegant præstation, i hans fortolkning af en mand med et mildest talt forvrænget sind.
(Spoilers slut)
Med sin altid dystre stemning, stil og lydside, sin fantastiske scenomatografi, uhyggeligt talentfulde instruktion og skuespilspræstationer i særklasse, kan ’Se7en’ prale af at være blandt de bedste thrillere, ja, sågar blandt de bedste film nogensinde lavet. Hver en lille detalje eller bagatel kan virke strålende flot og veludført i Finchers uforglemmelige mesterværk, hvor man som publikum ikke kan andet end at se begejstret til, mens en regulær filmisk opvisning indprenter sin uovertrufne og dystre stil i selv det mindste filmhjerte.
18/04-2007
