- Smuk sol -

5.0
Dejlige Danny Boyle er tilbage med en film, der har været høje forventninger til - navnlig pga. dens utrolig flotte trailer, som var en af de mest lovende af slagsen, og som endda efterlod en med et stille håb om, at vi omsider fik det nye, store, epokegørende og kuldegysende science-fiction-værk som vi har ventet på, siden Ridley Scott stjal vores uskyld i verdensrummets mørke tilbage i ’79.

Og nej, Boyle skriver sig ikke ind i filmhistorien med ”Sunshine”, men han skuffer til gengæld heller ikke, for en mere underholdende rumfartsfilm skal man nemlig lede længe efter. Filmens blanding af rendyrket spænding og bjergtagende scenografi er kort sagt lykkedes noget nær perfekt.

Filmens største styrke er uden tvivl dens billeder. I en Star Wars-inspireret indledning, hvor rumskibet suser forbi lærredet, er man solgt med det samme. Dette viser sig at være blot den første i rækken af en hel kavalkade af grandiose og særdeles dragende fotograferinger, som løfter filmen væsentligt.

Det unge og (for det brede publikum) ukendte hold skuespillere gør det fint, og med dygtige Cillian Murphy i front sørger de for, at filmen ikke dør i sine rolige øjeblikke. Dem er der så indrømmet ikke mange af, men dette gør intet, da man er revet med hele vejen. Særligt filmens sidste del, hvor den går ind i en mere gyserorienteret fase, er utrolig nervepirrende og vellykket. At underholdningsværdien er høj ender så i sidste ende også med at ske på bekostning af dybden, som man nok havde håbet på, filmen ejede mere af - i bund og grund er ”Sunshine” ”blot” en omgang teknologisk vrøvl tilsat specialeffekter.

Men hvor plottet måske er vrøvlet, så er instruktionen det på ingen måde, og som begavet underholdning må man sande, at det ikke fås meget bedre end her. Den visuelle oplevelse hiver lige akkurat filmen op på de fem stjerner. Hvis Boyle en dag formår at være lige så stor i sin substans som i sine billeder, så får vi det mesterværk, som han uden tvivl ligger lunt i svinget til.
Sunshine