Når mørke gør ondt

Darkness Falls pointere en tydelig desperation indenfor gyser-genren, dette må være det nye lavpunkt, for vel må det siges at magen til imkompetent makværk skal der ledes længe efter. Jeg kan efterhånden godt gå og savne en god omgang gys, da dette er blevet en tydelig mangelvare i filmverdenen. Filmen her er så ringe og helvedes mørk, at man måske godt kunne have tænkt sig at forfatterne havde brugt lidt mere tid i solen, dét kunne måske hindret filmen i at blive en omgang sort tomgang.

I byen Darkness falls stod den 12 årige Kyle ansigt til ansigt,med noget der eftersignede bare var en myte, nemlig en ret så morderisk flyvende tandfe.
Tandfeen dræbte hans mor, og dette minde har ikke efterladt hans hoved da Kyle 12 år efter igen er tilbage i byen Darkness falls for at stå ansigt til ansigt med sin største frygt.

Udover at være dybt latterlig og helt ufattelig keddelig, så er Darkness Falls i næsten alle de 86 minutter ufrivilligt komisk. Det er meget svært at tage ideen med denne film alvorligt. Det er da ikke fordi filmen ikke er skræmmende, for det er den, bare af de helt forkerte grunde.
Der er heller ikke meget for skuespillerne at stille op, jeg har ikke lyst til at kalde skuespillet ringe, for jeg mener at det addeles helt alene skyldes filmen tomme indhold, der er ikke meget at arbejde med. Ens tæer krummer sig tættere og tættere sammen jo længere tiden skrider frem, et par krampe tilfælde skal der forventes. Selve skurken bag denne forbrydelse af en film, selveste tandfeen, skal da også crediteres for at være direkte grinagtig, Skaberne af denne film har åbenlyst ikke været informeret om at CGI tekniken har udviklet sig siden 80'erne.

Jeg vælger at betragte dette mere som en afskrækkelseshandling end en anmeldelse, for Darkness Falls er virkelig en forfærdelig dårlig "film".
Don't go near this.