Besættelsens magt
6.0
Spoilers:
Mesterinstruktøren Alfred Hitchcock har med 'Vertigo' skabt en mysterythriller, der med sine aldeles særprægede og stilsikre billeder, fortæller en gribende historie om besættelse, kærlighed og om et hjælpeløst individ fanget i et kompliceret spil.
John ’Scottie’ Ferguson (James Stewart) er, efter en bindegal ’tyve-jagt’ på toppen af en række skræmmende høje hustage, hvor en af hans tidligere kollegaer faldt i døden, blevet ramt af højdeskreg. En skade, der har kostet ham hans titel som politimand. Derfor søger han nye udfordringer, hvilke han får serveret, da han bliver hyret til at skygge en tilsyneladende sindsforvirret ung og smuk dame (Kim Novak), der i sit stille sind, går og rumsterer med dystre og skræmmende selvmordstanker. Disse resulterer i at damen - i øvrigt kaldet Madeleine - forsøger at drukne sig selv i en sø nær Golden Gate-broen. Dog redder vores hovedperson (John) hende fra døden, men damen virker stadigt underligt fraværende, ja, nærmest besat i mange situationer.
Hitchcocks mystificerede og filmisk flotte tunnel er fyldt med lige dele ’rap-i-replikken’-dialoger, hvor sarkasmen sikkert skinner igennem, og regulær mystik, hvor mesterinstruktøren – kun ved hjælp af billede og en fængende lydside – skaber en uforglemmelig og særpræget stemning, som kun få kan frembringe. Samtidig skinner hovedtemaet ’besættelse’ flot igennem i form af Johns udvikling fra politimand med begge ben på jorden til en forvirret og fortabt mand ramt af amors pil. Specielt, når vi nærmer os filmens klimaks, hvor (den rigtige) Madeleine allerede har sprunget ud fra kirketårnet, skærer karakteren John stærkt igennem som en mand, hvis liv så småt smuldrer i længslen efter den mystiske kvinde. En meget virkelighedstro og flot skildring af en mand, der lever sit liv i fortiden og i sorgen.
Oven i det leverer James Stewart og Kim Novak suveræne præstationer i deres roller. Specielt sidstnævnte, der både har fornøjelsen af at spille Judy og Madeleine, spiller fremragende i hendes fortolkning af en kvinde, der involveres i et mord og derefter stilles over for et hjerteskærende dilemma.
Modspillet til den smukke unge dame står James Stewart som sagt for, og han spiller ligeledes fremragende i sin anden Hitchcock-rolle (den første var i ’Rear Window’). Stewart afspejler smukt sarkasme, fortvivlelse og forelskelse i en mand, som gennemgår en personlig udvikling af de større.
Hitchcocks ’Vertigo’ er og bliver en milepæl inden for mystery-genren med sine surrealistiske billeder, hårrejsende mystik, kølige sarkasme og tagen fat i emnet ’besættelse’, der som tidligere nævnt skinner igennem ved personernes interessante udvikling - alt så meget foran sin tidsalder, at det næsten er uhyggeligt.
Filmen får tilkæmpet sig den sjette og sidste stjerne for sin store inspirationskilde til nutidens film i samme genre og stil.
Mesterinstruktøren Alfred Hitchcock har med 'Vertigo' skabt en mysterythriller, der med sine aldeles særprægede og stilsikre billeder, fortæller en gribende historie om besættelse, kærlighed og om et hjælpeløst individ fanget i et kompliceret spil.
John ’Scottie’ Ferguson (James Stewart) er, efter en bindegal ’tyve-jagt’ på toppen af en række skræmmende høje hustage, hvor en af hans tidligere kollegaer faldt i døden, blevet ramt af højdeskreg. En skade, der har kostet ham hans titel som politimand. Derfor søger han nye udfordringer, hvilke han får serveret, da han bliver hyret til at skygge en tilsyneladende sindsforvirret ung og smuk dame (Kim Novak), der i sit stille sind, går og rumsterer med dystre og skræmmende selvmordstanker. Disse resulterer i at damen - i øvrigt kaldet Madeleine - forsøger at drukne sig selv i en sø nær Golden Gate-broen. Dog redder vores hovedperson (John) hende fra døden, men damen virker stadigt underligt fraværende, ja, nærmest besat i mange situationer.
Hitchcocks mystificerede og filmisk flotte tunnel er fyldt med lige dele ’rap-i-replikken’-dialoger, hvor sarkasmen sikkert skinner igennem, og regulær mystik, hvor mesterinstruktøren – kun ved hjælp af billede og en fængende lydside – skaber en uforglemmelig og særpræget stemning, som kun få kan frembringe. Samtidig skinner hovedtemaet ’besættelse’ flot igennem i form af Johns udvikling fra politimand med begge ben på jorden til en forvirret og fortabt mand ramt af amors pil. Specielt, når vi nærmer os filmens klimaks, hvor (den rigtige) Madeleine allerede har sprunget ud fra kirketårnet, skærer karakteren John stærkt igennem som en mand, hvis liv så småt smuldrer i længslen efter den mystiske kvinde. En meget virkelighedstro og flot skildring af en mand, der lever sit liv i fortiden og i sorgen.
Oven i det leverer James Stewart og Kim Novak suveræne præstationer i deres roller. Specielt sidstnævnte, der både har fornøjelsen af at spille Judy og Madeleine, spiller fremragende i hendes fortolkning af en kvinde, der involveres i et mord og derefter stilles over for et hjerteskærende dilemma.
Modspillet til den smukke unge dame står James Stewart som sagt for, og han spiller ligeledes fremragende i sin anden Hitchcock-rolle (den første var i ’Rear Window’). Stewart afspejler smukt sarkasme, fortvivlelse og forelskelse i en mand, som gennemgår en personlig udvikling af de større.
Hitchcocks ’Vertigo’ er og bliver en milepæl inden for mystery-genren med sine surrealistiske billeder, hårrejsende mystik, kølige sarkasme og tagen fat i emnet ’besættelse’, der som tidligere nævnt skinner igennem ved personernes interessante udvikling - alt så meget foran sin tidsalder, at det næsten er uhyggeligt.
Filmen får tilkæmpet sig den sjette og sidste stjerne for sin store inspirationskilde til nutidens film i samme genre og stil.
21/04-2007
