Once A Gambler Always A Gambler
6.0
Martin Scorsese har med Casino endnu engang leveret et mesterværk hvor grådighed, magt og brutal vold igen er værktøjerne der driver maskineriet.
Mange har beskyldt Casino for at ligne Scorseses egen GoodFellas, og denne beskyldning er til en vis grad berretiget, vi befinder os klart i den samme verden, men blot på et meget højere plan og det er blevet til et svimlende kig bag Las Vegas glamourøse facade.
Casino deler derudover også en del af GoodFellas fortællermæssige træk, da hovedparten af historien bliver fortalt igennem voice-over, et modigt træk fra Scorsese og Pilleggi, da en voice-over kan bruges meget skødesløst, men i Casinos tilfælde er plottet så stærkt at det kan bære det.
Vi følger Sam "Ace" Rothstein (De Niro) en small-time gambler, der via. mafiaforbindelser får betroet et af Las Vegas største kasinoer. For at beskytte Ace sender mafiabosserne barndomsvennen Nicky Santoro der nu er blevet mafiahåndlanger (Pesci) til Vegas for at beskytte Ace og ved hjælp af Aces intellekt og Nickys kontante måde at kræve ind på begynder pengene at vælte ind, men det varer dog ikke længe før Ace beslutter sig for at gamble ydeligere ved at gifte sig med luderen Ginger (Sharon Stone i hendes absolut bedste rolle) og det får store konsekvenser for alle parter og snart begynder den yndige overflade at krakelere.
Casino er billedmæssigt noget for sig. Scorsese benytter sig af overdrevne lyssætninger og larger-than-life kulisser for virkelig at vise at dette er gamblernes paradis, og at dette er stedet der, som Ace udtrykker det: Moralens bilvask.
Men midt i alt dette glamour kommer der med jævne mellemrum yderst blodige og brutale scener, der straks stivner tilskuerens smil og viser os at alt ikke blot er liv og glade dage i Vegas' kasinoverden, voldssekvenserne rammer kort sagt en som en tonstung bjælke lige i masken. Uglamourøst og stærkt.
Men plottets og historiens altafgørende troværdighed sikres som altid i de fleste Scorsese film gennem skuespillet. Robert De Niro er fremragende afdæmpet som den stille og intelligente Ace. Sharon Stone er et sandt følelsesinferno (som specielt får lov til at udfolde sig i filmens sidste tre kvarter) som den hidsige og utilpassede Ginger og Joe Pesci gentager sin rolle fra GoodFellas blot med en smule mere råhed og brutalitet, der er ingen der kan gå amok som ham!
Det storspillende trekløver får ligeledes god opbakning fra både James Woods (som alfons!) , Frank Vincent og Kevin Pollak.
Som i GoodFellas er der helle ringen score, musikken består udelukkende af skæringer fra andre kunstnere, der (for de flestes vedkommende) forhøjer den stemnings- og følelsesladede værdi i hver enkelt scene.
Casino går aldrig hen (på trods af sine tre timer) hen og bliver kedelig, da figuerne er intressante nok til at fastholde vores opmærksomhed selv når filmen sætter farten ned i nogen tid, og derved beviser Scorsese at han er en af Amerikas bedste historiefortællere! 6 stjerner til hele holdet!
Mange har beskyldt Casino for at ligne Scorseses egen GoodFellas, og denne beskyldning er til en vis grad berretiget, vi befinder os klart i den samme verden, men blot på et meget højere plan og det er blevet til et svimlende kig bag Las Vegas glamourøse facade.
Casino deler derudover også en del af GoodFellas fortællermæssige træk, da hovedparten af historien bliver fortalt igennem voice-over, et modigt træk fra Scorsese og Pilleggi, da en voice-over kan bruges meget skødesløst, men i Casinos tilfælde er plottet så stærkt at det kan bære det.
Vi følger Sam "Ace" Rothstein (De Niro) en small-time gambler, der via. mafiaforbindelser får betroet et af Las Vegas største kasinoer. For at beskytte Ace sender mafiabosserne barndomsvennen Nicky Santoro der nu er blevet mafiahåndlanger (Pesci) til Vegas for at beskytte Ace og ved hjælp af Aces intellekt og Nickys kontante måde at kræve ind på begynder pengene at vælte ind, men det varer dog ikke længe før Ace beslutter sig for at gamble ydeligere ved at gifte sig med luderen Ginger (Sharon Stone i hendes absolut bedste rolle) og det får store konsekvenser for alle parter og snart begynder den yndige overflade at krakelere.
Casino er billedmæssigt noget for sig. Scorsese benytter sig af overdrevne lyssætninger og larger-than-life kulisser for virkelig at vise at dette er gamblernes paradis, og at dette er stedet der, som Ace udtrykker det: Moralens bilvask.
Men midt i alt dette glamour kommer der med jævne mellemrum yderst blodige og brutale scener, der straks stivner tilskuerens smil og viser os at alt ikke blot er liv og glade dage i Vegas' kasinoverden, voldssekvenserne rammer kort sagt en som en tonstung bjælke lige i masken. Uglamourøst og stærkt.
Men plottets og historiens altafgørende troværdighed sikres som altid i de fleste Scorsese film gennem skuespillet. Robert De Niro er fremragende afdæmpet som den stille og intelligente Ace. Sharon Stone er et sandt følelsesinferno (som specielt får lov til at udfolde sig i filmens sidste tre kvarter) som den hidsige og utilpassede Ginger og Joe Pesci gentager sin rolle fra GoodFellas blot med en smule mere råhed og brutalitet, der er ingen der kan gå amok som ham!
Det storspillende trekløver får ligeledes god opbakning fra både James Woods (som alfons!) , Frank Vincent og Kevin Pollak.
Som i GoodFellas er der helle ringen score, musikken består udelukkende af skæringer fra andre kunstnere, der (for de flestes vedkommende) forhøjer den stemnings- og følelsesladede værdi i hver enkelt scene.
Casino går aldrig hen (på trods af sine tre timer) hen og bliver kedelig, da figuerne er intressante nok til at fastholde vores opmærksomhed selv når filmen sætter farten ned i nogen tid, og derved beviser Scorsese at han er en af Amerikas bedste historiefortællere! 6 stjerner til hele holdet!
22/04-2007
