En sci-fi legende fødes
6.0
Ridley Scotts Alien er kort og godt den mest effektive og bedste rumgyser i filmhistorien. Den udmærker sig på næsten alle tænkelige måde lige fra manuskript og skuespil til art direction og filmtekniske genialiteter.
Historien om de 7 astronauter, som ufrivilligt får en 8. og særdeles ubehagelig passager ombord på deres rumskib Nostromo har dannet skole for sci-fi genren helt frem til i dag, hvor fx Danny Boyles aktuelle Sunshine skylder Alien en del. At den samtidig lagde startsskudet for den bedste (set med mine øjne) filmserie i sci-fi genren understreger blot filmens uomtvistelige status, som en af de væsentligste milepæle i sci-fi filmens historie.
Alien er fra starten mørk og dyster. Nostromo er mørk og beskidt fyldt med masser af mørke kroge, tåget damp og selv inden den ubudne gæst kommer ombord virker kameraturene ned af de mørke gange skræmmende. Vi aner med det samme, at dette sci-fi univers er milevidt fra den næste samtidige Star Wars eventyrlige og farvestrålende og langt mere positive verden. Ridley Scott gør klart fra starten, at hans mission er at skræmme folk, og filmens tagline "in space no one can hear you scream" understreger dette med fed tusch.
Rumskibets snævre korridorer bliver for en stund afløst af besøget på den unavngive planet, hvor vi for første gang stifter bekendskab med slimede æg og ekstremt aggresive parasiter, som planter ægene i de ufrivillige og dødsdømte værter. Den schweiziske designer Hans Rüedi Giger har afgørende betydning for filmens succes med hans helt eminente design af alt fra ægene, den store hal de ligger i, rumskibet og ikke mindst alien'en selv. Disse designs giver os de mest skræmmende omgivelser som sic-fi gyser kan finde sted i, og ikke mindst skaber han det mest frygtindgydende monster i filmhistorien. Det på en gang metalliske og slimede udseende parret med den aggressive adfærd er uden sidestykke i filmhistorien.
Rammerne er altså skabt til UG med kryds og slange og heldigvis står indholdet mål hermed. Ridley har ikke travlt. Han tager sig god tid til at introducere et troværdigt hold astronauter, som alle skildres forbilledligt. Alle har deres niche, men ingen er karikaturer. Det spilles med dyb alvor og den tunge stemning understreges eminent. Inden vi overhovedet tænker på den 8. passager er vi helt inde på livet af Nostromos besætning, og netop derfor virker det hele ekstra skræmmende, når først den kompromisløse dræber slippes løs.
Ridley Scott spiller i høj grad på det vi ikke ser, og besætningens jagt på alien'en rundt i de mørke gange får det simpelthen til at løbe koldt ned af ryggen på en. Alien slår til i korte uhyggelig skræmmende øjeblikke for igen at forlade billedet. Dette er enormt effektivt og sætter en ubehagelig reaktion i gang hos publikum, hvor en masse billeder skabes på nethinden.
Det er svært at fremhæve en eller flere af skuespillerpræstationerne fremfor andre, men Sigourney Weaver må nævnes. Sammen med Ridley Scott skaber hun måske første rigtige kvindelige actionhelt, som er mere troværdig og hårdkogt end mange af hendes mandlige kollegaer. Specielt i Camerouns efterfølger får hun de fleste mandlige actionhelte til at ligne små nervøse drengespejdere.
Alien skal naturligvis roses for sit uvurderlige bidrag til genren, men isoleret fra netop den, skal den roses mindst ligeså meget for sine filmiske kvaliteter. Den er uden sammenligning den mest skræmmende sci-fi film og en af de mest skræmmende film overhovedet. Det dystre univers er både smukt og frygtindgydende og ikke mindst er filmens egentlig hovedperson det mest mararidtsfremkaldende væsen skabt i filmhistorien. En legende blev født, som til stadighed rumsterer i hovedet på de fleste folk, som har set filmen.
Historien om de 7 astronauter, som ufrivilligt får en 8. og særdeles ubehagelig passager ombord på deres rumskib Nostromo har dannet skole for sci-fi genren helt frem til i dag, hvor fx Danny Boyles aktuelle Sunshine skylder Alien en del. At den samtidig lagde startsskudet for den bedste (set med mine øjne) filmserie i sci-fi genren understreger blot filmens uomtvistelige status, som en af de væsentligste milepæle i sci-fi filmens historie.
Alien er fra starten mørk og dyster. Nostromo er mørk og beskidt fyldt med masser af mørke kroge, tåget damp og selv inden den ubudne gæst kommer ombord virker kameraturene ned af de mørke gange skræmmende. Vi aner med det samme, at dette sci-fi univers er milevidt fra den næste samtidige Star Wars eventyrlige og farvestrålende og langt mere positive verden. Ridley Scott gør klart fra starten, at hans mission er at skræmme folk, og filmens tagline "in space no one can hear you scream" understreger dette med fed tusch.
Rumskibets snævre korridorer bliver for en stund afløst af besøget på den unavngive planet, hvor vi for første gang stifter bekendskab med slimede æg og ekstremt aggresive parasiter, som planter ægene i de ufrivillige og dødsdømte værter. Den schweiziske designer Hans Rüedi Giger har afgørende betydning for filmens succes med hans helt eminente design af alt fra ægene, den store hal de ligger i, rumskibet og ikke mindst alien'en selv. Disse designs giver os de mest skræmmende omgivelser som sic-fi gyser kan finde sted i, og ikke mindst skaber han det mest frygtindgydende monster i filmhistorien. Det på en gang metalliske og slimede udseende parret med den aggressive adfærd er uden sidestykke i filmhistorien.
Rammerne er altså skabt til UG med kryds og slange og heldigvis står indholdet mål hermed. Ridley har ikke travlt. Han tager sig god tid til at introducere et troværdigt hold astronauter, som alle skildres forbilledligt. Alle har deres niche, men ingen er karikaturer. Det spilles med dyb alvor og den tunge stemning understreges eminent. Inden vi overhovedet tænker på den 8. passager er vi helt inde på livet af Nostromos besætning, og netop derfor virker det hele ekstra skræmmende, når først den kompromisløse dræber slippes løs.
Ridley Scott spiller i høj grad på det vi ikke ser, og besætningens jagt på alien'en rundt i de mørke gange får det simpelthen til at løbe koldt ned af ryggen på en. Alien slår til i korte uhyggelig skræmmende øjeblikke for igen at forlade billedet. Dette er enormt effektivt og sætter en ubehagelig reaktion i gang hos publikum, hvor en masse billeder skabes på nethinden.
Det er svært at fremhæve en eller flere af skuespillerpræstationerne fremfor andre, men Sigourney Weaver må nævnes. Sammen med Ridley Scott skaber hun måske første rigtige kvindelige actionhelt, som er mere troværdig og hårdkogt end mange af hendes mandlige kollegaer. Specielt i Camerouns efterfølger får hun de fleste mandlige actionhelte til at ligne små nervøse drengespejdere.
Alien skal naturligvis roses for sit uvurderlige bidrag til genren, men isoleret fra netop den, skal den roses mindst ligeså meget for sine filmiske kvaliteter. Den er uden sammenligning den mest skræmmende sci-fi film og en af de mest skræmmende film overhovedet. Det dystre univers er både smukt og frygtindgydende og ikke mindst er filmens egentlig hovedperson det mest mararidtsfremkaldende væsen skabt i filmhistorien. En legende blev født, som til stadighed rumsterer i hovedet på de fleste folk, som har set filmen.
22/04-2007
