The odds are against you
6.0
Brian De Palma’s Carlito's Way er intet mindre end en mesterlig film.
Der findes ikke et andet ord for den.
En overset perle til dels, men som man blandt andet kan læse på imdb er dens popularitet stigende.
Jeg mener den er blandt de absolut bedste indenfor mafia-/gangster-genren.
Al Pacino's portræt af ”eks”-gangsteren Carlito Brigante viser dennes kamp for at forblive lovlydig efter 5 år bag tremmer og udpensler samtidig det faktum, at der konstant er fristelser og faldgruber ”out on the street” som Carlito forsøger at undgå.
Hans rygte, og den levende legende, han er på New York’s gader og iblandt de kriminelle gør det mere end svært for ham at holde sin sti ren.
Al Pacino er naturligvis fokuspunktet i Carlito’s Way.
Hans forvandling til ikke blot at spille rollen, men at være Carlito er bevis på hans unikke talent.
Det er sjældent set bedre og Pacino lyser vitterligt op i denne film, selv i forhold hans ellers mange eminente præstationer igennem årene.
Sean Penn er også fænomenal som Carlito’s advokat, hans personifikation af den luskede David Kleinfeld er blandt hans absolutte glansroller.
Derudover er hele skuespillerensemblet imponerende;
Penelope Ann Miller, Viggo Mortensen, John Leguizamo, Luis Guzmán etc.
Når man sidder og ser Carlito's Way dukker der en fornemmelse op af, at De Palma har villet genoplive og genskabe Tony Montana fra Scarface.
Ikke at Carlito er en efterfølger som sådan, men meget af tematikken fra Scarface går igen, om end med langt mere menneskelighed og følelser.
På sin vis er Carlito’s Way en Scarface med følelser.
Forstå mig ret;
Tony Montana er en karakter man som seer frygter, mens Carlito vækker ens sympati og empati.
Jeg har ikke mere at skrive andet end at denne film er et must see.
Fuldt hus.
Der findes ikke et andet ord for den.
En overset perle til dels, men som man blandt andet kan læse på imdb er dens popularitet stigende.
Jeg mener den er blandt de absolut bedste indenfor mafia-/gangster-genren.
Al Pacino's portræt af ”eks”-gangsteren Carlito Brigante viser dennes kamp for at forblive lovlydig efter 5 år bag tremmer og udpensler samtidig det faktum, at der konstant er fristelser og faldgruber ”out on the street” som Carlito forsøger at undgå.
Hans rygte, og den levende legende, han er på New York’s gader og iblandt de kriminelle gør det mere end svært for ham at holde sin sti ren.
Al Pacino er naturligvis fokuspunktet i Carlito’s Way.
Hans forvandling til ikke blot at spille rollen, men at være Carlito er bevis på hans unikke talent.
Det er sjældent set bedre og Pacino lyser vitterligt op i denne film, selv i forhold hans ellers mange eminente præstationer igennem årene.
Sean Penn er også fænomenal som Carlito’s advokat, hans personifikation af den luskede David Kleinfeld er blandt hans absolutte glansroller.
Derudover er hele skuespillerensemblet imponerende;
Penelope Ann Miller, Viggo Mortensen, John Leguizamo, Luis Guzmán etc.
Når man sidder og ser Carlito's Way dukker der en fornemmelse op af, at De Palma har villet genoplive og genskabe Tony Montana fra Scarface.
Ikke at Carlito er en efterfølger som sådan, men meget af tematikken fra Scarface går igen, om end med langt mere menneskelighed og følelser.
På sin vis er Carlito’s Way en Scarface med følelser.
Forstå mig ret;
Tony Montana er en karakter man som seer frygter, mens Carlito vækker ens sympati og empati.
Jeg har ikke mere at skrive andet end at denne film er et must see.
Fuldt hus.
22/04-2007
