Filmnørdernes himmerige
6.0
ANMELDELSE AF GRINDHOUSE
Filmnørderne Robert Rodriguez og Quentin Tarantino leverer med deres hyldest til de gamle Grindhouse biografers b-film en mere end tre timer lang over the top grotesk og blodsprøjtende ultra cool opvisning i filmiske lækkerier så propfyldt med filmstjerner at det må være ny rekord. Underholdningsbarometeret sprænges flere gange undervejs og med referencer til gamle b-film i en lind strøm er det enhver filmnørds himmerige. Med andre ord; en potentiel kultklassiker er født!
Rodriguez og Tarantino har tydeligvis fået fuldstændigt frie hænder til projektet, og dem har de til publikums store fryd brugt til at gå helt besærk. Filmen er lavet som en opsætning fra Grindhouse biograferne med to film sepereret af en række trailers. Her bliver vi først præsenteret for Rodriguez' Planet Terror og dernæst for Tarantinos Death Proof. Planet Terror er en ultra blodig og virkelig grotesk hyldest til zombiegenren, hvor speederen er i bund fra start til slut. Death Proof er mere rolig og i vanlig Tarantinostil meget dialogtung. Dialogerne krydres dog af to eminent eksikverede biljagter, som begge er med døden til følge.
Planet Terror går lige på og hårdt. I løbet af de første ti min er zombierne sluppet løs og de første 30 liter blod sprøjtet ud på skærmen. Vi følger en række subplots, som i sidste ende bliver bundet sammen i et fantastisk underholdende actionbrag af et klimaks. Filmen er et overflødighedshorn af idéer til, hvorledes man tager livet af en zombie (som jo teoretisk er død, men alligevel) og den afsluttende scene med helicopteren er helt i særklasse. Rodrigues har samlet et hav af stjerneskuespillere og alle spiller med den selvironiske distance denne film kræver. I flæng kan nævnes Bruce Willis, Michael Biehn, Tom Savani, Rose McGowan og ikke mindst Tarantino. Denne første halvdel af Grindhouse er noget af det mest groteske og momentvis klammeste jeg har set, og det er i hvert fald det blodigste måske næst efter Braindead . Samtidig er det hele så gennemført cool udført, at man må klappe i sine hænder. Helt forrygende underholdning kort og godt.
Tarantinos Death Proof hylder slashergenren samt en række film, hvor biljagter er i centrum fx. Bullit, French Connection og Vanishing point, som nævnes helt eksplicit. Filmen handler om Stuntman Mike som ynder at dræbe unge kvinder ved at smadre dem i biljagter. Meget af Death Proof går med karakteropbygning af de senere ofrer, men i vanlig Tarantinostil er dialogen alt andet end kedeligt. Fede onelines leveres på samlebånd og det hele stinker bare så meget af Tarantino, at man frydes. Der ud over sluttes filmen af med den fedeste biljagt, jeg mindes at have set på film. Også Tarantino får hjælp af et fremragende cast med en oldschool og cool Kurt Russell i rollen som car-crasher stuntman Mike. Ellers leverer samtlige otte kvinder i centrum alle super præstationer. Termen "ultra cool" kommer virkelig til sin ret i anden halvdel af Grindhouse.
De to i sig selv temmelig groteske film bindes sammen på midten af tre falske trailers instrueret af Eli Roth, Rob Zombie og Edgar Wright. Hvis man synes, at den netop overståede Planet Terror var grotesk og langt ude, så rykkes grænserne lige to tænder yderligere i disse fake-trailers. De er virkelig langt ude og vil med garanti træder flere over tæerne, men de er top top underholdende og perfekte i Grindhouse's univers.
Mens Planet Terror primært domineres af suveræn underlægningsmusik ala de gamle b-gyserfilm, så beviser Tarantino med Death Proof atter, at han er en sand mester i at udvælge gamle musiknumre, som bare perfekt til stemningen i filmen.
De er unødvendigt at sige, at hele den visuelle side er til et rent 13tal, når instruktørerne er d'herrer Rodriguez og Tarantino, men her trækkes en ekstra genistreg i sandet. Filmen er lavet, som om publikum sidder i en af de gamle biografer med alt hvad det indebærer, at folk der rejser sig midt i filmen og skygger for billedet, cigaretbrændemærker på filmen og sågar flere steder med teknisk uheld, som resulterer i spring i filmen. Det er vildt autentisk og super fedt lavet.
De to film bekræfter den gamle synergieffektregel med 2+2=5. Den samlede pakke Grindhouse er mere end de to dele Planet Terror og Death Proof tilsammen. Flere af karaktererne går igen i filmene, mens nogle skuespillere har forskellige roller i de to film. Endvidere er historieforløbet så simpelt og kort i begge film, at effekten af at slå dem sammen er med til at løfte niveauet højere op og give filmen volume. Derfor er det også totalt utilgiveligt, hvis rygterne taler sandt og de to film vises seperat i de danske biografer endda med måneders mellemrum. Det giver absolut ingen mening, og man frygter, at i hvert fald de fede falske trailers går tabt for danskerne.
Grindhouse er en født kultklassiker serveret på et sølvfad. Hvis man i forvejen kan lide Rodriguez og Tarantinos film - måske specielt Sin City og Kill Bill filmene - vil man elsker dette overdrevne og supervoldige billedeorgie. Grindhouse har alle ingredienser til at sætte et solidt aftryk i filmhistorien, og den indeholder mere over the top action og fede oneliners end resten af 2007's film tilsammen.
Det er det seneste års mest klokkeklare 6 stjerner fra min side, og en film jeg vil kunne se igen og igen. Og få så lige dansk biografpremiere i en fart. Jeg glæder mig i den grad til at se alle de blodige herligheder og den fede biljagt på det store lærred. Tak til d'herrer Rodriguez og Tarantino for at lave en film, som i den grad skiller sig ud fra mængden. 2007s indtil nu fedeste filmoplevelse.
Filmnørderne Robert Rodriguez og Quentin Tarantino leverer med deres hyldest til de gamle Grindhouse biografers b-film en mere end tre timer lang over the top grotesk og blodsprøjtende ultra cool opvisning i filmiske lækkerier så propfyldt med filmstjerner at det må være ny rekord. Underholdningsbarometeret sprænges flere gange undervejs og med referencer til gamle b-film i en lind strøm er det enhver filmnørds himmerige. Med andre ord; en potentiel kultklassiker er født!
Rodriguez og Tarantino har tydeligvis fået fuldstændigt frie hænder til projektet, og dem har de til publikums store fryd brugt til at gå helt besærk. Filmen er lavet som en opsætning fra Grindhouse biograferne med to film sepereret af en række trailers. Her bliver vi først præsenteret for Rodriguez' Planet Terror og dernæst for Tarantinos Death Proof. Planet Terror er en ultra blodig og virkelig grotesk hyldest til zombiegenren, hvor speederen er i bund fra start til slut. Death Proof er mere rolig og i vanlig Tarantinostil meget dialogtung. Dialogerne krydres dog af to eminent eksikverede biljagter, som begge er med døden til følge.
Planet Terror går lige på og hårdt. I løbet af de første ti min er zombierne sluppet løs og de første 30 liter blod sprøjtet ud på skærmen. Vi følger en række subplots, som i sidste ende bliver bundet sammen i et fantastisk underholdende actionbrag af et klimaks. Filmen er et overflødighedshorn af idéer til, hvorledes man tager livet af en zombie (som jo teoretisk er død, men alligevel) og den afsluttende scene med helicopteren er helt i særklasse. Rodrigues har samlet et hav af stjerneskuespillere og alle spiller med den selvironiske distance denne film kræver. I flæng kan nævnes Bruce Willis, Michael Biehn, Tom Savani, Rose McGowan og ikke mindst Tarantino. Denne første halvdel af Grindhouse er noget af det mest groteske og momentvis klammeste jeg har set, og det er i hvert fald det blodigste måske næst efter Braindead . Samtidig er det hele så gennemført cool udført, at man må klappe i sine hænder. Helt forrygende underholdning kort og godt.
Tarantinos Death Proof hylder slashergenren samt en række film, hvor biljagter er i centrum fx. Bullit, French Connection og Vanishing point, som nævnes helt eksplicit. Filmen handler om Stuntman Mike som ynder at dræbe unge kvinder ved at smadre dem i biljagter. Meget af Death Proof går med karakteropbygning af de senere ofrer, men i vanlig Tarantinostil er dialogen alt andet end kedeligt. Fede onelines leveres på samlebånd og det hele stinker bare så meget af Tarantino, at man frydes. Der ud over sluttes filmen af med den fedeste biljagt, jeg mindes at have set på film. Også Tarantino får hjælp af et fremragende cast med en oldschool og cool Kurt Russell i rollen som car-crasher stuntman Mike. Ellers leverer samtlige otte kvinder i centrum alle super præstationer. Termen "ultra cool" kommer virkelig til sin ret i anden halvdel af Grindhouse.
De to i sig selv temmelig groteske film bindes sammen på midten af tre falske trailers instrueret af Eli Roth, Rob Zombie og Edgar Wright. Hvis man synes, at den netop overståede Planet Terror var grotesk og langt ude, så rykkes grænserne lige to tænder yderligere i disse fake-trailers. De er virkelig langt ude og vil med garanti træder flere over tæerne, men de er top top underholdende og perfekte i Grindhouse's univers.
Mens Planet Terror primært domineres af suveræn underlægningsmusik ala de gamle b-gyserfilm, så beviser Tarantino med Death Proof atter, at han er en sand mester i at udvælge gamle musiknumre, som bare perfekt til stemningen i filmen.
De er unødvendigt at sige, at hele den visuelle side er til et rent 13tal, når instruktørerne er d'herrer Rodriguez og Tarantino, men her trækkes en ekstra genistreg i sandet. Filmen er lavet, som om publikum sidder i en af de gamle biografer med alt hvad det indebærer, at folk der rejser sig midt i filmen og skygger for billedet, cigaretbrændemærker på filmen og sågar flere steder med teknisk uheld, som resulterer i spring i filmen. Det er vildt autentisk og super fedt lavet.
De to film bekræfter den gamle synergieffektregel med 2+2=5. Den samlede pakke Grindhouse er mere end de to dele Planet Terror og Death Proof tilsammen. Flere af karaktererne går igen i filmene, mens nogle skuespillere har forskellige roller i de to film. Endvidere er historieforløbet så simpelt og kort i begge film, at effekten af at slå dem sammen er med til at løfte niveauet højere op og give filmen volume. Derfor er det også totalt utilgiveligt, hvis rygterne taler sandt og de to film vises seperat i de danske biografer endda med måneders mellemrum. Det giver absolut ingen mening, og man frygter, at i hvert fald de fede falske trailers går tabt for danskerne.
Grindhouse er en født kultklassiker serveret på et sølvfad. Hvis man i forvejen kan lide Rodriguez og Tarantinos film - måske specielt Sin City og Kill Bill filmene - vil man elsker dette overdrevne og supervoldige billedeorgie. Grindhouse har alle ingredienser til at sætte et solidt aftryk i filmhistorien, og den indeholder mere over the top action og fede oneliners end resten af 2007's film tilsammen.
Det er det seneste års mest klokkeklare 6 stjerner fra min side, og en film jeg vil kunne se igen og igen. Og få så lige dansk biografpremiere i en fart. Jeg glæder mig i den grad til at se alle de blodige herligheder og den fede biljagt på det store lærred. Tak til d'herrer Rodriguez og Tarantino for at lave en film, som i den grad skiller sig ud fra mængden. 2007s indtil nu fedeste filmoplevelse.
22/04-2007
