Kæmpe piratbrag
3.0
"Djævleøen" er en film for folk med legeblod i årene, hvor myterne lever og skatten er begravet på øde øer
Denne gang ligger skatten fra et sunket spansk skib begravet på Cutthroat Island. Tre blodrøde piratbrødre gemte skatten der, for at der fem hundrede år senere kunne laves en film om det. I tidernes morgen delte de øens kort i tre, så ingen af dem kunne få skatten alene, men nu er tiden gået, den ene af dem er død, og hans uregerlige datter Morgan Adams (Geena Davis) vil hævne farmand ved at finde skatten.
Morgan er en kønne udgave af Pippi Langstrømpe, der er blevet voksen. Sådan en pige som kan svinge en prober næve og fægte en hæderlig duel - selv iklædt skørter. Men for at Morgan ikke skal blive alt for maskulin, er der mere end én slags skat på Cutthroat Island.
Skattekortet har påskrevet latinske gloser, og livet på søen lærer ikke søulkene latin. Heldigvis for Morgan solgte man fangerne dengang i 1456, så til at hjælpe sig køber hun fangen William Shaw (Matthew Modine), der er blevet fængslet for tyveri og bedrag. Shaw er en kløgtig og køn lurendrejer, som Morgan lærer at dræbe, når han fægter. Det bliver man jo nødt til, når man er ægte pirat.
Lånte sko
har der været adskillige Sørøverfilm har Igennem tiderne stået for god underholdning og gang i den. "Kaptajn Blod", "Den blodrøde Pirat" og hvad de ellers hedder, er film som "Djævleøen" skylder og hylder ved at medtage alt der hører sig til sørøverfilmen. Skattejagt, karetture i smalle gader, fægtedueller, nævekampe, snyd og bedrag, mytteri, skibsboringer, eksplosioner - altsammen med til at give sørøverhistorien den romantik, som kræves, for at vi rigtigt kan nyde det. I denne udgave er hovedpersonen en kvinde, som det hører sig til i disse ligestillingstider. Morgan Adams er imidlertid den slags heltinde, som lige så godt kunne være en helt. Men siden Hollywood véd, at kvinder vil have romantik på lærredet, er der sørget for at helt og heltinde får hinanden til sidst, som det hører rigtige eventyr til, og "Djævleøen" er et bombastisk ét af slagsen.
Geena Davis spiller den kvindelige kaptajn på sørøverskibet Morning Star. Hendes brede kæbe gør, at hun får et stædigt og indædt udtryk til trods for trutmund og mandeløjne. Overfor Davis, som spilopmageren William Shaw, har Matthew Modine kastet sig ud i tove og fægtekampe - en langt mere fysisk rolle end vi plejer at se ham i.
Sidste år havde vi en kavalkade af film om mænd i kilt, som blev uretfærdigt behandlet af fimsede englændere. I år var der planlagt en række af eventyrlige piratfilm, men desværre bliver det kun til "Djævleøen". Den er tilgengæld også et fint bud på en nutidig skattejagt til søs, men den mangler nogle flere kvinder med til at sætte Davis' drengetøs i perspektiv. Nu får karakteren kun modspil af mænd, og det er irriterende at se på, at Morgan hele tiden skal bevise, at hun er en bedre mand end dem alle sammen, når hun rent faktisk er en kvinde.
Filmen er instrueret af Renny Harlin, der tidligere har lavet actionhittene "Die Hard 2" og "Cliffhanger". I "Djævleøen" får vi alt det de havde og så lidt mere af det hele. I denne omgang er det blevet på bekostning af historien. Selvom det er i orden at se film, som man ved, hvordan det ender - genkendelsens glæde også har sin berettigelse, så kræver vi i dag mere end eksplosioner og stunts på række. Det skal hænge sammen, og jo jagten på den glitrende skat berettiger end stor del af den action, så ender det med at være for uintegreret og kunstigt. Det bliver simpelthen ved længe efter, at man er mættet med bulder og brag.
"Djævleøen" er i sandhed en film, der gør sig i biografen. Der nyder man i fulde drag eventyrlighederne, men bagefter begynder man hurtigt at kunne smage den kedelige tomhed i historien.
Denne gang ligger skatten fra et sunket spansk skib begravet på Cutthroat Island. Tre blodrøde piratbrødre gemte skatten der, for at der fem hundrede år senere kunne laves en film om det. I tidernes morgen delte de øens kort i tre, så ingen af dem kunne få skatten alene, men nu er tiden gået, den ene af dem er død, og hans uregerlige datter Morgan Adams (Geena Davis) vil hævne farmand ved at finde skatten.
Morgan er en kønne udgave af Pippi Langstrømpe, der er blevet voksen. Sådan en pige som kan svinge en prober næve og fægte en hæderlig duel - selv iklædt skørter. Men for at Morgan ikke skal blive alt for maskulin, er der mere end én slags skat på Cutthroat Island.
Skattekortet har påskrevet latinske gloser, og livet på søen lærer ikke søulkene latin. Heldigvis for Morgan solgte man fangerne dengang i 1456, så til at hjælpe sig køber hun fangen William Shaw (Matthew Modine), der er blevet fængslet for tyveri og bedrag. Shaw er en kløgtig og køn lurendrejer, som Morgan lærer at dræbe, når han fægter. Det bliver man jo nødt til, når man er ægte pirat.
Lånte sko
har der været adskillige Sørøverfilm har Igennem tiderne stået for god underholdning og gang i den. "Kaptajn Blod", "Den blodrøde Pirat" og hvad de ellers hedder, er film som "Djævleøen" skylder og hylder ved at medtage alt der hører sig til sørøverfilmen. Skattejagt, karetture i smalle gader, fægtedueller, nævekampe, snyd og bedrag, mytteri, skibsboringer, eksplosioner - altsammen med til at give sørøverhistorien den romantik, som kræves, for at vi rigtigt kan nyde det. I denne udgave er hovedpersonen en kvinde, som det hører sig til i disse ligestillingstider. Morgan Adams er imidlertid den slags heltinde, som lige så godt kunne være en helt. Men siden Hollywood véd, at kvinder vil have romantik på lærredet, er der sørget for at helt og heltinde får hinanden til sidst, som det hører rigtige eventyr til, og "Djævleøen" er et bombastisk ét af slagsen.
Geena Davis spiller den kvindelige kaptajn på sørøverskibet Morning Star. Hendes brede kæbe gør, at hun får et stædigt og indædt udtryk til trods for trutmund og mandeløjne. Overfor Davis, som spilopmageren William Shaw, har Matthew Modine kastet sig ud i tove og fægtekampe - en langt mere fysisk rolle end vi plejer at se ham i.
Sidste år havde vi en kavalkade af film om mænd i kilt, som blev uretfærdigt behandlet af fimsede englændere. I år var der planlagt en række af eventyrlige piratfilm, men desværre bliver det kun til "Djævleøen". Den er tilgengæld også et fint bud på en nutidig skattejagt til søs, men den mangler nogle flere kvinder med til at sætte Davis' drengetøs i perspektiv. Nu får karakteren kun modspil af mænd, og det er irriterende at se på, at Morgan hele tiden skal bevise, at hun er en bedre mand end dem alle sammen, når hun rent faktisk er en kvinde.
Filmen er instrueret af Renny Harlin, der tidligere har lavet actionhittene "Die Hard 2" og "Cliffhanger". I "Djævleøen" får vi alt det de havde og så lidt mere af det hele. I denne omgang er det blevet på bekostning af historien. Selvom det er i orden at se film, som man ved, hvordan det ender - genkendelsens glæde også har sin berettigelse, så kræver vi i dag mere end eksplosioner og stunts på række. Det skal hænge sammen, og jo jagten på den glitrende skat berettiger end stor del af den action, så ender det med at være for uintegreret og kunstigt. Det bliver simpelthen ved længe efter, at man er mættet med bulder og brag.
"Djævleøen" er i sandhed en film, der gør sig i biografen. Der nyder man i fulde drag eventyrlighederne, men bagefter begynder man hurtigt at kunne smage den kedelige tomhed i historien.
19/11-2018
