Enmandshæren
4.0
Antoine Fuqua's 'Shooter' er en klassisk actionfilm, hvor westernmoralen tydeligt skinner igennem; det gode kollidere med det onde i en gigantisk slåskamp om retfærdighed, politik og ære - og det går ikke stille for sig.
Bob Lee Swagger er gammel marinesoldat og mildest talt en haj med et våben, der efter en forskrækkelig mission, hvor han mistede sin unge, uerfarne ven og kollega, har trukket sig tilbage i et livsbekræftende smukt bjerglandskab. Her lever han et fredfyldt liv sammen med sin tro følger, den ualmindeligt velopdragne hund, der af Swagger kun kaldes 'boy'.
Men freden bliver brudt, da en flok højrøvede og slimede mænd iklædt forfinede jakkesæt opsøger ham i hans lille, hyggelige bjerghytte. De stiller ham en opgave om, at redde præsidentens liv fra et formodet attentatforsøg; et ærefuldt tilbud han af gode grunde ikke kan takke nej til.
Swagger bliver dog snydt i attentatsøjeblikket, hvorefter hele verden kan se hans navn på tv-skærmen som blodtørstig drabsmand på flugt.
’Shooter’ leverer, hvad den skal; en ordentlig gang hårdtpumpet og hæmningsløs action i selskab med ekstraordinært seje Mark Wahlberg, der i rollen som Bob Lee Swagger leverer en oscarværdig præstation. Man fristes til at sige, at hvis det ikke var for ham, ville filmen stille og roligt dale hen og blive en typisk gang halvlunken og farvefattig action, men da hovedrolleindehaveren spiller så nuanceret, at man skal være enfoldig for ikke at kunne sætte sig i hans sted, kommer ’Shooter’ aldrig i nærheden af det søvndyssende - med undtagelse af en scene hen i mod slutningen, hvor de retspolitiske facts tynger spændingsniveauet en kende for meget. På trods af det er filmen ganske enkelt en enorm spændings- og actionbombe, hvis lunte bliver kortere og kortere, i takt med, at vi nærmer os klimaks. Selve eksplosionen er som sagt smovset ind i en del retspolitik, men kort efter den mildt sagt kedelige passage, får vi et værdigt punktum for en film ingen vil huske, men mange vil underholdes af.
Bob Lee Swagger er gammel marinesoldat og mildest talt en haj med et våben, der efter en forskrækkelig mission, hvor han mistede sin unge, uerfarne ven og kollega, har trukket sig tilbage i et livsbekræftende smukt bjerglandskab. Her lever han et fredfyldt liv sammen med sin tro følger, den ualmindeligt velopdragne hund, der af Swagger kun kaldes 'boy'.
Men freden bliver brudt, da en flok højrøvede og slimede mænd iklædt forfinede jakkesæt opsøger ham i hans lille, hyggelige bjerghytte. De stiller ham en opgave om, at redde præsidentens liv fra et formodet attentatforsøg; et ærefuldt tilbud han af gode grunde ikke kan takke nej til.
Swagger bliver dog snydt i attentatsøjeblikket, hvorefter hele verden kan se hans navn på tv-skærmen som blodtørstig drabsmand på flugt.
’Shooter’ leverer, hvad den skal; en ordentlig gang hårdtpumpet og hæmningsløs action i selskab med ekstraordinært seje Mark Wahlberg, der i rollen som Bob Lee Swagger leverer en oscarværdig præstation. Man fristes til at sige, at hvis det ikke var for ham, ville filmen stille og roligt dale hen og blive en typisk gang halvlunken og farvefattig action, men da hovedrolleindehaveren spiller så nuanceret, at man skal være enfoldig for ikke at kunne sætte sig i hans sted, kommer ’Shooter’ aldrig i nærheden af det søvndyssende - med undtagelse af en scene hen i mod slutningen, hvor de retspolitiske facts tynger spændingsniveauet en kende for meget. På trods af det er filmen ganske enkelt en enorm spændings- og actionbombe, hvis lunte bliver kortere og kortere, i takt med, at vi nærmer os klimaks. Selve eksplosionen er som sagt smovset ind i en del retspolitik, men kort efter den mildt sagt kedelige passage, får vi et værdigt punktum for en film ingen vil huske, men mange vil underholdes af.
23/04-2007
