Ikke så stille igen

Fuldstændig vanvittig voldsom og makaber, men på en til tider helt vanvittig forfriskende og dejlig anderledes måde. Silent Hill bygger over et computer spil, hvilket tydeligt ses. Den ret utrolige, men dog også lidt anstrengende kameraføring for fremskaffet en underlig træng til at hive et skydevåben frem hver gang så meget som skikkelsen af en blodigt monster viser sig. Jeg har aldrig spillet Silent Hill, men efter at have set denne film, må jeg virkelig indrømme at trængen til musen og keyboardet er blevet væsentlig større.

Eftersom at datteren Sharon har mareridt konstant om spøgelsesbyen Silent Hill, vælger Rose at tage hende med til byen for at få afklaret hvad det er der sker. Men byen er ikke helt så almindelig som andre byer. Den er omhyllet i tåge og er forladt, men ikke nok med det, så vrimler det med creepy monstre. En stor eftersøgning går igang for Rose, da hun mister kontakten til Sharon i byen.

Silent Hill er en noget anderledes gyser, den skiller sig ud fra mængden ved at gå helt egne veje hvad angår stil. Der er skam ingen slinger i valsen, det er lige på og hårdt. Desværre for filmen bliver en i forvejen knap original historie, endnu være jo længere det skrider frem. Det hele bliver for rodet og uden hoved og hale. men det store betyder dét skam ikke, for selve historien er ikke det der betyder mest. Nej, det er nemlig hvorvidt man føler sig underholdt hele vejen igennem, og det gør man da, i hvert fald næsten hele vejen igennem, et par enkelter lidt for træge passager skal da ikke udelukkes.
Sidehistorien med Sean Bean i hovedrollen virker til tider en smule malplaceret. Silent Hill's virkelige force er de skræmmende monstre, der bliver båret flot frem af de gode special effects. Det er mørkt, ulækkert og fandens originalt.