Håbet i hverdagen, fortvivlelsen i fortiden
5.0
”Grbavica” er den hidtil bedste film, som jeg har set i år fra filmportens program indtil videre (mangler stadig Ken Loachs guldpalmevinder). Dette hjerteskærende bosniske efterkrigsdrama er en barsk og tragisk historie fortalt af den Sarajevo-fødte instruktør Jasmila Zbanic i en enkel og ligetil neorealistisk stil. Denne realistiske, nøgterne stil passer virkelig godt til historien, der ville have virket mindre troværdig og haft mindre virkning, hvis Zbanic havde pumpet den fuld af melodrama med symfoniorkester-musik eller andre alt for kunstige stiliseringer. Zbanic bruger i stedet ganske enkelt skuespillernes ansigter og bevægelser med et slidt og gråt Sarajevo som baggrund til at fortælle sin historie om den hårfine balance mellem håb og fortvivlelse.
Esma (Mirjana Karanovic) er en enlig mor til en 12-årig, Sara (Luda Mijovic), som hun forsørger i deres lejlighed i Grbavica-kvarteret. Et kvarter slidt op af krig og fattigdom. Esma kæmper for at få en hverdag til at hænge sammen. Da Saras klasse skal på udflugt, tager Esma et job som servitrice på en natklub for at få rud til turen, selv om det ville være gratis for Sara at tage af sted, hvis hun viser et bevis for, at sin afdøde far er en krigshelt, der led en martyrdød for landet. Men der er noget Esma ikke fortæller sin datter. Noget der fandt sted under krigen. Noget som hun heller ikke kan få sig selv til at snakke om i krisehjælpscentret, som hun besøger for at få en check. Samtidig er den unge Sara lige kommet i puberteten. Hun har påtaget sig en hård attitude, og hun er begyndt at afprøve nogle grænser i sin famlen efter sin egen identitet.
Den realistiske stil viser os et råt og usødet billede af en hård hverdag i Sarajevo. Vi ser arbejder-miljøer og smågangstere. Mobning blandt skolebørn og venskab blandt arbejdskolleger på et fabriksgulv. Men vigtigst af alt ser vi Esmas kamp for ikke at falde sammen af den smerte, som hun bærer på. Mirjana Karanovic spiller fremragende i denne rolle. Hun viser os Esma både som en kærlig mor, der vil sin datter det bedste, og som en kvinde der har brug for omsorg, og som en hårdtarbejdende sjæl, der kæmper for ikke at bukke under. Specielt det sidste viser Jasmila ganske godt filmisk i de scener, hvor Esma er ved at bukke under på natklubben omgivet af en kitschet pærevælling af alkohol, sex og smagløs stil. En meget virkningsfuld scene.
Det er sjældent, at danske biografer viser film fra Balkan-området ud over Emir Kusturicas film. Men ud over at filmen giver et nært indblik i livet i Sarajevo, så er ”Grbavica” også en rørende og virkningsfuld biografoplevelse. Man kan kun være fortrøstningsfuld overfor Sarajevos fremtid, når man ser at byen rummer har stærke, kreative kræfter så som instruktør Jasmila Zbanic.
Esma (Mirjana Karanovic) er en enlig mor til en 12-årig, Sara (Luda Mijovic), som hun forsørger i deres lejlighed i Grbavica-kvarteret. Et kvarter slidt op af krig og fattigdom. Esma kæmper for at få en hverdag til at hænge sammen. Da Saras klasse skal på udflugt, tager Esma et job som servitrice på en natklub for at få rud til turen, selv om det ville være gratis for Sara at tage af sted, hvis hun viser et bevis for, at sin afdøde far er en krigshelt, der led en martyrdød for landet. Men der er noget Esma ikke fortæller sin datter. Noget der fandt sted under krigen. Noget som hun heller ikke kan få sig selv til at snakke om i krisehjælpscentret, som hun besøger for at få en check. Samtidig er den unge Sara lige kommet i puberteten. Hun har påtaget sig en hård attitude, og hun er begyndt at afprøve nogle grænser i sin famlen efter sin egen identitet.
Den realistiske stil viser os et råt og usødet billede af en hård hverdag i Sarajevo. Vi ser arbejder-miljøer og smågangstere. Mobning blandt skolebørn og venskab blandt arbejdskolleger på et fabriksgulv. Men vigtigst af alt ser vi Esmas kamp for ikke at falde sammen af den smerte, som hun bærer på. Mirjana Karanovic spiller fremragende i denne rolle. Hun viser os Esma både som en kærlig mor, der vil sin datter det bedste, og som en kvinde der har brug for omsorg, og som en hårdtarbejdende sjæl, der kæmper for ikke at bukke under. Specielt det sidste viser Jasmila ganske godt filmisk i de scener, hvor Esma er ved at bukke under på natklubben omgivet af en kitschet pærevælling af alkohol, sex og smagløs stil. En meget virkningsfuld scene.
Det er sjældent, at danske biografer viser film fra Balkan-området ud over Emir Kusturicas film. Men ud over at filmen giver et nært indblik i livet i Sarajevo, så er ”Grbavica” også en rørende og virkningsfuld biografoplevelse. Man kan kun være fortrøstningsfuld overfor Sarajevos fremtid, når man ser at byen rummer har stærke, kreative kræfter så som instruktør Jasmila Zbanic.
26/04-2007
