kærlighedens interventioner
3.0
Velspillet og charmerende, men også noget flygtig fortalt komediedrama om det moderne menneskes kærlighedsproblemer, hensat i det hektiske og fristelsesbesatte New York. Manuskriptforfatteren og instruktøren Bart Freundlich (der senest begik den noget anonyme amerikanske version af Klatretøsen) beretter med en behagelig semi-modent, men også utankevækkende indstilling til emnet, hvor der dog er givet god plads til den dominerende komik, der oftest er genuin lattervækkende, men også momentvis tangerer til det anstrengende. Freundlich er ikke effen til at finde balancepunktet mellem de to oftest sammenhængende genrer drama og komedie (en balancegang som eksempelvis Edward Burns mestrer til perfektionisme), hvilket trækker ned i helhedsbedømmelsen.
Freundlich har samlet et mindre ensemble-cast i hovedrollerne som de emotionelt dysfunktionelle mennesker, hvis relationsvenlige eksistensproblemer er ganske fængende. Trust the Man (en ironisk selvmodsigende titel) byder på et suverænt comeback for fordums storcharmør David Duchovny, der agerer indskrænket hjemmegående familiefar, hvis seksuelle behov ikke dækkes i hans ellers ganske velfungerende ægteskab med en famøs skuespillerinde, veloplagt spillet af en som altid skøn og superb Julianne Moore (selvbiografiske elementer opstår, da instruktøren i virkeligheden er gift med Moore). Parallelt med deres intimproblemer visualiseres historien om en infantil og ansvarsfralæggende excentriker, en udmærket Billy Crudup ude på det milde overdrev, der ikke tør vokse op og stifte familie med langtidskæresten, der spilles af den fantastiske Maggie Gyllenhaal, som man ikke kan undgå at forelske sig hovedkulds i. Den problematiske kærlighed serveres simplificerende, men aldrig patroniserende af Freundlich, der dog ikke helt kan kontrollere sin snakkesaglige og cirkulære fortælling, hvor der lidt for ofte springes over hvor gærdet er lavest. Det karikerede lurer bestialsk lige rundt om hjørnet, men får heldigvis aldrig dominans så troværdigheden ryger.
Trust the Man er komfortabelt, men ikke synderlig dybdegående underholdning, hvor den velskrevne dialog, lækre musikside og de engagerede medvirkende kompenserer for tommetyk symbolik og lidt for fragmenteret og ufokuseret historieudfoldelse. Kan anbefales som uforpligtende humørspreder.
Freundlich har samlet et mindre ensemble-cast i hovedrollerne som de emotionelt dysfunktionelle mennesker, hvis relationsvenlige eksistensproblemer er ganske fængende. Trust the Man (en ironisk selvmodsigende titel) byder på et suverænt comeback for fordums storcharmør David Duchovny, der agerer indskrænket hjemmegående familiefar, hvis seksuelle behov ikke dækkes i hans ellers ganske velfungerende ægteskab med en famøs skuespillerinde, veloplagt spillet af en som altid skøn og superb Julianne Moore (selvbiografiske elementer opstår, da instruktøren i virkeligheden er gift med Moore). Parallelt med deres intimproblemer visualiseres historien om en infantil og ansvarsfralæggende excentriker, en udmærket Billy Crudup ude på det milde overdrev, der ikke tør vokse op og stifte familie med langtidskæresten, der spilles af den fantastiske Maggie Gyllenhaal, som man ikke kan undgå at forelske sig hovedkulds i. Den problematiske kærlighed serveres simplificerende, men aldrig patroniserende af Freundlich, der dog ikke helt kan kontrollere sin snakkesaglige og cirkulære fortælling, hvor der lidt for ofte springes over hvor gærdet er lavest. Det karikerede lurer bestialsk lige rundt om hjørnet, men får heldigvis aldrig dominans så troværdigheden ryger.
Trust the Man er komfortabelt, men ikke synderlig dybdegående underholdning, hvor den velskrevne dialog, lækre musikside og de engagerede medvirkende kompenserer for tommetyk symbolik og lidt for fragmenteret og ufokuseret historieudfoldelse. Kan anbefales som uforpligtende humørspreder.
28/04-2007
