You're So Cool
6.0
Små spoilers her og der:
Tony Scott kaster sig her over et Tarantino manuskript. Og det er der kommet en fremragende romatisk actionfilm ud af.
Clarence (Slater) arbejder i en tegneserieforretning og nyder at se gamle kung-fu film, en dag støder han ind i Alabama (Arquette) og de forelsker sig hovedkulds i hinanden efter en uforglemmelig romantisk nat, men desværre er Alabama nyudklækket luder (eller callgirl om man vil) og hendes alfons Drexl (Oldman i et brag af en rolle) er ikke sådan villig til at give slip på hende og da Clarence har taget sig af ham får han også ved et tilfælde fat i en masse kokain, der tilhører den italienske mafia og de må flygte med de koldblodige gangstere lige i hælene. Who said romace is boring?
Netop romantikken som omdrejningspunkt i en action-gangsterfilm er et modigt og kontroversielt træk fra Trantino, og når man ser Bama og Clarence sammen er man ikke i tvivl om at sådan må ægte kærlighed være.
Filmen kan meget vel virke stødende for mange på grund af dens stærke scener, her tænker jeg specielt på Gandolfinis og Arquettes scene. Aldrig har jeg set en pige få så mange tæsk on-screen. Meget ubehagelig scene.
True Romance er fyldt af de sædvanlige lange Trantino enetaler og dialoger, og specielt dialogen mellem Dennis Hopper og Christopher Walken er en af de bedst timede dialoger jeg har set på film, men oven i hatten får vi også en hel del top-profffesionel Tony Scott action, der altid sørger for at holde dampen oppe.
Hans Zimmers underspillede musik sætter kronen på værket visuelt, sjældent har jeg hørt et tema der i den grad er understreger filmens tematik, ellers ikke hvad jeg havde forventet når Zimmer står på plakaten. Så er ordet underspillet ikke det første ord man tænker på.
Skuespillerne er fremragende hele vejen rundt. Der er ikke en der leverer en dårlig præstation. Christian Slater er ikke set bedre. Arquette er simpelthen guld i rollen som Alabama, Oldman er fantastisk som hvids alfons, der snakker sort. Ligeledes er Hopper og Walken, og til sidst Brad Pitt som en af filmhistoriens største stenere. Sikken rollebesætning.
True Romance er simpelthen en unik balnding af Tarntino og Scott hvilket fungerer optimalt og den afsluttende skudduel er en af de mest underholdende jeg har set fra Hollywood side om side med Face/Off.
Det eneste jeg savnede var e scene ellr to mere med Christopher Walken. Han er jo helt suveræn her. Hans bedste præstation siden Deer Hunter.
Kærligheden længe leve!
Tony Scott kaster sig her over et Tarantino manuskript. Og det er der kommet en fremragende romatisk actionfilm ud af.
Clarence (Slater) arbejder i en tegneserieforretning og nyder at se gamle kung-fu film, en dag støder han ind i Alabama (Arquette) og de forelsker sig hovedkulds i hinanden efter en uforglemmelig romantisk nat, men desværre er Alabama nyudklækket luder (eller callgirl om man vil) og hendes alfons Drexl (Oldman i et brag af en rolle) er ikke sådan villig til at give slip på hende og da Clarence har taget sig af ham får han også ved et tilfælde fat i en masse kokain, der tilhører den italienske mafia og de må flygte med de koldblodige gangstere lige i hælene. Who said romace is boring?
Netop romantikken som omdrejningspunkt i en action-gangsterfilm er et modigt og kontroversielt træk fra Trantino, og når man ser Bama og Clarence sammen er man ikke i tvivl om at sådan må ægte kærlighed være.
Filmen kan meget vel virke stødende for mange på grund af dens stærke scener, her tænker jeg specielt på Gandolfinis og Arquettes scene. Aldrig har jeg set en pige få så mange tæsk on-screen. Meget ubehagelig scene.
True Romance er fyldt af de sædvanlige lange Trantino enetaler og dialoger, og specielt dialogen mellem Dennis Hopper og Christopher Walken er en af de bedst timede dialoger jeg har set på film, men oven i hatten får vi også en hel del top-profffesionel Tony Scott action, der altid sørger for at holde dampen oppe.
Hans Zimmers underspillede musik sætter kronen på værket visuelt, sjældent har jeg hørt et tema der i den grad er understreger filmens tematik, ellers ikke hvad jeg havde forventet når Zimmer står på plakaten. Så er ordet underspillet ikke det første ord man tænker på.
Skuespillerne er fremragende hele vejen rundt. Der er ikke en der leverer en dårlig præstation. Christian Slater er ikke set bedre. Arquette er simpelthen guld i rollen som Alabama, Oldman er fantastisk som hvids alfons, der snakker sort. Ligeledes er Hopper og Walken, og til sidst Brad Pitt som en af filmhistoriens største stenere. Sikken rollebesætning.
True Romance er simpelthen en unik balnding af Tarntino og Scott hvilket fungerer optimalt og den afsluttende skudduel er en af de mest underholdende jeg har set fra Hollywood side om side med Face/Off.
Det eneste jeg savnede var e scene ellr to mere med Christopher Walken. Han er jo helt suveræn her. Hans bedste præstation siden Deer Hunter.
Kærligheden længe leve!
29/04-2007
