Hvad Er Et Spøgelse?
6.0
Er det en tragedie dømt til at gentage sig fra tid til anden? Et øjebliks smerte? Noget dødt der lader til at være i live? En følelse der hænger fast i tid som et uskarpt fotografi?
Således indledes Del Toros fantastiske børnehjemsgyser der finder sted under den spanske borgerkrig, hvor drengen Carlos ankommer til et børnehjem langt ude i den spanske ødemark.
Her efterlades han af sin onkel, og ved hjælp fra den rare Dr. Casares der gør sit bedste for at få den nervøse nyankommer til at føle sig hjemme.
(Spoilers)
Dog er børnehjemmets bad boy Jaime ikke glad for det nye ansigt og beslutter sig for at gøre livet rigtigt surt for Carlos, lige indtil den dag Carlos redder Jaime fra en drukneulykke, efter den dag bliver Carlos indvilliget i børnehjemmets mange spøgelseshistorier om den forsvundne dreng Santi, samtidig med at han stifter bekendtskab med hjemmets sadist nr. 1: Den onde pedel Jacinto, der har mere end et par skeletter i skabet
(spoilers slut)
The Devil's Backbone er noget så sjældent som en både intelligent, uhyggelig og tragisk spøgelsesgyser, den er gennemsyret af en trykkende og ubehagelig stemning der ydeligere forstærkes ved hjælp af det skumle set design, lige fra de snavsede sovesale til de rottebefængte og vanddryppende kældre.
Derved ikke sagt at Devils Backbone er blod-og chockfri for det er den bestemt ikke. Ligesom med Del Toros seneste trumf Pans Labyrint er volden hård og kontant der udgør en perfekt cocktail sammen med børns uskyldighed og møde med virkeligheden, specielt filmens sidste 20 minutter synes jeg var meget stærke og næsten hjerteskærende i deres billeder.
Make-up arbejdet er fortræffeligt og specielt spøgelset er noget af det mest skumle jeg har set. Skræmmende effektivt er ordet! Havde i hvert fald ikke forventet sminkearbejde af så høj kvalitet!
Musikken af Javier Naverrette er meget stemningsfuldt og passer perfekt til filmens depressive stemning.
Skuespillet er helt fortrinligt. Specielt Eduardo Noriega er herligt ond som Jacinto og hans absolutte modsætning findes i Frederico Luppi som den sympatiske Cassares. Plus at alle børnerollerne udføres til perfektion!
Jeg kunne blive ved med at finde på positive ting at sige om denne film, men vælger at stoppe her og tildeler hermed 6 stjerner til Del Toros fremragende spøgelsesfabel og en brændvarm anbefaling til alle gyserfans!
Således indledes Del Toros fantastiske børnehjemsgyser der finder sted under den spanske borgerkrig, hvor drengen Carlos ankommer til et børnehjem langt ude i den spanske ødemark.
Her efterlades han af sin onkel, og ved hjælp fra den rare Dr. Casares der gør sit bedste for at få den nervøse nyankommer til at føle sig hjemme.
(Spoilers)
Dog er børnehjemmets bad boy Jaime ikke glad for det nye ansigt og beslutter sig for at gøre livet rigtigt surt for Carlos, lige indtil den dag Carlos redder Jaime fra en drukneulykke, efter den dag bliver Carlos indvilliget i børnehjemmets mange spøgelseshistorier om den forsvundne dreng Santi, samtidig med at han stifter bekendtskab med hjemmets sadist nr. 1: Den onde pedel Jacinto, der har mere end et par skeletter i skabet
(spoilers slut)
The Devil's Backbone er noget så sjældent som en både intelligent, uhyggelig og tragisk spøgelsesgyser, den er gennemsyret af en trykkende og ubehagelig stemning der ydeligere forstærkes ved hjælp af det skumle set design, lige fra de snavsede sovesale til de rottebefængte og vanddryppende kældre.
Derved ikke sagt at Devils Backbone er blod-og chockfri for det er den bestemt ikke. Ligesom med Del Toros seneste trumf Pans Labyrint er volden hård og kontant der udgør en perfekt cocktail sammen med børns uskyldighed og møde med virkeligheden, specielt filmens sidste 20 minutter synes jeg var meget stærke og næsten hjerteskærende i deres billeder.
Make-up arbejdet er fortræffeligt og specielt spøgelset er noget af det mest skumle jeg har set. Skræmmende effektivt er ordet! Havde i hvert fald ikke forventet sminkearbejde af så høj kvalitet!
Musikken af Javier Naverrette er meget stemningsfuldt og passer perfekt til filmens depressive stemning.
Skuespillet er helt fortrinligt. Specielt Eduardo Noriega er herligt ond som Jacinto og hans absolutte modsætning findes i Frederico Luppi som den sympatiske Cassares. Plus at alle børnerollerne udføres til perfektion!
Jeg kunne blive ved med at finde på positive ting at sige om denne film, men vælger at stoppe her og tildeler hermed 6 stjerner til Del Toros fremragende spøgelsesfabel og en brændvarm anbefaling til alle gyserfans!
30/04-2007
