Lev!
5.0
Nederlandske spillefilm når vel stort set kun ud i danske biografer omkring hvert 10. år eller deromkring. Alene dette burde vel næsten være et tilstrækkeligt argument for, at kaste sig over de mest roste film fra det land, der måske mentalitetsmæssigt set minder mest om Danmark overhovedet.
Det er samtidig tankevækkende, at vi i Danmark ofte bilder os ind, at vi er langt bedre til at lave underholdende film om "tunge emner", end andre europæiske lande. Denne film slår stort set alt, hvad der er kommet ud af Danmark på dén front indenfor de sidste 15 år(!)
"Leef!" (betyder "lev!" og udtales ['lææjf]) er en ualmindelig underholdende og velskrevet satire over frygten for at "spilde sit liv" og om fornuft og ansvar contra lysten til selvrealisering for helt almindelige mennesker uden de store talenter.
Vi følger den 40-45 årige Anna (Monic Hendrickx), hendes families og deres bekendtes hverdag midt i en opbrudstid, som de hver især forsøger at skjule overfor hinanden.
Anna, der egentlig trives udmærket med sit sikre job som jordemoder, er hele livet blevet plaget af sin mors totale mangel på anerkendelse af hende (noget, vi via små erindringsklip langsomt får indblik i). Hun har affundet sig med kulden, fordi hun hele livet har troet, at hun var skyld i moderens bristede drømme. Derudover (eller derfor?) dyrker hun rollen som kittet i en familie med opløsningstendenser anført af to vidt forskellige teenage-tøser og en mand, der boller flittigt ved siden af, uden at turde/ville afsløre noget. Af samme årsag har Anna holdt lav profil om sin drøm om at blive forfatter.
Da hun omsider tager sig sammen og lader familien læse manuskriptet, har hun ingen anelse om, hvilke problemer, de andre slås med, og opfatter deres manglende engagement som udtryk for kvaliteten af hendes skriveri.
En på én gang let men momentvis skarp komedie om meningen eller den manglende mening med de relationer, vi omgiver os med. Budskaberne er få, men refleksionerne er mange.
En film, der momentvis trækker på samme fortælletekniske underholdningsforcer som Jean-Pierre Jeunet (”Amélie”) og Tom Tykwer leget med, men hvor substansen er på højde med Mike Leigh, når han er bedst.
En film med en klar ambition om at sige noget meningsfuldt om det moderne familieliv. Manuskriptets kvalitet afspejles i, at den over to timer lange komedie på intet tidspunkt føles langtrukken.
Det er samtidig tankevækkende, at vi i Danmark ofte bilder os ind, at vi er langt bedre til at lave underholdende film om "tunge emner", end andre europæiske lande. Denne film slår stort set alt, hvad der er kommet ud af Danmark på dén front indenfor de sidste 15 år(!)
"Leef!" (betyder "lev!" og udtales ['lææjf]) er en ualmindelig underholdende og velskrevet satire over frygten for at "spilde sit liv" og om fornuft og ansvar contra lysten til selvrealisering for helt almindelige mennesker uden de store talenter.
Vi følger den 40-45 årige Anna (Monic Hendrickx), hendes families og deres bekendtes hverdag midt i en opbrudstid, som de hver især forsøger at skjule overfor hinanden.
Anna, der egentlig trives udmærket med sit sikre job som jordemoder, er hele livet blevet plaget af sin mors totale mangel på anerkendelse af hende (noget, vi via små erindringsklip langsomt får indblik i). Hun har affundet sig med kulden, fordi hun hele livet har troet, at hun var skyld i moderens bristede drømme. Derudover (eller derfor?) dyrker hun rollen som kittet i en familie med opløsningstendenser anført af to vidt forskellige teenage-tøser og en mand, der boller flittigt ved siden af, uden at turde/ville afsløre noget. Af samme årsag har Anna holdt lav profil om sin drøm om at blive forfatter.
Da hun omsider tager sig sammen og lader familien læse manuskriptet, har hun ingen anelse om, hvilke problemer, de andre slås med, og opfatter deres manglende engagement som udtryk for kvaliteten af hendes skriveri.
En på én gang let men momentvis skarp komedie om meningen eller den manglende mening med de relationer, vi omgiver os med. Budskaberne er få, men refleksionerne er mange.
En film, der momentvis trækker på samme fortælletekniske underholdningsforcer som Jean-Pierre Jeunet (”Amélie”) og Tom Tykwer leget med, men hvor substansen er på højde med Mike Leigh, når han er bedst.
En film med en klar ambition om at sige noget meningsfuldt om det moderne familieliv. Manuskriptets kvalitet afspejles i, at den over to timer lange komedie på intet tidspunkt føles langtrukken.
30/04-2007
