(alien)kædens svageste led
4.0
(anmeldelse af special edition)
Den ellers senere så talentfulde instruktør David Fincher leverer med sin debut Alien 3 den svageste film i quadrilogien. Men det svageste led i en mesterlig filmserie behøves nødvendigvis ikke være helt til rotterne, og Alien 3 hæver sig da også over gennemsnittet af genrefilmene.
Fincher tager et bevidst valg væk fra Camerons actionpumpede alien-bidrag og lader i høj grad sin film inspirere af Scotts snigende uhygge og jævne tempo. Ripley er efter et ukendt antal år i hypersleep landet på en afsides fængelsplanet kun for dobbel y-kromosomer (mænd), og rimelig hurtigt inde i filmen slippes en enkelt alien løs på de våbenløse fanger, som hurtigt udpeger Ripley som leder i kampen mod det hurtige blodtøstige monster.
Alien 3 har modsat de to første film i serien både styrker OG svagheder. Filmen lever på et gennemført æstetisk design og visualitet, hvor Fincher holder filmen i brune og gyldne nuancer. Han beviser allerede her med sin første film, at han er en fabelagtig billedmager, som både forstår at lege med vinkler og kameraets bevægelser. Fx er de lange one shots point of view sekvenser i filmens sidste del et eminent filmteknisk greb for at intensivere spændingen.
SPOILER
Fincher bruger relativ kort tid på selve aliensekvenserne, til gengæld formår han at give flere af karaktererne dybde og dermed gøre dem interessante. Både Charles Dance og Charles S. Dutton, som henholdvis Ripleys nærmest allierede og fangernes åndelig leder er sammensatte figurer, som giver filmen tyngde. At gøre Charles Dances Clemens til Ripleys eneste rigtig allierede for derefter at dræbe ham kort efter, at et godt fortællermæssigt træk for at understrege Ripleys isolerede status på planeten.
SPOILER SLUT
Når filmen på trods af en række plusser ikke når d'herrer Scott og Camerons alien-film til sokkeholderne, skyldes det flere ting. For det første når spændingen - trods en intens afslutning - aldrig at blive medrivende på niveau med de tidligere film. Fincher giver os nogle smukke og særdeles blodige scener, hvor alienen dukker frem af mørket og flænser sit menneskelig bytte. Men det griber bare ikke nok i publikum, fordi størstedelen af personerne ligner hinanden. Hvem der dør hvornår er ikke sønderlig vigtigt. Kun Ripley selv og de nævnte Clemens og Dillon skiller sig for alvor ud.
For det andet er filmens tempo måske en anelse for langsomt. Fincher bygger nogle interessante karakterer op, men kunne med fordel have gjort det mere effektivt i tidsmæssigt forstand.
For det tredje - og måske mere fatalt - så manifesteres selve monsteret ikke ordentlig fysisk. Der er alt for stor forskel på scenerne, hvor der anvendes dukke (gode) og animationseffekter (knapt så gode).
Alt i alt er Alien 3 dog en rimelig habil genrefilm. Kan man løsrive sig fra oplevelsen af alienseriens første to film, så venter en sci-fi oplevelse noget over middel. Fincher giver os en række fantastisk flotte billeder og i sidste ende løftes en film af blot at være en alien-film med både en for tredje gang benhård Ridley og en alien i sig selv. Fincher har fortjent lidt skæld ud, når man ved, hvad alien-universet rent faktisk stiller af optimale rammer for skabelse af en fed en sc-fi film. Til gengæld er netop dette univers filmens nemesis fordi folk ofte sviner den til for ikke at være på fuld højde med seriens øvrige film. At den dog hæver sig over en lang række andre film i sci-fi genren er uomtvisteligt.
Den ellers senere så talentfulde instruktør David Fincher leverer med sin debut Alien 3 den svageste film i quadrilogien. Men det svageste led i en mesterlig filmserie behøves nødvendigvis ikke være helt til rotterne, og Alien 3 hæver sig da også over gennemsnittet af genrefilmene.
Fincher tager et bevidst valg væk fra Camerons actionpumpede alien-bidrag og lader i høj grad sin film inspirere af Scotts snigende uhygge og jævne tempo. Ripley er efter et ukendt antal år i hypersleep landet på en afsides fængelsplanet kun for dobbel y-kromosomer (mænd), og rimelig hurtigt inde i filmen slippes en enkelt alien løs på de våbenløse fanger, som hurtigt udpeger Ripley som leder i kampen mod det hurtige blodtøstige monster.
Alien 3 har modsat de to første film i serien både styrker OG svagheder. Filmen lever på et gennemført æstetisk design og visualitet, hvor Fincher holder filmen i brune og gyldne nuancer. Han beviser allerede her med sin første film, at han er en fabelagtig billedmager, som både forstår at lege med vinkler og kameraets bevægelser. Fx er de lange one shots point of view sekvenser i filmens sidste del et eminent filmteknisk greb for at intensivere spændingen.
SPOILER
Fincher bruger relativ kort tid på selve aliensekvenserne, til gengæld formår han at give flere af karaktererne dybde og dermed gøre dem interessante. Både Charles Dance og Charles S. Dutton, som henholdvis Ripleys nærmest allierede og fangernes åndelig leder er sammensatte figurer, som giver filmen tyngde. At gøre Charles Dances Clemens til Ripleys eneste rigtig allierede for derefter at dræbe ham kort efter, at et godt fortællermæssigt træk for at understrege Ripleys isolerede status på planeten.
SPOILER SLUT
Når filmen på trods af en række plusser ikke når d'herrer Scott og Camerons alien-film til sokkeholderne, skyldes det flere ting. For det første når spændingen - trods en intens afslutning - aldrig at blive medrivende på niveau med de tidligere film. Fincher giver os nogle smukke og særdeles blodige scener, hvor alienen dukker frem af mørket og flænser sit menneskelig bytte. Men det griber bare ikke nok i publikum, fordi størstedelen af personerne ligner hinanden. Hvem der dør hvornår er ikke sønderlig vigtigt. Kun Ripley selv og de nævnte Clemens og Dillon skiller sig for alvor ud.
For det andet er filmens tempo måske en anelse for langsomt. Fincher bygger nogle interessante karakterer op, men kunne med fordel have gjort det mere effektivt i tidsmæssigt forstand.
For det tredje - og måske mere fatalt - så manifesteres selve monsteret ikke ordentlig fysisk. Der er alt for stor forskel på scenerne, hvor der anvendes dukke (gode) og animationseffekter (knapt så gode).
Alt i alt er Alien 3 dog en rimelig habil genrefilm. Kan man løsrive sig fra oplevelsen af alienseriens første to film, så venter en sci-fi oplevelse noget over middel. Fincher giver os en række fantastisk flotte billeder og i sidste ende løftes en film af blot at være en alien-film med både en for tredje gang benhård Ridley og en alien i sig selv. Fincher har fortjent lidt skæld ud, når man ved, hvad alien-universet rent faktisk stiller af optimale rammer for skabelse af en fed en sc-fi film. Til gengæld er netop dette univers filmens nemesis fordi folk ofte sviner den til for ikke at være på fuld højde med seriens øvrige film. At den dog hæver sig over en lang række andre film i sci-fi genren er uomtvisteligt.
02/05-2007
