What's left to hope for

I en lidt tør periode hvad angik biografture, valgte jeg, efter at være blevet trukket lidt i, at tage ind og se "Children Of Men" med en ven. Jeg var fuldstændig lamslået over hvor god den var, så jeg skulle da eje den på dvd. Og nu har jeg så lige været ude at skaffe mig den ellers lidt tynde dvd-version, ville godt have haft bare en lille smule ekstraguf. Men efter at have genset filmen, måtte jeg igen se mig overvældet over hvor forbandet fremragende den er.

"Children Of Men" var den film, der bragte mig tilbage ind i "filmverdenen", og af gode grunde. Den er chokerende, blændende og fuldstændig fantastisk. Mange kritiserede den for at være for deprimerende, hvilket jeg mener slet ikke er relevant. Nok er det ingen solstråle historie, men det dystre udslæt på filmen, er netop noget af det, der gør forskellen. Emmanuel Lubezki, hvem jeg mener fortjente en Oskar for sine evner under denne film, gør med en utrolig kameraføring, "Children Of Men" skræmmende realistisk. Især den non-cuttede 6.30 minutter lange scene, kan ikke undgå at vælte enhver bagover. Cinematografien, blandet med de effektive og flotte effekter, udgør en berusende coctail.

Skuespillet fungere overraskende godt. Clive Owen, der aldrig har været min kop te, gør en cool figur og virker som om han har styr på situationen. Michael Caine er dog min absolutte favorit i denne film. Trods det kølige overblik, for han en Charmerende og dejlig flabet præstation ud af det. Claire-Hope Ashitey syntes jeg derimod er en smule akavet i rollen som Kee.

"Children Of Men" er så tæt på 6 stjerner som muligt, men må nøjes med 5 rigtig store.