The Future Is History
5.0
Vi lægger ud med stærke og dommedagsagtige billeder fra alverdens byer (selv vores eget København), kun England har formået at klare sig, nå ja, et lille stykke tid i hvert fald, for mennesket har mistet evnen til at få børn hvilket har tvunget det meste af den kendte civilisation i knæ.
Vi skriver år 2027 og den tidligere aktivist Theo (suverænt spillet af Clive Owen) har efterhånden mistet håbet, og har ligesom alle andre så småt vænnet sig til tanken om at en generation fra nu af står menneskeheden for fald. For ikke at sige for meget stopper referatet her.
Først og fremmest er Children Of Men fremragende trøstesløs at se på. Den er simpelthen så godt fotograferet i sine kolde, håbløse gråtoner at man siddeer og bliver helt ilde til mode. Derudover er der også i mange scener filmet i nærmest dokumentarisk stil så usikkerheden om hvorvidt vi er her om 20 år langsomt, men sikkert kryber ind under huden på den nervøse tilskuer, det skete i hvert fald for undertegnede, for Children Of Men er ikken testosteronpumpet actionbasker, det er et gråt og trist portræt af vores verdenssituation lige nu og derved hvad det kan udvikle sig til, hvis vi ikke begynder at tænke os om.
Nu er jeg normalt ikke meget for den slags prædikende sci-fi film og det er netop også der filmen går hen og skiller sig ud. Den prædiker ikke om hvad vi burde gøre, understreget med fed symbolsk fyldpensstreg og storladent musik, næ den gør noget helt andet og stiller tilskueren i mørke om hvordan det kunne komme så vidt og giver ingen enedegyldig løsning (eller forklaring for den sags skyld) på filmens tematik, alt i filmen er simpelthen indehyllet i en trykkende atmosfære hvilket afspejler sig i vores hovedpersoner.
Desuden er filmen fyldt med små referencer til andre sci-fi film med nogen lunde samme tema, specielt bed jeg mærke i scenen hvor Theo spser med ministeren, og kom i tanke om hvor meget den minder om den ubehagelige middagscene i A Clockwork Orange hvad angår kameravinkler. Men derudover er der også et vink til 12 Monkeys (hvis tagline jeg så uforskammet har brugt som overskrift).
Som sagt er filmen ikke særlig actionfyldt, men når det endelig sker er det så lige på og hårdt at man græmmes, specielt filmens sidste halve time er et stort spændingsmoment, der ikke lader de fleste krigsfilm meget efter.
Skuespillet er yderst troværdigt. Clive Owen er som sagt suveræn som Theo, Julianne Moore er tilpas mystisk som oprørsleder og Michael Caine er betagende som en Lennon-inspireret hippie.
Children Of Men er en usædvanlig stærk, foruroligende og velspillet sci-fi film som ingen fans af genren bør gå glip af!
Vi skriver år 2027 og den tidligere aktivist Theo (suverænt spillet af Clive Owen) har efterhånden mistet håbet, og har ligesom alle andre så småt vænnet sig til tanken om at en generation fra nu af står menneskeheden for fald. For ikke at sige for meget stopper referatet her.
Først og fremmest er Children Of Men fremragende trøstesløs at se på. Den er simpelthen så godt fotograferet i sine kolde, håbløse gråtoner at man siddeer og bliver helt ilde til mode. Derudover er der også i mange scener filmet i nærmest dokumentarisk stil så usikkerheden om hvorvidt vi er her om 20 år langsomt, men sikkert kryber ind under huden på den nervøse tilskuer, det skete i hvert fald for undertegnede, for Children Of Men er ikken testosteronpumpet actionbasker, det er et gråt og trist portræt af vores verdenssituation lige nu og derved hvad det kan udvikle sig til, hvis vi ikke begynder at tænke os om.
Nu er jeg normalt ikke meget for den slags prædikende sci-fi film og det er netop også der filmen går hen og skiller sig ud. Den prædiker ikke om hvad vi burde gøre, understreget med fed symbolsk fyldpensstreg og storladent musik, næ den gør noget helt andet og stiller tilskueren i mørke om hvordan det kunne komme så vidt og giver ingen enedegyldig løsning (eller forklaring for den sags skyld) på filmens tematik, alt i filmen er simpelthen indehyllet i en trykkende atmosfære hvilket afspejler sig i vores hovedpersoner.
Desuden er filmen fyldt med små referencer til andre sci-fi film med nogen lunde samme tema, specielt bed jeg mærke i scenen hvor Theo spser med ministeren, og kom i tanke om hvor meget den minder om den ubehagelige middagscene i A Clockwork Orange hvad angår kameravinkler. Men derudover er der også et vink til 12 Monkeys (hvis tagline jeg så uforskammet har brugt som overskrift).
Som sagt er filmen ikke særlig actionfyldt, men når det endelig sker er det så lige på og hårdt at man græmmes, specielt filmens sidste halve time er et stort spændingsmoment, der ikke lader de fleste krigsfilm meget efter.
Skuespillet er yderst troværdigt. Clive Owen er som sagt suveræn som Theo, Julianne Moore er tilpas mystisk som oprørsleder og Michael Caine er betagende som en Lennon-inspireret hippie.
Children Of Men er en usædvanlig stærk, foruroligende og velspillet sci-fi film som ingen fans af genren bør gå glip af!
09/05-2007
