Be aware of the dark side of the force
5.0
Samme succesfulde skuespillerhold, samme succesfulde instruktør og en bunke penge større en Spidermans indre kampe. Kan det overhovedet gå galt? Økonomisk er svaret nej, kunstnerisk og filmteknisk er tvivlen større, men tredje omgang i Sam Raimis Spiderman univers skuffer ikke samlet set. Fortællermæssigt når den ikke helt sine forgængere, men visuelt er den en klasse over, og effekterne – især i actionscenerne – må imponere selv Peter Jackson.
Historien om hvorledes en fjern mørk kraft tager sit tag i Peter Parker/Spiderman er interessant og giver filmen en kant, som ellers ofte er en mangelvare i denne type film. Men desværre bliver for mange bipersoner og sidehistorier rodet ind i filmen, således at den bliver meget lang og til tider ufokuseret. Filmen er på intet tidspunkt kedelig – Raimi forstår at underholde både med komik og action – men jeg sad med en fornemmelse af, at et fokus på en enkelt central problemstilling eller to ville have gavnet filmen.
Men nok negativ snak. På trods af ovenstående kritik holder Spiderman 3 et højt tempo, som aldrig bliver unødvendig overskruet. Den tager sig tid til at dykke ned i personerne, og jeg gribes stadig af romancen mellem Parker og Mary Jane. Komikken rammer ofte lige i øjet, og det er et stort plus for filmen, at den ikke er for selvhøjtidelig. Til gengæld løftes niveauet, når den mere mørke side af filmen får lov at tage over. Man bliver mere grebet af de indre dæmoner og det dystre mørke end af den blomstrende glade tone. Et eksempel er scenen, hvor Parkers mørke dæmon viser sin værste side, og han slår Mary Jane i gulvet. I denne scene går det for alvor op for en, at Parker er på afveje og Spidermans mørke side har overtaget. Samme effekt har scenen, hvor Spiderman slår Flint Marko ihjel. Sam Raimi holder som i de to første film en god balance mellem det sjove og det alvorlige, dog går der lige lovlig meget teenagekomedie i den et par gange.
Også skuespillerne løfter i høj grad filmen. Tobey Maguire ER Spiderman, og hans komiske timing er perfekt, ligesom hans mørkere side portrætteres glimrende. Til genglæd kniber det lidt i scenerne, hvor sorgen skal lægges i de rette folder. Kirsten Dunst er sårbar og elskelig som en perfekt spillet Mary Jane. James Franco og især Thomas Haden Church gør det fremragende som to af filmens skurke, mens Topher Grace ikke overbeviser som Eddie Brock aka Venom.
Når alt kommer til alt er det dog de fantastiske actionsekvenser som for alvor løfter filmen. De er både langt flere og langt vildere og større end i de to første film. Sandmand er et mesterstykke rent effektmæssigt og scenerne, hvor hans kæmpe næver smadrer løs er medrivende i sjælden grad. Men også Spidermans sving rundt i byen og ikke mindst den første kamp mod New Goblin er ren opvisning. Og sidst med ikke mindst så er filmens finale noget af de flotteste set i en superheltefilm. Her hæves kvaliteten og kvantiteten betydeligt ift. de to første film.
Spiderman 3 er den perfekte popcornsfilm. Den er hurtig, gribende, underholdende, sjov og ikke mindst visuel i særklasse. Jeg blev i nogen grad revet med af historien og i overvældende grad revet med af de visuelle effekter. Den ligger sig smukt i forlængelse af Spiderman 1 og 2, men måske er det i længden et problem, at den ligner de to første film meget i fremstilling af filmens univers og personer. Måske kunne en mere dyster og alvorlig tone ala Batman begins klæde den næste film i rækken. Måske ikke. Foreløbig holder konceptet 100 pct. og Spiderman 3 lever op til de forventninger, man måtte have til sommerens første store blockbuster. Den får et lille 5tal.

09/05-2007