Spike Lee i banken
4.0
Spike Lees ”Inside Man” er en klassisk crime caper-film om et bankrøveri og en gidselsituation. En film der smager lidt mere af en Hollywood-studiefilm og iver efter box office penge end Spike Lees andre film. Men Spike Lee sætter også sit tydelige præg på den i nuancerne.
Filmen åbner med at bankrøveren Dalton Russel (Clive Owen) fortæller kameraet, at han har begået det perfekte røveri. Dernæst ser vi en gruppe udklædt som malere med masker tage ind i en bank i New York og tage gidsler. Politiforhandleren Keith Fraizer (Denzel Washington) og en udrykningsstyrke (ledt af Willem Dafoe) tilkaldes, og et spil imellem de to mænd begynder. Keith forsøger at forstå Dalton, der opfører sig meget atypisk for en bankrøver. Vi ser Dalton og de andre gå rundt i maske inde i banken, men vi får ikke alt at vide om, hvad der foregår derinde.
Det viser sig, at bankdirektøren Arthur Case (Kenneth Plummer) har noget gemt i en boks i sin egen bank, og han får fixeren Madeleine White (Jodie Foster) til at få ham ud af en mulig knibe. Hun er en kvinde med kontakter høje oppe i hierarkiet, og hun forstår at bruge dem.
Mystiske magtmennesker har altid været fascinerende, og man kan måske argumentere for, at denne karakter passer bedre ind i en James Bond-film end i en semi-realistisk bankrøveri-thriller. Der er heller ikke så meget kød på Clive Owens karakter, som vi ikke får så meget at vide om.
Filmen handler mere om spillet mellem gidseltager og forhandler, og detaljerne ved bankkuppet, som først afsløres til sidst. Og så giver Spike Lee os også nogle andre detaljer så som racisme anno starten af det 21. århundrede. For eksempel er der en sikh ansat i banken, der slippes løs midt under røveriet. Da gidseltagerne overdrager ham til politiet, river betjentene turbanen af ham og råber: ”A fucking Arab! Is that a bomb?”.
Også Madeleine White-karakteren får nogle sexistiske bemærkninger af de mænd i høje steder, som hun arbejder får. New Yorks borgmester kalder hende for en ”magnificent cunt”, da hun beder om en tjeneste. Derudover er der en lille dreng blandt gidslerne, der spiller et utroligt voldeligt spil, hvor sorte skyder sorte under overskriften: ”kill dat nigga”.
Alt dette serverer Lee samtidig med, at han leverer et effektivt, om end ikke ligerem nervepirrende, gidseldrama. SPike Lee lavede muligvis denne genre-film for at samle penge til flere indie-projekter, men han formår at spille indenfor Hollywoods regler og stadig holde sin egen stil. Han slipper lige så godt fra det som sin hovedperson.
Filmen åbner med at bankrøveren Dalton Russel (Clive Owen) fortæller kameraet, at han har begået det perfekte røveri. Dernæst ser vi en gruppe udklædt som malere med masker tage ind i en bank i New York og tage gidsler. Politiforhandleren Keith Fraizer (Denzel Washington) og en udrykningsstyrke (ledt af Willem Dafoe) tilkaldes, og et spil imellem de to mænd begynder. Keith forsøger at forstå Dalton, der opfører sig meget atypisk for en bankrøver. Vi ser Dalton og de andre gå rundt i maske inde i banken, men vi får ikke alt at vide om, hvad der foregår derinde.
Det viser sig, at bankdirektøren Arthur Case (Kenneth Plummer) har noget gemt i en boks i sin egen bank, og han får fixeren Madeleine White (Jodie Foster) til at få ham ud af en mulig knibe. Hun er en kvinde med kontakter høje oppe i hierarkiet, og hun forstår at bruge dem.
Mystiske magtmennesker har altid været fascinerende, og man kan måske argumentere for, at denne karakter passer bedre ind i en James Bond-film end i en semi-realistisk bankrøveri-thriller. Der er heller ikke så meget kød på Clive Owens karakter, som vi ikke får så meget at vide om.
Filmen handler mere om spillet mellem gidseltager og forhandler, og detaljerne ved bankkuppet, som først afsløres til sidst. Og så giver Spike Lee os også nogle andre detaljer så som racisme anno starten af det 21. århundrede. For eksempel er der en sikh ansat i banken, der slippes løs midt under røveriet. Da gidseltagerne overdrager ham til politiet, river betjentene turbanen af ham og råber: ”A fucking Arab! Is that a bomb?”.
Også Madeleine White-karakteren får nogle sexistiske bemærkninger af de mænd i høje steder, som hun arbejder får. New Yorks borgmester kalder hende for en ”magnificent cunt”, da hun beder om en tjeneste. Derudover er der en lille dreng blandt gidslerne, der spiller et utroligt voldeligt spil, hvor sorte skyder sorte under overskriften: ”kill dat nigga”.
Alt dette serverer Lee samtidig med, at han leverer et effektivt, om end ikke ligerem nervepirrende, gidseldrama. SPike Lee lavede muligvis denne genre-film for at samle penge til flere indie-projekter, men han formår at spille indenfor Hollywoods regler og stadig holde sin egen stil. Han slipper lige så godt fra det som sin hovedperson.
10/05-2007
