En kedelig Chabrol

Okay, livet er for kort til franske film. I hvert fald nogle af dem. Denne her handler om en undersøgelsesdommer, som har ansvaret for at efterforske en mulig korruptionsskandale i et større statsligt firma. Hun bider sig stædigt fast i de mistænkte erhvervsfolk og forsøger at rede de kringlede tråde ud, samtidig med at hendes privatliv begynder at falde fra hinanden.

Det er en ualmindeligt kedelig film. Først og fremmest får man aldrig helt overblik over, hvad den her skandale går ud på - den del har dog muligvis givet langt større mening for franskmændene, fordi den er inspireret af virkelighedens Elf-skandale. Men samtidig fatter jeg slet ikke, hvad filmen egentlig vil. Skildringen af sagen bliver ikke det mindste spændende - hvilket er temmelig skuffende, eftersom filmen er lavet af Claude Chabrol, som i sin tid var den nye franske bølges dygtigste spændingsinstruktør. Måske er "Magtens rus" i virkeligheden en slags komedie? Jeg syntes bare overhovedet ikke, den var morsom.

Dermed sad jeg blot tilbage med et portræt af den her undersøgelsesdommer, som Isabelle Huppert i øvrigt spiller rigtig flot. Hun kan noget med at nuancere sit spil med små detaljer. Og titlen "Magtens rus" hentyder åbenlyst både til de erhvervsfolk, hun efterforsker, som selvretfærdigt forklarer korruptionen som det mest naturlige i verden - og til dommeren selv, der tydeligt nyder at udøve sin magt. Så pointen er sikkert, at verden er korrupt, og vi ikke kan gøre noget ved det, fordi magten altid korrumperer. Det forsvinder bare i en film med alt for mange overflødige eller tandløse scener, underlige klip og usædvanligt dårlig underlægningsmusik.

Møgfilm, bortset fra Hupperts skuespil.