Myten om Piaf

3.0
Fransk biopic om Édith Piaf, hvis liv skildres i en serie klip mellem hendes sidste dage og flashbacks, der nogenlunde kronologisk fortæller hendes historie med start i den spæde barndom.

Efter min mening har forfatter-instruktør Olivier Dahan truffet et grundlæggende forkert valg ved at vælge netop den form til filmen. Selv om han har 140 minutter til at fortælle Piafs historie, virker filmen overlæsset. Der er simpelt hen så mange scener med, at man kører træt undervejs - og ikke mindst betyder den hastige klippen frem og tilbage, at man aldrig kommer tæt på personen Édith Piaf. Hendes liv var dramatisk og tragisk - hun voksede fx op i både et bordel og et cirkus - men Dahan har været alt for fokuseret på at få det hele med. Det betyder, at man trods de mange dramatiske scener aldrig får svar på, hvad der definerede hovedpersonen som menneske. I stedet bliver det en genfortælling af myten om Piaf, som sikkert virker bedst, hvis man kender hendes historie i forvejen.

Det er ellers en flot film, og Marion Cotillard gør et imponerende stykke arbejde med at spille Piaf fra genert ung pige til arrogant kræftsyg diva. Der er også fint spil af bl.a. Sylvie Testud, Pascal Greggory og Gérard Depardieu i birollerne. Og så er der selvfølgelig musikken - filmen handler trods alt om en sangerinde, der havde en nærmest unik stemme og sang en række store sange (især "Non, je ne regrette rien"). Men trods de mange gode takter fik filmen altså aldrig fat i mig på grund af det alt for løse manuskript. Jeg kedede mig til sidst.
Spurven - La vie en rose