Alt for meget - og alt for lidt
3.0
Jeg er skuffet. Tredje gang Spider-Man så lovende ud, men jeg kom ud af biografen med en følelse af, at det ikke var helt godt nok.
Den er ellers mægtig flot lavet, ifølge rygterne med det største filmbudget nogensinde (258 millioner dollars!). Men det virker, som om den er løbet lidt løbsk for Raimi & co. Først og fremmest er filmen for lang, og det er den blandt andet, fordi den ikke rigtig ved, hvad den vil. "Spider-Man 3" bliver markedsført under sloganet "This time, the battle lies within", men jeg synes, jeg så en film, hvor Peter Parkers indre kamp var meget mindre intens end i de to første film.
En del af årsagen er klart, at den simpelt hen ikke er alvorlig nok. Der er utroligt mange forsøg på one-liners og andre jokes, og det bliver for meget, når man afbryder selv actionscenerne med et hurtigt klip til en one-liner. Samtidig lader Raimi skuespillet køre næsten helt ud i karikatur i nogle scener - alt sammen for at skære tingene ud i pap. Men det bliver noget mærkeligt noget, når personernes indre kamp bliver overdrevet - den slags har bedre at af blive skildret subtilt.
Kampscenerne er heller ikke farlige nok. Især toeren var fed på det punkt, for Doc Ock var dæleme farlig, når hans metalarme smadrede ind i ting. I treeren er der skruet op for fart og akrobatik i actionscenerne, og det gør dem meget mere firefarvede - mindre realistiske og dermed også mindre troværdige og mindre farlige. Der er for meget vild computeranimation med personer, der snurrer rundt i luften - man mister groft sagt jordforbindelsen, så det bliver for tydeligt, at det netop er computeranimeret.
Og så er skurkene også lidt papagtige. Især Venom, som bare er en ond mand fra første sekund, uden at Topher Grace formår at skabe nuancer i ham. Thomas Haden Church er klart bedre som The Sandman, og hans sandkræfter er i øvrigt rigtig fedt animeret. Hvis man nu havde nøjedes med ham, ville det være blevet en bedre film. Så havde de også kunnet skildre Peter Parkers indre kamp uden at flytte den ud i Venom.
Selv Tobey Maguire falder lidt af på den og lader sig lokke med i Raimis karikerende stil. Til gengæld synes jeg, at det er Kirsten Dunsts bedste film som Mary Jane, mens James Franco får lov til at spille dejligt skizofrent som Harry Osborn. Der er også en fin lille birolle til Theresa Russell som Sandmans kone, men Bryce Dallas Howard er derimod spildt som Gwen Stacy (og som gammel Spider-Man-fan vil jeg gerne protestere mod, at seriens store romantiske tragedie bliver reduceret til en dum blondine).
Der er masser af blockbuster-underholdning i "Spider-Man 3", og man kan godt se, at der er brugt mange kræfter på især actionscenerne. Der er selvfølgelig også en hel del af de mange forsøg på at være morsom, der virker. Og der er Bruce Campbell som fransk maître d'. Men samlet set syntes jeg, at jeg så en film, som kunne have været strammet væsentligt op (den har fx også lige så mange slutscener som "The Return of the King"), som forsimplede og overforklarede alt for meget, og som bare var for tegneserieagtig på den dumme måde.
Den er ellers mægtig flot lavet, ifølge rygterne med det største filmbudget nogensinde (258 millioner dollars!). Men det virker, som om den er løbet lidt løbsk for Raimi & co. Først og fremmest er filmen for lang, og det er den blandt andet, fordi den ikke rigtig ved, hvad den vil. "Spider-Man 3" bliver markedsført under sloganet "This time, the battle lies within", men jeg synes, jeg så en film, hvor Peter Parkers indre kamp var meget mindre intens end i de to første film.
En del af årsagen er klart, at den simpelt hen ikke er alvorlig nok. Der er utroligt mange forsøg på one-liners og andre jokes, og det bliver for meget, når man afbryder selv actionscenerne med et hurtigt klip til en one-liner. Samtidig lader Raimi skuespillet køre næsten helt ud i karikatur i nogle scener - alt sammen for at skære tingene ud i pap. Men det bliver noget mærkeligt noget, når personernes indre kamp bliver overdrevet - den slags har bedre at af blive skildret subtilt.
Kampscenerne er heller ikke farlige nok. Især toeren var fed på det punkt, for Doc Ock var dæleme farlig, når hans metalarme smadrede ind i ting. I treeren er der skruet op for fart og akrobatik i actionscenerne, og det gør dem meget mere firefarvede - mindre realistiske og dermed også mindre troværdige og mindre farlige. Der er for meget vild computeranimation med personer, der snurrer rundt i luften - man mister groft sagt jordforbindelsen, så det bliver for tydeligt, at det netop er computeranimeret.
Og så er skurkene også lidt papagtige. Især Venom, som bare er en ond mand fra første sekund, uden at Topher Grace formår at skabe nuancer i ham. Thomas Haden Church er klart bedre som The Sandman, og hans sandkræfter er i øvrigt rigtig fedt animeret. Hvis man nu havde nøjedes med ham, ville det være blevet en bedre film. Så havde de også kunnet skildre Peter Parkers indre kamp uden at flytte den ud i Venom.
Selv Tobey Maguire falder lidt af på den og lader sig lokke med i Raimis karikerende stil. Til gengæld synes jeg, at det er Kirsten Dunsts bedste film som Mary Jane, mens James Franco får lov til at spille dejligt skizofrent som Harry Osborn. Der er også en fin lille birolle til Theresa Russell som Sandmans kone, men Bryce Dallas Howard er derimod spildt som Gwen Stacy (og som gammel Spider-Man-fan vil jeg gerne protestere mod, at seriens store romantiske tragedie bliver reduceret til en dum blondine).
Der er masser af blockbuster-underholdning i "Spider-Man 3", og man kan godt se, at der er brugt mange kræfter på især actionscenerne. Der er selvfølgelig også en hel del af de mange forsøg på at være morsom, der virker. Og der er Bruce Campbell som fransk maître d'. Men samlet set syntes jeg, at jeg så en film, som kunne have været strammet væsentligt op (den har fx også lige så mange slutscener som "The Return of the King"), som forsimplede og overforklarede alt for meget, og som bare var for tegneserieagtig på den dumme måde.
11/05-2007
