Husker du ABC og A-Ha?
5.0
Hugh Grant er forrygende som afdanket 80'er-popstjerne i denne romantiske komedie. Han får en chance for at skrive den næste single til nutidens største sangstjerne, og da han kæmper med arbejdet og den sangskriver, han har fået tildelt af sin agent, går det op for ham, at pigen, der vander hans planter (Drew Barrymore), er et naturtalent til sangskrivning.
Mødet mellem musikeren og plantevanderen kører fuldstændig efter de forudsigelige romantisk komedie-klicheer, inklusive at filmens anden halvdel er noget tyndere end den første. Men "Music and Lyrics" overgår stadig langt de fleste film i genren, fordi den også har musikken at spille på. Dens parodier på 80'er-pop er helt fantastiske (og utroligt præcise rent stilmæssigt - se fx denne fantastiske video: http://www.youtube.com/watch?v=S0A7dtdc-nU), og de bliver ikke dårligere, når de bliver stillet over for filmens parodier på nutidens hiphop-inspirerede hits og dens Spears/Aguilera-klon af en superstjerne. Og samtidig er filmen helt overordnet en hyldest til den glade popsang.
Manuskriptet har også en bunke fine one-liners, hvoraf størstedelen bliver effektivt leveret af Hugh Grant, som er i sin typiske Hugh Grant-rolle med tilbagelænet britisk charme. Det er længe siden, jeg har set ham så skarp som her - og han har en virkelig god kemi med Barrymore, som spiller denne type roller med en meget overbevisende, afslappet sødme. Grant lærte endda at synge til filmen og har selv indspillet alle sine sange (bortset fra en enkelt, som de blev nødt til at dubbe, fordi live-optagelsen var for ringe).
"Music and Lyrics" er en veldrejet, charmerende og ofte ekstremt morsom film, som er perfekt til en glad aften i biffen - især hvis man stadig har et forhold til 80'er-musik.

11/05-2007