Fanget i forstæderne
6.0
Mesterlig film om det amerikanske forstadsmareridt. Den foregår i en fiktiv forstad til Boston, hvor en række personers liv krydser hinanden i løbet af en sommer. Hovedpersonerne er en kvinde og en mand, som møder hinanden på legepladsen, fordi de begge bruger meget tid på børnepasning, mens deres mere karriereorienterede partnere er på arbejde. Men historien rummer blandt andet også en pædofil blotter og en mislykket politimand.
Hovedlinjen i historien ligger hos de to børnepassere og deres fascination af hinanden, og allerede der adskiller den sig fra flertallet af amerikanske film, ved at de ikke er glade forældre. De elsker tydeligvis deres børn, men stirrer også fjernt på dem og spekulerer på, hvad der ramte dem. Kate Winslet er fremragende som den højtuddannede kvinde, hvis liv er gået i stå i børnepasning. Hun spiller rollen virkelig overbevisende med subtile virkemidler, og Winslet er vel ved at have etableret sig som sin generations største skuespillerinde. Overfor hende er Patrick Wilson næsten lige så god som den arketypiske jock, der savner at have sjov med gutterne og slet ikke kan tage sig sammen til at klare sin jura-eksamen, mens konen er ude at lave dokumentarfilm, og han passer barn.
Rundt om Winslet og Wilson er resten af skuespillet også af høj klasse - især Jackie Earle Haley som den pædofile og Phyllis Somerville, der har en håndfuld smukke scener som hans mor. Filmen hænger utroligt godt sammen i stil og stemning, hvilket jeg vil give Todd Fields flotte instruktion æren for. "Little Children" bygger sig langsomt og snigende op - den foruroligende stemning er der fra første scene, men æder sig langt mere ind på én, efterhånden som historien og personerne folder sig ud. Støttet af de flot opbyggede og konsekvent dystert-tonede billeder. Og en virkningsfuld fortællerstemme - den er baseret på en roman af Tom Perrotta, og det fungerer usædvanligt godt at have en fortæller i tredje person, som med passager fra bogen lægger endnu et lag af nuancer til det, der sker på lærredet.
Endelig skal den fremragende lydklipning have en helt specielt ros. Lyden i denne film er utroligt gennemført og gennemtænkt - det er imponerende, hvordan den bruges til både at sætte stemning og karakterisere personerne.
"Little Children" er en dyster og mørktonet historie. Den handler om mennesker i stilstand, som ikke kan få greb om deres liv, og som ikke er perfekte. Og det er det, som er så fedt ved den - den handler om det uperfekte, det fundamentalt menneskelige. Personerne har ikke styr på ret meget, og selv slutningen er ikke perfekt. Men alligevel er det en enormt moralsk historie. Og en fantastisk film på sin helt egen stille, snigende måde.
Hovedlinjen i historien ligger hos de to børnepassere og deres fascination af hinanden, og allerede der adskiller den sig fra flertallet af amerikanske film, ved at de ikke er glade forældre. De elsker tydeligvis deres børn, men stirrer også fjernt på dem og spekulerer på, hvad der ramte dem. Kate Winslet er fremragende som den højtuddannede kvinde, hvis liv er gået i stå i børnepasning. Hun spiller rollen virkelig overbevisende med subtile virkemidler, og Winslet er vel ved at have etableret sig som sin generations største skuespillerinde. Overfor hende er Patrick Wilson næsten lige så god som den arketypiske jock, der savner at have sjov med gutterne og slet ikke kan tage sig sammen til at klare sin jura-eksamen, mens konen er ude at lave dokumentarfilm, og han passer barn.
Rundt om Winslet og Wilson er resten af skuespillet også af høj klasse - især Jackie Earle Haley som den pædofile og Phyllis Somerville, der har en håndfuld smukke scener som hans mor. Filmen hænger utroligt godt sammen i stil og stemning, hvilket jeg vil give Todd Fields flotte instruktion æren for. "Little Children" bygger sig langsomt og snigende op - den foruroligende stemning er der fra første scene, men æder sig langt mere ind på én, efterhånden som historien og personerne folder sig ud. Støttet af de flot opbyggede og konsekvent dystert-tonede billeder. Og en virkningsfuld fortællerstemme - den er baseret på en roman af Tom Perrotta, og det fungerer usædvanligt godt at have en fortæller i tredje person, som med passager fra bogen lægger endnu et lag af nuancer til det, der sker på lærredet.
Endelig skal den fremragende lydklipning have en helt specielt ros. Lyden i denne film er utroligt gennemført og gennemtænkt - det er imponerende, hvordan den bruges til både at sætte stemning og karakterisere personerne.
"Little Children" er en dyster og mørktonet historie. Den handler om mennesker i stilstand, som ikke kan få greb om deres liv, og som ikke er perfekte. Og det er det, som er så fedt ved den - den handler om det uperfekte, det fundamentalt menneskelige. Personerne har ikke styr på ret meget, og selv slutningen er ikke perfekt. Men alligevel er det en enormt moralsk historie. Og en fantastisk film på sin helt egen stille, snigende måde.
12/05-2007
